torsdag den 26. december 2013

Råkoldt, overskyet og uindbydende

 er vejret på denne andenjuledag. Eva og jeg var alligevel ude for at afprøve en af mine julegaver, en håndrive til at fjerne blade i stenbedene.


Mobilen tager grynede billeder i denne slags vejr.

 




Når man køber skimmia som krukkeplante før jul, har de som regel røde knopper, men jeg holder meget af denne variant, hvor knopperne er grønlige.

Den hvide peberbusk er så nuttet, nu hvor den står med spredt blomstring, som om den var pyntet med snefnug eller stjerner.

 Julerosen lever op til sit navn, men må have haft besøg af drillenissen, for den vender de fleste blomster mod nord væk fra køkkenvinduet.



20 kommentarer:

  1. Sikke en fin julegave..... :-)
    Rigtig god og skøn 2. juledag til dig og familien.
    Hilsen Susan

    SvarSlet
  2. Hej Marie

    Ja mobiler sætter automatisk følsomhedden op når lyset er dårligt og det giver "støj" på billederne - alternativet er rystede billeder.

    Flot peberbusk - det ligner en lækker hvid version af dem jeg har voksende vildt i Sverige - de er rosa i farven.

    Fortsat god jul herfra

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har tænkt mig at blive ved med at bruge min mobiltelefon som fotografiapparat og må så leve med generne; men Nokia har jo udsendt en ny i år, som skulle være en forbedring, og den har jeg et rigtig godt øje til.

      Slet
  3. Hej Marie.Dejligt billede af dit barnebarn med din julegave........børn elsker at rode i jorden.
    Flot skimmia.........min er rød -kender ikke den hvide.
    Men vi er da vist en del der viser vores juleroser på bloggen.
    Fortsat en rigtig god jul til dig og din familie.Julehilsen Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. ja, de næste måneder vil juleroserne være en hyppig gæst. Tak for din julehilsen.

      Slet
  4. Hos os har det faktisk været rimeligt vejr omend lidt tåget, men fra morgenstunden var der flot rimtåge. Din glasbær holder sig fint, mine er ved at falde, synes jeg.
    Fin julegave du har fået og lige noget for Eva at hygge sig med.
    Jeg har kigget lidt på dine indlæg for at finde en bytteplante, men det har ikke lykkedes mig at finde den rigtige. Jeg kan ikke huske navnet, men kan huske, at du havde den flere steder og at den bredte sig ret godt hos dig. Hm gad vide om du kan gætte, hvad det er for en, jeg tænker på, for jeg er helt blank.

    SvarSlet
    Svar
    1. Desværre dæmrer der ikke noget. Jeg kommer til at tænke på staudepengeblomsten lunaria rediviva; men det er sikkert ikke den. Der er nu en del stauder, som breder sig, så du behøver ikke at holde dig til en enkelt. For resten så er der den forårsblomstrende glaucidium - den er ret dyr i anskaffelse, men den har vi to meget store planter af.

      Slet
    2. Det gør ikke noget at der ikke dæmrer noget, glaucidium er en af dem jeg har kigget på hos dig, så hvis jeg må få lidt af den, vil jeg være meget glad. Måske var det oven i købet den, jeg havde tænkt på. Lunaria rediviva ser også fin ud, hvis du vil af med lidt af den. Du kan få frø af fontænegræs af mig, hvis du er interesseret.
      Mon ikke vi skal vente til foråret med at bytte.
      For øvrigt har jeg lige set dit indlæg om skovhaven, det er en god idé at lave det indlæg som fane.

      Slet
    3. Helt enig - vi bør vente til foråret. Jeg kan sagtens undvære noget af de to nævnte stauder, og måske kommer du i tanker om flere, inden det bliver forår. Patrinia synes jeg f.eks. selv er en fin staude. Frø af fontænegræs vil jeg gerne have med.

      Slet
    4. Ok vi skriver videre om det til foråret. Har du da Patrinia? Måtte lige google den, den stod ikke på din liste.

      Slet
    5. Ja, det har jeg, og den sår sig selv i passende mængder, når den først har fundet sig til rette.

      Slet
  5. Sikke en fin lille håndløvrive og din peberbusk er rigtig skøn. Jeg kender den kun som lyserød og har ikke nogen i haven, - det må der vist laves om på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ønskede mig også riven sidste jul, så jeg er rigtig glad for den. Peberbusken er både dekorativ og robust, og så blomstrer den længe før den lyserøde.

      Slet
  6. Skøn peberbusk :-)
    Skimmiaen med de grønne knopper er bestemt også smuk :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de pynter i den grønbrune have begge to. Jeg kan slet ikke huske, om skimmian springer rigtig ud.

      Slet
  7. Den lille lyserøde prinsesse bliver da ikke lige sådan væk i vinterhaven :)

    Åh, når jeg ser den hvide peberbusk ... jeg havde jo helt glemt, hvor flot den er.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hun er ganske rigtig stadigvæk i den lyserøde fase. Om kort tid bliver det sikkert kun sort, der dur. Den hvide peberbusk nævnes aldrig blandt vinterblomstrende busk, og det er absolut en stor fejl, især i betragtning af, hvor lidt krævende den er.

      Slet
  8. Det er godt at komme en tur ud i haven lige meget, hvordan vejret er ;-)

    /Birgitte - som er glad for, at du kunne bruge opskriften på kartoffelfrikadeller med mandler

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for opskriften og fordi kiggede forbi. jeg kan godt lide muligheden for at lave god, alternativ mad ud af levningerne.

      Slet