overraskelser


I går tog Søren fusen på mig, må jeg blankt indrømme. Han pegede op i duetræet og spurgte bekymret, om jeg troede, at de mørke tingester deroppe var snegle, velvidende, at det var de blomster, vi har ventet på i årevis.


En anden overraskelse var blomster (hele 3 stk.) på bagsiden af rhododendron aug. electra.

En lille, negativ overraskelse var det at opdage, at det gulbladede ahorntræ havde visne grene i centrum. Mon jeg beskærer det forhårdt, fik det mig til at tænke.

Årets første meconopsisblomst er cookei med ekstra svaj på stilken.
                

Marit omtaler på sin blog pæonarten mairei, som blomsten her gerne skulle være et eksempel på. Løvet er ret storbladet og bronzeagtigt i udspring, men friskgrønt med tydelige bladnerver nu ved blomstringen.


Blomsten minder meget om anomale, som dog ikke blomstrer så tidligt som mairei. Cambessedesii forveksler man derimod ikke med andre pæoner. Desværre får den kun en enkelt blomst i år - sidste år havde den to, så måske skal jeg have den pottet om.

To andre pink skønheder, som blomstrer helt overdådigt i år, er rhod. graziella og metternichii.


I går flyttede "vi" rhod. pachysanthum, som var begyndt at trykke naboplanterne. Den fyldte trillebøren helt ud.

 Blomster har der ikke været i år, men den er en uforlignelig bladpladplante.

Vi er så heldige at have to blå glaucidium, hvis blomstring ligger forskudt.

Epimedium davidii er med igen, fordi jeg gerne vil vise, at det ikke kun er den enkelte blomst, der er dekorativ, men hele planten.

Også lidt overraskende at finde tone-i-tone naboer i vores lille spaltebed - det er i hvert fald ikke planlagt.

                     




Kommentarer

  1. Dejligt med sådanne overraskelser, det kan vi lide, især duetræet var da noget af en overraskelse.
    Smuk Epimedium
    Graziella har det ikke så godt hos mig, jeg kan ikke finde det rigtige sted til den, men der er da blomster i.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, duetræet var længe ventet. Graziella står i fuld sol her i haven i et let hævet bed.

      Slet
  2. Haha det var alligevel sjovt at han kunne tage fusen på dig:-) Det var en dejlig overraskelse at duetræet nu blomstrer, det er et fantastisk smukt træ. Og holdaop for en stor Rhododendron I flyttede, nu er der noget at passe denne sommer for den vil nok gerne have vand efter sin flytning. Også flotte blade på den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, han godtede sig rigtig. Du har ret i, at vi skal huske at vande rhododendronen hen over sommeren.

      Slet
  3. Så flott duetreet er! Jeg må nok bare nyte ditt, for det overlever ikke vinteren her. Jeg tror ikke min Peon er mairei, for den har ikke de dype furer som din har. Jeg finner kanskje aldri ut hva den heter, men uansett er sånne tidlige peoner veldig fine. Den Glaucidiumen er så fin.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har en mistanke om, at de tidlige pæoner krydser sig med hinanden, og så bliver de jo helt umulige at artsbestemme. Ærgerligt at duetræet ikke klarer jeres breddegrader. Her i landet mener jeg ikke, det er specielt sart.

      Slet
  4. Hej Marie

    Tror heller ikke Marits pæon er mairei - måske en hybrid..

    Lækker uplanlagt sammenplantning af Akelejen og Fritillariaen -det ser godt ud!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg gætter også på, at Marits er en hybrid. Lidt heldig har man vel lov at være.

      Slet
  5. Smukt billede af duetræet. Det syn er da hele ventetiden værd. Også skønne billeder fra rhododendron- og spaltebedet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Faktisk kunne jeg næsten ikke tro mine egne øjne, da jeg så blomsterne i duetræet.

      Slet
  6. Hej Marie,
    Det ser vel nok skønt ud i haven. Flotte pink Rhododendroner. Min blomstrer ikke endnu. Duetræet er så smukt. Dejlige skønheder af sjældne planter du viser. Mine pæoner er ikke ret langt fremme.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ligesom om, haven er overvejende pink i disse dage. De pæoner, jeg har i blomst, er de tidlige arter, mens silkepæonerne her også blot står med knopper - og fint løv ikke at forglemme.

      Slet
  7. Hej Marie.Ja !!! der tog manden da fusen på dig.....................men et rigtig smukt træ.
    Har desværre ikke plads til flere træer i min have.
    Dejligt når rhododendron blomster.Her er der også gang i flere.
    Glæder mig også meget til mine pæoner blomstre.....................har en tidlig fra min mor der er lige på vej.
    Rigtig god weekend Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, der er grænser for, hvor mange træer man kan proppe ind i haven, selvom man bliver forelsket. Der er så mange smukke pæoner - det kan vi glæde os til.

      Slet
  8. Dejlige billeder! Vi plantede to duetræer i efteråret, men jeg har læst, at det tager 15 - 20 år før det blomstrer. Hvor længe har I ventet?

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

Hvad er du for en fætter?

gårdspladsen og blomster hist og pist

Med en uge til sommertid