stemningsbilleder.
Efter mange dage med gråvejr har lyset i går formiddags og i dag ind imellem været virkelig fint, så der ingen problemer har været med at tage billeder. Selvom stormen gik uden om os, nyder jeg alligevel roen dagen derpå.
Ligesom Hanne holder jeg meget af asters, og lige nu er der to lateriflorustyper, som jeg især nyder at gå forbi. Prince er lillebroderen, som kun bliver ca 50 cm høj.
Lady in black er storesøsteren, og i England kan den ses brugt som hækplante. Den er svær at fotografere ordentligt. Jeg kan dog se på google billeder, at jeg langt fra er den eneste, som har det problem. Måske er jeg paranoid; men jeg synes altså, at huset skuler vredt til siden på tværs af sin kæmpetud.
Høststenbræk er en sej lille staude, hvis
blomster fortjener at ses tæt på.
Meconopsis cookei og geranium Ann Folkard med gulligt løv lyser op med en enkelt blomst hver.
Ligesom Hanne holder jeg meget af asters, og lige nu er der to lateriflorustyper, som jeg især nyder at gå forbi. Prince er lillebroderen, som kun bliver ca 50 cm høj.
Lady in black er storesøsteren, og i England kan den ses brugt som hækplante. Den er svær at fotografere ordentligt. Jeg kan dog se på google billeder, at jeg langt fra er den eneste, som har det problem. Måske er jeg paranoid; men jeg synes altså, at huset skuler vredt til siden på tværs af sin kæmpetud.
For en måned siden plantede jeg min hjemmelavede Leonardo da Vinci ud i haven, og det ser ud til at bekomme den vel at forlade sin krukke. Løvet er imponerende sundt.
Høststenbræk er en sej lille staude, hvis
blomster fortjener at ses tæt på.
Meconopsis cookei og geranium Ann Folkard med gulligt løv lyser op med en enkelt blomst hver.
Flot ser der ud i haven. Det kunne ligne en sølvpoppel i baggrunden på det første billede - de er bare smukke og så har de en dejlig lyd når bladene vifter i vinden. Princes farver er lækker, har ikke set den før. Jo, huset har et finurligt udtryk! Ann Folkland har også vist sine purpurblomster her, en fin farve til de gyldne efterårsfarver synes jeg. Du har held med dine rosenstiklinger, hvor da vinci står fint i blomst endnu.
SvarSletDet er nemlig en sølvpoppel, og når jeg undrer mig over hvide lapper på græsplænen, viser det sig altid. at det er blade fra sølvpoplen.
SletNæ, ser høststenbræk sådan ud på nærbilleder, det vidste jeg ikke, det må jeg vist kigge nærmere på.
SvarSletFine stemningsbilleder fra din have, jeg ved, at du holder meget af asters, har du slet ikke nogen som er invasive?
Den enkelte invasive art, jeg havde, blev smidt på porten, straks jeg fandt ud af, hvor voldsomt den bredte sig. Ja, jeg blev også overrasket over de små, røde kugler på høststenbrækken.
SletGodaften Marie.Dejlige stemningsbilleder fra din have.Specielt dine smukke græsser er jeg vil med.
SvarSletDen fine asters ........Prince......har jeg da lige noteret.Sikke en yndig farve.
God aften Jette
Hej, Jette. Du har helt ret i, at græsserne er ganske uundværlige på denne årstid.
SletHeldige jer at I slap for stormomsuste højder!
SvarSletDejlige stemningsbilleder fra din have. Det er lige før jeg kunne forlige mig med asters. Ihvertfald den smukke Prince, og at den ikke er invasiv, giver den liiige et point mere!
Lige som høststenbrækken som har en fabelagtig blomst. Hold op den er smuk!
Ja, vi var bare så heldige. Aner jeg ikke en vis modvilje mod asters i din kommentar? Jeg synes derimod, at de er uundværlige i september- og oktoberhaven.
SletJo du gør! Dem jeg har er invasive, nemlig
SletDem må du fluks smide på porten og anskaffe nogle andre og mere velopdragne typer.
SletHej Marie
SvarSletFin blomst på din høststenbræk - med flotte pollen!
Nåda og så har du blomst på en Meconopsis - mine er bare grønne og sparer vist op til næste år:)
Ha en dejlig aften
Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg forsøgte at fotografere høststenbrækken, før jeg fik et nogenlunde resultat.
SletDen er da skøn, din høststenbræk. Den må jeg vist stifte bekendtskab med :-)
SvarSletTak for inspiration.
Dejlig aften til dig,
Lone
Stenbrækken har desuden fine runde blade med rødlilla bagside.
Slet