i myrens fodspor

I år er vi enige om, at vi har specielt mange vintergækker, og mon ikke det er de flittige myrer, der har været på spil, i hvert fald når de mange steder dukker op helt inde under hækkene.

Selvfølgelig flytter de også med, når der bliver flyttet rundt på planterne, og ved indkørslen har jeg decideret hjulpet myrerne ved at sprede løg foran læbæltet.

Selv på afstand er det tydeligt, at de fyldte gækker er kortere og mere buttede end de enkle.

Alle de små snehvider er skønheder, også når man zoomer ind - duften er knap så delikat.

Erantis er vanskelige at få i gang; men når først de har fået fat, breder de sig uhæmmet. Indtil for 2 dage siden stod der en stor cornus midt i tæppet - det hul er vil vist snart forsvinde.


Det er ikke ligefrem sådan, at alskens blomster vælter frem i haven i denne tid med nattefrost. Derfor er det specielt sjovt at følge med i, hvilke nye varianter af helleborusblomster der dukker op. Den øverst til højre er en af mine favoritter lige nu.

I drivhuset  er ypsilandra begyndt at blomstre - den er lige så raffineret, som jeg havde håbet, og jeg er spændt på at følge plantens videre udvikling.

Kommentarer

  1. Tack vare mina danska bloggvänner har jag lärt mig att det vi kallar snödroppar heter vintergäck på danska - alltid roligt att lära nytt!

    Här i Sverige är vintergäck detsamma som Eranthis.

    Fantastiska närbilder på vintergäck! Jag har inte lyckats särskilt bra med Galanthus, planterade en rugge till i somras och väntar med spänning om den vill visa sig i vår - än har vi vinter, trist men sant.

    Trevlige helg Marie!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, og dorothealiljer hedder klosterklokker:-) Galanthus har nok en tilvænningsperiode ligesom eranthis. Vi har sol og let frost - også en form for vinter.

      Slet
  2. Ja, det nordiske språket er enkelt å lære, og på norsk heter vintergækker snøklokker. Myre/maur er veldig behjelpelig med å spre frøene, og det er jo veldig hyggelig å få flere blomster. Her sprer maurene frøene til hepatica, så de dukker opp mange nye steder.

    Din helleborusfavoritt er veldig fin. God weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hepatica tør jeg ikke investere for meget i - er bange for, at mit samlergen vil gå helt amok. Vi har ellers kun en times kørsel til http://www.gtpoulsen.dk/, som jeg vil mene er dem nær og fjern, der ved mest om hepatica.

      Slet
    2. Ja, det er en "farlig" slekt ;) Jeg kjenner til henne, ja, for jeg kjøpte frø derfra i fjor.

      Slet
    3. Vi har besøgt dem, og deres drivhus med hepatica får virkelig mundvandet frem.

      Slet
  3. God information, vidste ikke myrerne hjalp vintergækker på vej, måske er det derfor jeg har dem flere og uvandte steder end vanligt, myrer har vi nok af, også nu, desværre i huset. Godt at vide at erantis kræver lidt tålmodighed, jeg har bare en:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Myrer inden døre er en forfærdelig plage, i haven kan de godt fungere som vores små hjælpere. Søren forbød mig i mange år at fjerne skvalderkål fra erantisbedet for ikke at forstyrre de små gule, og nu er de næsten blevet invasive, eller rettere sagt så breder de sig ud i flisgangene, hvilket ikke er meningen.

      Slet
  4. Jeg har to små erantis to steder i haven (fra min afdøde fasters have, så jeg hæger om dem) De er blevet flyttet et par gange, men nu har de fred, så de forhåbentlig begynder at brede sig.
    Jeg har i år købt erantis også og plantet to forskellige steder i haven, så håber jeg de også vil brede sig der.

    SvarSlet
    Svar
    1. Så har du da gjort dit, og nu skal du bare være tålmodig i laang tid.

      Slet
  5. Vilka livliga vårvinterblommor! Visste inte att snödroppar sprids av myror, spännande!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, det er rigtigt, og det er fint, at myrerne hjælper med havearbejdet.

      Slet
  6. Vakkert med så mange snøklokker, ble veldig inspirert til å sett ned flere til høsten:-)
    Erantis har jeg ikke fått til, men jeg får prøve igjen.
    Nyt vårblomstringen !

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt vi kan inspirere hinanden! Held og lykke med erantis igen engang.

      Slet
  7. Hej. Det ser pænt ud med alle de fine vintergækker. Spændende plante, du har i drivhuset. Jeg plukker ind af vintergækkerne nede på marken. I min have er der kun ganske få, så de får lov at stå.

    SvarSlet
    Svar
    1. Når du kun har få, er det da heldigt, at der er en mark i nærheden, hvor du kan plukke løs.

      Slet
  8. Hej Marie

    Myrer er godt for rigtig meget i haven! Og det ser da totalt godt ud ved læbæltet!
    Jeg har samme Helleborus favorit:)

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Myrerne har vi både på godt og ondt. Feks. har vi flere gange haft invasion af dem i diverse krukker, og det kan planterne bestemt ikke lide. Planen er, at vintergækkerne i læbæltet skal afløses af ramsløg senere på sæsonen.

      Slet
  9. Det ser godt ud med alle dine vintergækker, det er lige sådan jeg ønsker det skal blive langs min skovsti med årene.

    Jeg har kun en eneste lille erantis ovre i kanten af læhegnet, som jeg flyttede fra bedet i indkørslen og derover for 3 år siden tror jeg. Jeg går hvert forår og venter spændt på, om den har bredt sig, men det er ikke sket endnu, men er det ikke noget med, at der går omkring 5 år før evt. nye frøplanter blomstrer?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da også det perfekte sted til vintergækker, langs en skovsti mener jeg. Om der går 5 år, ved jeg ikke, men det går virkelig langsomt.

      Slet
  10. Du har rigtigt mange vintergækker og det ser virkelig godt ud. Jeg vidste heller ikke at myrerne er på spil i den sammenhæng. Dejlige billeder, også af Helleborus - jeg kan nu godt lide den dobbelte nederste til venstre også.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, myrerne giver en "hånd" med. Den dobbelte er "ikke så grim endda", som det hedder heromkring, hvis man skal rose noget.

      Slet
  11. Ja der er mange vintergækker, vi har dem også i hækken, men jeg har ikke tænkt på myrer i den forbindelse. ypsilandra er vel nok flot, den kender jeg ikke.
    Jeg hælder mest til de gule påskeklokker, de er også fine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ypsilandra danner en roset af stedsegrønne blade, og så kommer blomsteraksene inde i centrum, det håber jeg, at vi får at se med tiden. Jeg glæder mig faktisk også til at se de gule påskeklokker springe helt ud. De er nemlig forskellige.

      Slet
  12. Så fantastisk flott med alle snøklokkene innunder hekken! Det var et godt tips! Jeg får aldri til å ta bilder av snøklokkenes indre, kameraet nekter å fokusere. Og så var det dette med å klare å komme nedenunder klokkene og ta bilde oppover... Ha en fin lørdag. Hilsen Anne-Kristin

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar. Det endte også med, at jeg plukkede en lille buket for kunne fotografere blomsternes indre.

      Slet
  13. Hej Marie.Ja !!! man bliver hele tiden klogere.Vidste heller ikke det med myrene.
    Her i vores have har vi pænt med de små erantis........men ikke så mange vintergækker.Men delte en stor klump sidste år ........den stod under vores store ribsbusk.
    Smuk blomst du har i drivhuset.
    God weekend til dig Jette

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Hvor stammer ens haveglæde fra?

"Julepynt"

Decembers udfordringer