lørdag den 18. april 2015

lækker lørdag

- har vi haft med sol og lune grader. Så er det noget sjovere at rumstere i haven. jeg vil starte med blodurterne, som vi har 4 forskellige af. Den første med tilnavnet star har desværre kun produceret en enkelt blomst ligesom sidste år.


De andre 3 trives alle godt, men den fyldte er i særklasse størst.

Rhododendron schlippenbachii er netop startet på sin smukke blomstring.

Det samme har akebia quinata.

Og rhododendron roxieanum oreonastes.

I formiddags tog jeg disse nærbilleder, mest for at undersøge hvor tæt på, jeg kan komme med mit lille kompaktkamera. Jeg har nemlig været på et lille fotokursus, hvor alle de andre deltagere medbragte spejlreflekskameraer, hvilket ikke ligefrem boostede min selvtillid.


Fredag aften var det stjernemagnoliaen, der stod model. Det var det blå lys i kombination med det rosa skær fra den nedgående sol, der lokkede mig ud.

20 kommentarer:

  1. Dit kompakt kamera er nu meget godt, flotte billeder. Bent siger, at det ikke behøver at være spejlrefleks for at tage billeder af blomster, det ser ud til, at han har ret i det.
    Flotte blodurt du har. Som sædvanlig er du tidligere ude, min Schlippenbachii mangler et par dage endnu, akebiaen har 5 blomsterknopper i år, de vil ikke rigtigt her hos mig.
    Har jeg fået noget pæonagtigt af dig? Løvet ligner pæonløv, men jeg kan ikke huske, jeg har sat det, det forekommer mig, at det måske er fra dig. Jeg skal nok tage billeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis Bent siger det, så passer det sikkert, men jeg ville nu gerne kunne komme helt tæt på uden at miste skarpheden.Ja, jeg havde en lille emodi med til Samsø - allertiders hvis den bliver til noget. Den får enkle, hvide blomster.

      Slet
    2. Den ser fin ud og jeg tror, der er en enkelt knop i nu. Jeg kan slet ikke huske, jeg satte den der, og der var ingen skilt ved, dumt af mig.

      Slet
    3. Jeg kunne jo også have sat et skilt ved - det fik jeg heller ikke gjort.

      Slet
  2. Det er ihvertfald smukke billeder, så jeg håber, at din selvtillid har fået det bedre :-)
    Dine blodurter ser meget spændende ud, dem har jeg slet ingen kendskab til....måske skulle man udbedre den fejl :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tja, det med selvtilliden er lidt comme ci comme ça. men det glæder mig, at du kan lide billederne. Blodurt kunne jeg ikke undvære her i foråret, men om kort tid forsvinder de fra jordens overflade.

      Slet
  3. Hej Marie

    Flotte Sanguinaria, mine favoritter er (som du nok har gættet) nr 2 og 3 , er nr 2 med et rosa skær i det hvide?
    Helt OK nærbilleder - et lille kompaktkamera er ikke nogen hindring, og dybdeskarpheden bliver relativt større, nogengange en fordel andre gange en ulempe.

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, nr. 2 hedder rosea. Det glæder mig, at du siger sådan om kompaktkameraet. Faktisk er jeg begyndt at undersøge, hvad et af de mindre spejlreflekskameraer koster. Nikon har lanceret en, der hedder d5500, som jeg synes ser spændende og ikke alt for voldsom ud.

      Slet
    2. D5500 er et rigtig godt kamera, det fik 79/100 ved anmeldelsen i www.dpreview.com. mit eget Samsung NX1 fik 87/100, de 2 kameraer har samme sensor størrelse. Nikons fordele er de mange forskellige linser og optikker der findes til det system. Og Samsungs er at det på stort set alle punkteryder bedre end sine konkurrenter. men prisen er også den dobbelte af Nikons....

      Slet
    3. Tak for tilbagemeldingen. Det lyder godt. Derudover tiltaler det mig, at det ikke er specielt stort,og at det har en touchfølsom vippeskærm - det kan være praktisk, har jeg fundet ud af.

      Slet
  4. Ja, lækker lørdag og lækre planter. Blodurt er meget fin, dem har jeg ingen af, men klart en fejl.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, du må på plantemarked og have fat i et par blodurter.

      Slet
  5. Blodurt står højt på min ønskeliste. En meget lækker blomst. Magnoliaen er også meget smuk.
    Du tager fine billeder, og meget klare.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentaren, Gitte. Måske kan jeg holde mig til det lille kamera,.

      Slet
  6. Hej Marie.Flotte billeder du viser med dit nye kamera.Og dine blodurt er bare SÅ smukke.
    Troede at min var forsvundet....................men nu er den dukket op.
    Det er også en dobbelt,men tror den står forkert .Skal de helst stå i fuld sol?
    God dag Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Glædeligt gensyn med din blodurt. Vores står i læ med overvejende sol i surbundsbedet. Jeg tror, at godt med lys får dem lidt tidligere i gang.

      Slet
  7. Nydelige bilder av alle sammen! Blodurten er så flott, og i går så jeg at mine begynte å komme opp av jorden. De er virkelig noe å glede seg over :)
    Din stjernemagnolia er så flott!

    SvarSlet
    Svar
    1. Så er foråret da kommet til din have - skønt!

      Slet
  8. Hej Marie,
    Flotte billeder af de fine blomster og nogen nyheder for mig. Din stjerne magnolie er super flot. I min lille have er det ikke plads, så jeg nyder din. Skønt med solen og alt som spirer. Jeg er som prins Henrik nedlagt af influenza, så ingen fest,havearbejde og blomsterbileder her. Men jeg nyder alle dine billeder sammen med de andres ihvertfald. Der er jo mange havedage tilbage. Det har været ok at måtte slappe af når kræfterne forsvandt. De er stærkt på vej igen. God uge til dig i haven.

    SvarSlet
    Svar
    1. God bedring til dig, Anne. Influenza kan være en hård og langtrukken omgang. Forhåbentligt er du snart på benene igen. Selvom magnolier beskrives som små træer, synes jeg som dig, at de optager en del plads, så jeg forstår godt, at du fravælger dem i forhold til din lille have.

      Slet