mandag den 8. september 2014

overraskelser

Måske tager jeg fejl; men jeg mener ikke, at haveoplevelserne på denne tid ligefrem plejer at være præget af overraskelser; men måske handler det i bund og grund om, at man ser, hvad man forventer at se. Forleden dag blev jeg i hvert fald overrasket af denne plante og dens fine blomst, som jeg rent faktisk selv såede her i vinter, men hvor navneskiltet på typisk maner er forsvundet.


Rehmannia elata hedder den og må være god som bunddække med de store blade. Den skal stå solrigt og veldrænet for at overvintre, og det gør den også.

En anden overraskelse er, at anemonopsis white swan bliver ved at blomstre med sine sarte, nærmest gennemsigtige blomster.

Montbretia Emily Mckenzie overrasker med at have overvintret i bedet. Om den er smukkere med sin mørke ring end den gode, gamle montbretie, ved jeg såmænd ikke.


Rhododendron camtschaticum overrasker ved at have blomstret uafbrudt siden foråret - mere eller mindre selvfølgelig.

At rasleblomst er så køn, burde ikke overraske mig, for jeg har set den på flere blogs.

Chokoladecosmos er også køn og har overraskende nok overvintret for andet år.

Overraskende mange stinksvampe har udviklet sig i år. Jeg overvejer at fjerne en del af dem. De to stadier kaldes også henholdsvis hekseæg og præstepik.


Glasbærrene lyser allerede op og i særdeleshed efter en regnbyge.

Podophyllum pleianthums flotte blade, både de to store og det lillebitte, er overraskende nok intakte selv oven på lange tørre perioder.

Og sidst men ikke mindst er vores nye "gyllebed" allerede en forbløffende stor succes. Børnebørnene synes, det er sjovt at vælge forskellige af de fire stier i deres færden rundt i haven.

 Og de to gamle ynder at sidde på den primitive bænk og diskutere, hvordan man holder stierne fri for ukrudt.

8 kommentarer:

  1. Sidder her og små griner, ja gad vide hvordan ukrudt holdes væk;-) og de der svampenavne havde jeg aldrig hørt før...herlige grin jeg får mig, også over navnet "gyllebedet", som tegner godt og spændende at se stierne, hvad kaldes det et slags viftemønster?
    Ufattelig smuk nærbillede af den fine ny, men også af andre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gyllebedet - navnet skyldes, at der indtil sidst i maj stod en stor og grim gylletank lige der, hvor bedet er anlagt. Jeg tænker på bedet som et udsnit af en anemoneformet blomst, men din beskrivelse er i grunden lige så velegnet. Når det vokser mere til, skulle det gerne være sådan, at man ikke kan se fra den ene ende til den anden på den enkelte sti.

      Slet
  2. er spændt på at høre om Rehmannia elata har klaret vinteren , da jeg har holdt min inde i drivhuset hver år
    Den er superflot og i familie med Saint paulia som vi har i stuerene

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også spændt på, om den overlever; men efterhånden har jeg fået søsat så mange mere eller mindre frostfølsomme planter, at nogle af dem ikke får lov at overvintre i drivhuset.

      Slet
  3. Skønt med overraskelser af den slags. Jeg har vist skrevet før, at kun få af mine glasbær har synlige bær, de kan ikke måle sig med dine. Men de lever, og nu fik de vand. Det er også lykkedes mig at overvintre en chocoladecosmos, det var overraskende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, du har nævnt, at dine glasbær ikke har ret mange bær formentligt pga vandmangel. Vores store glasbær er tæt på 2 meter høj, så formentlig har den dybe rødder, der kan skaffe busken noget vand selv i tørketider. Cosmos er en køn blomst og endnu finere, når man er så heldig, at den overvintrer.

      Slet
  4. Hej Marie

    Ja, det må jeg sige det er en vildt flot Anemonopsis du kan vise.. Den må jeg lige notere!

    Jeg har også en enkelt Podophyllum der har rimeligt intakte blade - det er en P. versipelle, min hexandrums blade er blevet sneglemad.

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. ja, er den ikke fin? Hold op hvor skal vi prise os lykkelige for ikke at være belemret med dræbersnegle.

      Slet