gråvejr





Lyset på en gråvejrsdag som i dag er ikke befordrende for mit mobilkamera; men jeg har alligevel valgt at vise nogle motiver.Først et stort billede af glasbærbusken, som har smidt bladene.


I surbundsbedet står en lille bunddækkebusk med forrygende farver, leucothoe axillaris 'Curly Red', akseldruelyng. Der er lige et enkelt blad, som ikke krøller.


I samme bed står min yndlingsrhododendron, roxieanum var. oreonastes.

Nostalgi har en hel buket af fine blomster.

Molinia caerulea transparent

 Brogetbladet og opstammet benved er ved at ligne et lille træ og overrasker hvert efterår med de lyserøde bær.



På gårdspladsen er møddingspladsen blevet til et lillebitte arboret. Det lyder lidt blæret; men det er altså blot en lille samling af forskellige buske og træer. Den ægte kastanje viser jeg lige på et billede for sig selv, da den står lidt gemt.



 Chokoladeblomsten skal have lov at blomstre løs, helt til frosten kommer.

Myosotidium hortensia såede jeg i år, og jeg glæder mig over dens flotte blade. Den skal overvintre frostfrit og får forglemmigejblomster.


Spotty dotty tror jeg hører til mine top fem planter i haven, bl.a. fordi den holder sig frisk så længe.


Kommentarer

  1. Hvor er glasbærrene smukke,-jeg bliver vist nødt til at have en sådan.
    Det er spændende at blive præsenteret for de mange specielle planter I har.Via din blog og et foredrag fornylig af ejeren fra Lønbæk planteskole er jeg blevet opmærksom på de sjældne træer og buske.Jeg købte "en broget vinterlue",-kender du den?
    Hilsen Lise

    SvarSlet
    Svar
    1. Vinterlue kender jeg, men har den desværre ikke. Jeg har aldrig det en broget - det ligner lige Lønbæk at have sådan en fætter.

      Slet
  2. Hej Marie

    Alletiders med et lille arboret - på sigt bliver det nok mere parklignende?

    Din Podophyllum hybrid "Spotty Dotty" er et klart super hit - Har du erfaring med den lignende "Kaleidoscope"?

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. F.eks. parykbusken er frosset tilbage hver vinter, så den bliver nok ved med at være lille.
      Jeg har et planteskilt med kaleidoscope, så den har været her engang, men er pist borte i dag. Den er under overvejelse, må jeg tilstå.

      Slet
  3. Ja din glasbær er fantastisk så stor og flot, min er dog ved at vokse til, men det varer lidt, inden den bliver den størrelse, nu har jeg købt en mere, så kan jeg sætte dem sammen :) Roxieanum har jeg også, men det er den, der har fået svamp, det klarer den desværre ikke :(

    SvarSlet
    Svar
    1. Øv, det var ærgerligt med roxieanum.

      Slet
  4. Jeg er vild med din "Molinia caerulea transparent"! Det transparent look er virkelig dejligt.
    God Weekend
    JetteMajken

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig - og for en gangs skyld var den til at fotografere.

      Slet
  5. Fine efterårsbilleder. Hvor er det blevet fin på gårdspladsen.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
  6. Hvor er din glasbær fantastisk smuk, nu røg den så også lige på min ønskeliste. Dejlig stemning på dine billeder, trods gråvejr :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har heldigvis godt med læ, så der er hyggeligt ude i haven, selvom det rusker i træerne.

      Slet
  7. Hej Marie.Ja! jeg er da også lidt varm på de smukke glasbær.Men det lille opstammede broget benved med de rosa bær er nu heller ikke så tosset.Vi har haft rigtig dejligt havevejr de sidste dage.......dejligt at man så lige kan få krukker og havemøbler i læ.
    god weekend Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har bestemt været dejligt vejr; men nu begynder blæsten at præge billedet. Den lille benved har vi haft i tre år , og det er først i år, at den er begyndt at fylde tilpas i landskabet.

      Slet
  8. Det er når jeg ser din glasbær, at jeg får helt åndenød. Jeg MÅ altså se at få mig en ny busk! Du har så mange fine. Det er iorden at lyde blæret, når man som jer har plads til så mange smukke træer. Det er dejligt at se!
    Molinia græsset er da også helt fantastisk. Spotty dotty satte jeg på min ønskeliste sidste år....jeg har fået en del nyt, men stadig ikke den!
    Godt med inspiration fra dig Marie!

    SvarSlet
    Svar
    1. Vores glasbær var faktisk ret gammel, før den for alvor blomstrede og satte bær, så jo før du får købt en jo bedre. Det er herligt at kunne strege planter ud på ønskesedlen.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Mest krukker

Så blev det november

Er det mon blevet rigtig vinter?

Slut på indian summer