søndag den 9. marts 2014

så kan man lære det

Man kan ikke både undlade at notere plantenavne og insistere på at kende dem. Scilla bifolia rosea er navnet på denne sarte lille blomst - det konstaterede jeg igen i år efter en del søgearbejde. Nu har jeg gemt navnet i bloggens etiketter.

Scillaen er næsten nabo til denne lige så sarte helleborusblomst, som jeg ikke kunne huske, vi havde. Sådan en skønhed burde man da kunne huske, og det er usandsynligt, at det er en ny frøplante.

Den stribede krokus hedder Pickwick og den mørke tommasinianus.
         
 Cornus mas er placeret sådan, at den nærmest er umulig at fotografere.

Primula er uundværlige både forår og sommer.
 

Denne dværgberberis har virkelig formået at fange solen i de nye, små skud.

Helleborusbed i modlys
 

Endnu flere helleborus - ja, undskyld, jeg kan bare ikke lade være.

 Sidst og absolut mindst en lille paraplytingest, som fortæller, at spotty dotty er begyndt at røre på sig.




16 kommentarer:

  1. Det lyder lidt for velkendt, det med at tro man kan huske.
    Uanset navn eller frøplante, så er det en flot julerose, der er dukket op.

    SvarSlet
    Svar
    1. ja, utroligt man ikke bliver klogere.

      Slet
  2. Så utrolig nydelig din Helleborus er med skjøre rosa kanter i det hvite! Jeg skulle også gjerne vite hva den heter, men merkelapper har det med å forsvinne eller flytte på seg :) Hva skulle vi gjort uten internett? Så langt det er kommet hos deg, med dine vakre primula! Våren er en herlig tid!

    SvarSlet
    Svar
    1. Måske havde helleborussen ikke noget navn;men det er rigtigt, at navneskiltene har det med at forsvinde eller flytte rundt på sig. Det er så herligt den måde, vinteren og foråret er forløbet på indtil nu.

      Slet
  3. Hej Marie

    Ja sådan er det - indimellem glipper det med et navn - der er jo også en hel del at holde rede på:)

    Dine uundværlige Primula har jeg klaret mig fint uden hidtil - jeg mener dog jeg har P. vialii på listen.

    Glæder mig til at følge Spotty Dotty, fik jo selv P. hexandrum fra Belgien nu.

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Primula har jeg sået af hvert år i umindelige tider - sådan er vi heldigvis så forskellige. Spotty dotty giver baghjul til versipelle, som dog er mere iøjnefaldende som nyudsprunget.

      Slet
  4. De fleste nikker nok genkendende til "navnet der forsvandt" både fra bedet og fra hukommelsen.
    Jeg prøver at huske at tage et foto af alle nye planteskilte og løgposer og gemme dem i mit fotokartotek hvor alle den slags billeder får etiketnavnet "planteskilte" + plantens navn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gid jeg var lige så velorganiseret.

      Slet
  5. Hej Marie
    Ja, jeg kender det desværre også alt for godt med forsvundne navne - og hvis jeg ikke havde bloggen, ville der helt sikkert være endnu flere planter med glemte navne i min have :-)
    Jeg er i øvrigt ret pjattet med din lysegule primula.
    Knus Signe

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes også, den lysegule primula er fin i al sin enkelhed. Det bliver sikkert også bloggen, der bliver min redning, når det handler om at gemme navnene.

      Slet
  6. Ja men hvem kan lade være med at vise helleborus og krokus i denne herlige tid, det er jo nu vi har dem og smukke er de alle. Også den du ikke huskede at du havde og ikke huske navnet på. Primulaerne er også skønne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rigtigt. Når solen skinner, kvitterer de med at skinne i alle mulige farver.

      Slet
  7. hvor har du dog mange skønne helleborous, og så er det da næsten din fornemeste opgave at dele ud af alt skønheden :)
    KH
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, selvom vi har foræret mange væk, bliver vi ved med at få flere og flere. Det er rigtig fedt.

      Slet
  8. Hej Marie.Sikke da en skøn morgen vi har haft..........nu gælder det bare om at nyde dagen.
    Jeg er også rigtig glad for alle mine primula..........de kan blomstre helt op til 3 gange om året.
    Men dagens blomst er da den smukke limefarvede helleborus.
    God dag Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Morgenen startede fint i dag; men lige nu er det kedeligt og overskyet. Ja, vores primulaer leverer virkelig varen.

      Slet