tirsdag den 23. juli 2013

havevanding

Eva holder meget af at vande krukkerne, og det er der jo et massivt behov for i disse dage.


Det ville være en smal sag at finde planter, der står og tørrer ind, men de er jo triste nok at se på i haven, så jeg har dirigeret kameraet udenom. Heldigvis er der også meget, der står ok. 
En ny blomst i lankongense.




salvia verticillata purple rain

Hydrangea serrata blue bird hænger en anelse i varmen.


Mrs. Cholmondeley  købte jeg på andres anbefaling og er bestemt ikke blevet skufftet.

En ubændig lille anemone har blomstret næsten uden ophør.

honningurt som dækafgrøde i køkkenhaven på et sted, hvor der skal plantes frugtbuske til efteråret.




18 kommentarer:

  1. Ja der er noget at lave for en lille havehjælper som kan lide at vande:)
    Din Hydrangea er virkelig smuk, det er godt at der er nogle der kan holde til varmen så det ikke bliver alt for trist at se på.
    Jeg har klippet en del ned i sidste uge så lige nu er her nogle kedelige huller rundt omkring.

    SvarSlet
    Svar
    1. ja, de ufikse huller er næsten ikke til at komme udenom. Hydrangeaen ser lidt trist ud, når vi nærmer os aften.

      Slet
  2. hej Marie

    Ja der må vælges og prioriteres - mange planter klarer jo fint lidt tørke, selvom de måske ser lidt triste ud mens det varer. Lankongense er bare så fin.

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hvis det handler om overlevelse, er der mange planter, som nok skal klare sig; men æstetikken må man se lidt stort på.

      Slet
  3. Det ser da fint ud, det du viser. De hvide randblade er da stadig vandrette på hortensiaerne.
    Forleden opdagede jeg, at i de uger min mand malede gavle og al vanding var udelukket, var alt i mit tørre skyggebed faldet til jorden, bortset fra hosta og løvehale.
    Geranier og rodgersia var visne, og hasselurt og vinterglans krøb hen ad jorden. I går fik det vand, så det kommer vel igen.
    hilsen Bente

    SvarSlet
    Svar
    1. ja, det gør de fleste af dine planter sikkert; men rodgersia venter måske mere eller mindre til næste år.

      Slet
  4. Godt med en lille hjælper til vandingen, men det forslår nok ikke så meget. Det er ganske rigtigt ingen kunst at finde noget, der hænger i sommervarmen, men nemt at gå uden om det med kameraet.
    Lankongense er bare smuk. Hortensiaen er også fin, min er vist mere lilla, var ellers ved at tænke på, om det er det, min hedder. Det kan nu godt være.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det med farven kan jo sagtens variere med kamera og jordbund, så det kunne sikkert sagtens være den samme.

      Slet
  5. Sikke en flot sammensætning af røde dagliljer og barken på træet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er et heldigt sammentræf - absolut ikke planlagt.

      Slet
  6. smukt smukt billede med Honningurterne med drivhuset i baggrunden.... forsiden til en bog?

    SvarSlet
    Svar
    1. Billedet er jo lidt afdæmpet pga solen; men det er nok netop charmen ved det.

      Slet
  7. Hun ser ud til både at være dygtig og sød, hende Eva og det er jo ikke værst. Ja, man kan hurtigt finde grund til tunge tanker over tørkeramte planter, men så er det jo godt at andre holder fast og jeg får da smil om munden, når jeg ser din solgule anemone, den er da dejlig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva er skam dygtig. Og det er rigtigt, sådan en flink lille plante som anemonen giver da smil på læben.

      Slet
  8. Godaften Marie.Ja! vi tørster alle har i varmen.Er vild med dit smukke træ.....sikken en bark det har.Hvad er navnet?Og det ser da smukt ud med honningurten på det sidste billede........som lette skyer.God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Honningurten er i grunden en win-win plante. man får noget smukt at se på og slipper for at luge jorden for ukrudt. Træet er et tibetansk kirsebærtræ.

      Slet
  9. Hvor er det dejligt med sådan en lille hjælper til vandingen. Der ser da stadig ganske fint ud i din have, dejlig sommerstemning.
    Sommerhilsen

    SvarSlet
  10. At der er brug for hjælp i denne hede er der ikke tvivl om.....og sikke en sød en du har fået som medhjælper.
    Jeg siger som Jette fantastisk træstamme på din tibetanske kirsebær, hvor er den smuk. Sådan en stammme man lige må hen og røre på!

    SvarSlet