forår on hold

For få dage siden var det, som om foråret piblede uimodståeligt frem. Det har frosten sat en effektiv stopper for. Meconopsis / blå valmue nåede lige at præsentere sine behårede blade.



 I drivhuset står denne potte med Myosotidium hortensia / Chatham Island forglemmigej. Jeg såede den for 2 år siden, så i år forventer jeg foruden de skinnende blade også at se dens blå forglemmigej blomster. Det anbefales at gøde den med tang, da stranden er dens naturlige habitat. Det vil jeg prøve bare  som et lille eksperiment - det er sikkert helt ligegyldigt.
                     
Bispehuen epimedium brachyrrhizum har utroligt flot vinterløv.

Blomsterne er sart lyseblå/lilla og kommer i starten af maj, og da er bladene grønne.

De fleste helleborusblomster bøjer sig og ser slatne og energiforladte ud  ud pga frosten. Der er dog enkelte, som uanfægtet blomstrer videre.


Modlyset kan få vissent græs til at ligne en million.

Frede har efterlyst erfaringer med at beskære en magnolia til en paraply, og det har givet mig et påskud til at vise vores stjernemagnolia i april og oktober:-)


Kommentarer

  1. Dejligt at du har fået et påskud til at vise din stjernemagnolie, den er virkelig flot, du behøver faktisk ikke et påskud, den kan vi lide at se.
    Mine påskeklokker har rejst sig igen, den mørke du viser først er så flot i farven.
    Bispehuen har helt specielle blomster, og ja løvet er flot. Mon du selv har sået den?
    Jeg må ud og se, om min Meconopsis er dukket op.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige i dag kunne jeg ikke tage et billede af magnoliaen, hvor den skilte sig ud fra baggrunden, så jeg måtte en tur i arkivet. Nej, bispehuen har jeg ikke sået.

      Slet
  2. Dine meconopsis ser lovende ud, står de mon i drivhus ? Jeg har en enkelt M. Paniculata og nogle ret små frøplanter af 2 andre sorter som alle står på friland. Hos mig er det endnu for tidligt at se om der er liv. Jeg synes dine helleborus er meget tidligt fremme og rigtig fine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Disse meconopsis står på friland og er ikke engang beskyttet. Jeg har fornyr dem ved at så nye planter ca. hvert andet år, så forsvinder der nogen, gør det ikke så meget. Det er fint at kunne nyde helleborusblomsterne tidligt, men så kan frosten jo godt drille.

      Slet
  3. Hej Marie

    Ja, der bliver lige en pause, men sikken en!

    Flotte Meconopsis og Epimedium, begge er de jo favoritter! Og godtv igang hos dig:)

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vejret er mageløst for tiden. De to er bestemt også blandt mine favoritter.

      Slet
  4. Epimedium er jeg også veldig glad i. Det finnes så mange sorter av de, men den du viser har jeg ikke sett før. Vakker farge på den! Jeg har lest at magnolia ikke skal beskjæres, men de tåler det sikkert hvis en ikke tar for mye av gangen? Jeg har en M. sieboldii som jeg har klippet flere ganger, og det har gått helt fint.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mon ikke det er sådan, at magnolia ikke behøver at blive beskåret. Vi har i hvert fald ikke dårlige erfaringer med det.

      Slet
  5. So nice your blue Mecanopsis show their leaves already. In the past I have sown them with good results but after flowering they were disappeared in the next season. When I see them on you blog I think I have to try it again.

    SvarSlet
    Svar
    1. I take care to take seeds every second year because I like to have quite a large group of them, and as you write, many of the plants do not survive that long.

      Slet
  6. Jag tycker nästan synd om de små Meconopsis som redan vågat sticka upp. De verkar ha så spröda blad men de är kanske tuffare än man tror.

    Intressant med Magnolian, den information som är mer eller mindre vedertagen här är att Magnolia inte gillar beskärning men här har du ett vackert bevis på att det går utmärkt att forma Magnolian till ett vackert träd.

    Allt gott Marie!

    SvarSlet
    Svar
    1. Meconopsisbladene er ikke særligt saftspændte, og det gør dem måske mindre sårbare. Du har ligesom Marit lært ikke at beskære magnolia. Det er en regel, jeg aldrig har hørt før, og jeg gad godt vide, hvad begrundelsen er. Vi har i hvert fald ikke set tegn på, at træet har taget skade.

      Slet
  7. Hej Marie. Magnoliaen er rigtig flot, det var godt, at du viste den. Græssen i modlys er meget flot. Jeg tror nok, at dine helleborus retter sig igen. Jeg mener, at de godt kan klare noget frost og alligevel rette sig op igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Forhåbentlig får du ret i, at påskeklokkerne retter sig.

      Slet
  8. Myten om at magnolia ikke tåler beskæring har levet så længe, at jeg har forgæves forsøgt at finde begrundelsen.Ingen steder er der nogen erfaring med, at det ikke er godt for træet.
    Vi har høvlet og savet i vore forskellige magnolia uden at se nogen skade.
    Normalt beskærer vi efter blomstring, så der er fuld vækst i træet til at hele sårene. Vinterbeskæring bruger vi ikke mere, men det gør rådyrene så til gengæld. Men træet tager ikke skade af det heller.
    Skønne blomster du viser.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Så du har også stødt på reglen om, at man ikke skal beskære magnoliaer. De bliver med tiden temmelig pladskrævende, så det er godt, at reglen ikke holder. Sådan er det vel i grunden med mange af de regler, der florerer. Man skal bare bruge sin sunde fornuft.

      Slet
  9. Hej Marie.Dejligt at du viser din flotte stjernemagnolie..........købte en i efteråret ,og den står lige nu i en meget stor krukke.
    Min Susan klipper jeg grene af hvert år i februar til drivning og det har den aldrig taget skade af.
    Meget smukt billede det sidste du viser.
    God dag Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da rigtigt - der er mange, der driver grene taget fra deres magnoliaer, og det sker der ikke noget ved.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

Hvad er du for en fætter?

gårdspladsen og blomster hist og pist

Med en uge til sommertid