Gardening in old age

- er titlen på et kapitel i  Helen Dillons hyggelige bog Garden Book,og efter at have genlæst det kan jeg (heldigvis) konstatere, at jeg ikke er blevet decideret gammel endnu, i hvert fald at dømme efter min haveadfærd;-)  
tulipa sprengeri
  • Det første, hun foreslår, at man kan gøre, er at lade planterne bestemme i stedet for at tage kampen op om, hvem der har kontrollen. I så fald skulle jeg f.eks. lade scillaer brede sig uhæmmet; for kønne er de jo; men det har jeg absolut ikke tænkt mig. Snart går jeg en runde med spaden og fjerner de fleste med hård hånd - det bilder jeg mig i øvrigt ind, at jeg også gjorde sidste år ved denne tid.

  • Forenkling er det næste tiltag, hun foreslår, og det er der jo bestemt god mening i; men for mig er der stadigvæk en velkommen udfordring i at kombinere stor plantevariation, som giver mig en daglig glæde, med en have, som har et roligt udtryk og undgår den"prikkede" effekt, som plantesamleres have generelt beskyldes for at have.
  • Lidt i samme boldgade er hun holdt op med at købe nye erstatningsplanter for f.eks. storblomstrende klematis og orkideer, som hun  gennem sit haveliv har ofret store summer på. Hvis de går ud, så må det være sådan. Her må jeg bryde sammen og tilstå, at jeg har købt hele 3 orkideer i år. Den ene blomstrer, den anden trives, og den tredje har jeg til gode at se livstegn fra.


Gudskelov findes der også trofaste orkideer.

Hvad klematis angår, så har jeg gået og ventet på livstegn fra Omoshiro og i det skjulte (dvs. uden at nævne det for Søren) overvejet, om jeg skulle se mig om efter en ny. Heldigvis er den nu kommet godt i gang.


  • "Sorte" planter er Helen Dillon vokset fra med alderen. Hun synes, de set på afstand danner et hul i beplantningen og agter derfor at fjerne en aldeles sund og rask mørkbladet hyld.. Der er jeg ikke nået hen; men for år tilbage var jeg meget inspireret af Karen Platts bog Black Magic and Purple Passion og syntes nærmest, at mørke planter og blomster pr definition var "finere" end andre;-> og det er jeg vokset fra, bilder jeg mig ind, omend mørkt løv i mindre målestok efter min mening giver en fin variation i bedene.

                       


Den grønne parykbusk er mindst lige så smuk som den mørke, der er den mest populære i danske haver.

Her vil jeg lige benytte anledningen til at komme af med et lille pip om tidens tendens til, at møbler og træværk absolut skal males sort for at se rigtigt ud. Jeg vil vove det ene øje og foreslå, at det er en typisk dansk tendens, der har bredt sig til det ganske land fra parcelhushaven og trenden med at flytte boligen ud i haven. Farven sælges som tidløs, men jeg har altså en stærk mistanke om, at den tværtimod er tidstypisk.
  • Inkontinente planter er Helen Dillon ambivalent overfor, og der er jeg helt på linje. Selvsåede planter som fingerbøl og akelejer kan det der med at finde det perfekte sted at slå sig ned, sådan at de giver lethed og gløder og lyser op i den rigtige belysning. På den anden side er der grænser for, hvor mange haven kan rumme, uden at virkningen bliver kedelig og uhåndterlig. De er nok ikke lige det perfekte match for den gamle gartner, hvis han/hun vel at mærke stadigvæk ønsker at have kontrollen.


Jo mere  jeg tænker over det, desto mere bliver jeg klar over, at selvsåerne er hovedårsagen til mit lugearbejde. Det er nemlig ikke kun de to-årige, men også mange stauder, der har den adfærd, også mange, som jeg ikke vil undvære.



  • Helen Dillon afslutter kapitlet med et ønske til sin alderdomshave, nemlig en bænk på en skråning med retning mod aftensolen og med en kaprifolie i nærheden. Det sidste har vi ikke, men det kan der jo rettes op på, og det er den sene eftermiddagssol, vi nyder, når vi slapper af på tremmebænken efter dagens dont.       


Min konklusion: Der er ingen tvivl om, at Helen Dillons råd er virkelig gode og bunder i praktiske erfaringer og stor æstetisk sans. Jeg tror bare, at jeg, den dag det bliver aktuelt at følge  dem, vil foretrække at flytte væk fra haven og overlade beslutningerne til nogle andre og forhåbentligt haveglade mennesker, allerhelst med en stor flok børn.

Kommentarer

  1. Interessante betraktninger! Jeg har nok en plan for alderdommen og det blir å forenkle, flere busker og mindre stauder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Se, det er jo helt i Helen Dillons ånd.

      Slet
  2. Hej Marie

    Du har ret den du viser som Tulipa sprengeri ligner min sag temmelig meget. tjekker lige med min leverandør!
    Spændende betragtninger fra Helen Dillon. I mine egne haveprojekter forbereder jeg mig også på at de skal være lette at holde.

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de minder meget om hinanden, selvom farverne på yderbladene måske er lidt forskellige. Hvis man er i en position, hvor man kan vælge, er der bestemt ingen grund til ikke at gå efter det, der er let at holde.

      Slet
  3. Hej Marie!
    Tip top, og vældig interessant læsning, både Helens betragtninger, men så absolut også dine!
    Og er vild med din grønne bænk, op af den røde mur, det giver mig en følelse af at være "nede på jorden" og umådelig stor hygge/ro og velvære. (jeg har luret en del på rødt og grøn gennem det sidste halve år;)
    Finder det efterhånden ret så uinteressant at alt skal være sort, tror du har ret i det tidstypiske.
    Når jeg blir gammel.....tanken popper også op her i forbindelse med haven, men er blevet enig med mig selv at jeg må indrette mig efterhånden.
    Jeg er vild med, og fan af din/jeres havestil, all inklusive!
    Hilsner Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar, Anette. Jeg er glad for din reaktion på mit sorte "pip" - er ellers lidt nervøs for at træde nogle over tæerne, som går rundt og glæder sig over deres sorte træværk; men det skal de jo endelig blive ved med.Det er relevant for mig at tænke på alder i forbindelse med haven; men det er du da bestemt alt for ung til:-) og det er alt for kedeligt at gå rundt med livrem og seler.

      Slet
  4. Ja det var spændende betragtninger, du har helt ret i, at det er et trend med sort træværk, her røg vi med på trenden, men jeg synes i øvrigt, det kan være svært at passe ind med f.eks en grøn farve, så er det nemmere med sort.
    De mørke planter i haven gør sig rigtig godt, men selvfølgelig skal det ikke tage overhånd, jeg er fuldt tilfreds med mine placeringer af dem. Vi må glæde os over, at vi er friske endnu og stadig kan nyde og arbejde i vores haver. Selvsåning kan være både godt og skidt, det kan hurtigt tage overhånd.
    Nå nu må jeg i haven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sort er nok den "nemme" løsning ligesom hvide vægge inden døre. Nej, jeg mener også, at mørke planter er fine brugt med måde. Vi må glæde os over hver dag, hvor kroppen vil være med til det, vi byder den. Sørens helbred svinger desværre en del.

      Slet
  5. Hej Marie

    Super velkomponeret og interessant indlæg! Gode overvejelser som er gyldige, uanset om de skyldes hensyn til sit ældre jeg eller man bare har småbørn og for lidt (synes jeg selv ;-) tid til haven.

    Mvh. Gitte

    Ps: Du skal have ros for altid at poste dejlige indlæg. Uanset længde forekommer de aldrig lange og altid vedkommende. Det er da en kunst!

    SvarSlet
    Svar
    1. Wow, Gitte, tusind tak, din kommentar glæder mig rigtig meget. Du har da helt ret i, at de samme overvejelser gælder for småbørnsfamilierne.

      Slet
  6. Hej Marie!

    Nu blev språket för svårt för mig trots att jag tycker jag lärt mig förstå danska mycket bättre sedan jag började läsa danska bloggar.

    Men T. sprengeri känner jag igen, den står på min önskelista. Och sedan en eloge till dig för den otroligt vackra Meconopsis planteringen...och Cypripedium som är så läcker!

    Kramar!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ikke så underligt at sproget blev for besværligt for dig i dette indlæg. Det er meget lettere, når teksten udelukkende handler om planter - det er også min erfaring den modsatte vej, og Google translate giver ofte nogle mystiske resultater. I det mindste håber jeg, du havde glæde af billederne.

      Slet
  7. Hej Marie, tak for et dejligt indlæg. Inden jeg læste din konklusion besluttede jeg mig til at flytte til den tid;)) Men gad nu vide om jeg nænner at forlade mit hjem? Det vil tiden vise.

    For et eller to år siden havde haveselskabet også dette tema oppe og vende og jeg må indrømme at jeg ikke gad følge med, for - haha det angik ikke mig;o) Det er et vidt begreb hvornår man ikke magter sit nu værende aktivitetsniveau og det er ikke nødvendigvis alderen som sætter en stopper for det. Det er deprimerende hvis man skal være så praktisk før man overhovedet har behovet.

    Farve på træværk kan altid diskuteres, jeg elsker sort træværk og har altid gjort det, men jeg er heller ikke vild med at male og mange andre farver kræver jævnlig opfriskning. Jeg kan nu også godt lide den meget mørkegrønne som tidligere blev brugt på havelåger og bænke - den som lagde et tykt og blankt lag maling hen over træet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er altså på linje og vil hellere flytte end gå på kompromis. For et stykke tid siden, spurgte jeg Søren, hvad han ville gøre, hvis han blev alene på matriklen, og han ville lade bedene gro efter og nøjes med at slå græsset et par år, før han flyttede. Omvendt ville jeg flytte på stedet, hvis det var mig, der blev alene.
      Det er jo heller ikke sådan, at jeg ikke kan fordrage sort træværk - nogle steder virker det jo ganske naturligt - det er ensretningen, jeg har noget imod.

      Slet
  8. Kære Marie Rigtig fint og interessant indlæg. Jeg tror det er lidt som med mode og mad. Den ene dag er det ene in den anden noget andet. Men hvad er mode og hvad er inspiration? Jeg tænker, at jeg gør som jeg føler for men hvor får jeg ideer og holdninger fra? Man kan jo ikke undgå påvirkning. Et ved jeg min nye gamle bænk blev hvid, jeg har plantet masser af stedmoder , skønt hornvioler er in. Men du har ret det er mange ensrettende tendenser. Jeg ser det på Instragram, med de rigtige potteplanter, kahlervaser og Bo Bojesen aber . Så forstår så godt hvad du mener. Knus Tina

    SvarSlet
  9. Tak for din kommentar, Tina. Der er bestemt masser af mode inde over, og vi skal ikke bilde os ind, at vi ikke er påvirket af den. Måske er det specielt tydeligt på Instagram.

    SvarSlet
  10. Hej Marie.Et spændende indlæg du kommer med.Vi diskuterer også hvornår vi skal flytte herfra.Mest manden når han synes det er for hårdt at klippe vores lange hæk.
    Og med hensyn til alt det sorte, passer det rigtig godt ind til vores hvide hus.Men godt at vi ikke alle har den samme smag...........det ville da være kedeligt.Kan nu godt lide din grønne bænk.
    Synes også at der forskel på en landbohave og så en villahave som vores.
    Er glad for de mørke planter,synes kontrasten til de andre farver i haven gør sig godt.
    Har aldrig set en grøn parykblomst før.
    God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. I varmen i disse dage kan vi vist alle komme til at ønske havearbejdet langt pokker i vold. Det er netop det, jeg er fortaler for, altså at vore haver afspejler, hvem vi er, og derfor også, hvordan vi kan lide at bo, sådan at vi undgår for meget ensretning.

      Slet
  11. Det var da et spændende indlæg - og nogle spændende kommentarer. Jeg tror, jeg vælger at blande mig udenom og nøjes med at nyde min aftenkaffe.
    God weekend i blogland!

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Er du sikker på, at aftenkaffen ikke skal skiftes ud med en læskende, kold drik i stedet for?

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

gårdspladsen og blomster hist og pist

Hvad er du for en fætter?

Med en uge til sommertid