roser og konstant regn

 
- er ikke en god kombination, det ved vi alle sammen. Den lave slyngrose Red Eden/ rød Willestrup, en af mine favoritter, er et af ofrene.


Jeg åbnede en blomst i Willestrup  i går og fandt en hel lille sø derinde. Så holder en type som Mozart bedre til at blive regnet på hele tiden.

Heldigvis klarer de fleste blomster regnvejret fint Her kommer nogle gule eksempler. Først en græskarblomst og dagliljen King George med specielt store blomster. Patrinia gibbosa med lette blomsterstande og lille tusindstråle/ buphthalmum salicifolium, der blomstrer i ugevis, hvis man fjerner de visne blomster.



Ideen med cementpuden herunder var, at man kunne sidde og slappe af med udsigt til sensommerbedet; men gør man det, bliver man våd bagi.

I skovhaven er det mere bladformer end farver, det handler om. Derfor viser jeg billedet i stort format.
 
Vores såkaldte "grønkålsbregne" (athyrium filix - femina 'Caput - Medusae') er blevet flyttet op i dette bed for at få noget mere lys og blive mere synlig.
 
I terrassebedet er der både farver og former, men nok alligevel mest former.

 
I fredags kom jeg til at købe en lilje. Der stod Elite på etiketten, så det troede jeg, den hed:-}Den viste sig senere at være Lankon.
                                                       
Lankon er nydelig, men nepalense er nu min favorit lige nu med de afdæmpede farver og den hængende form.
 
Den orange lilje er ikke en favorit; men der er ingen tvivl om, at den brænder igennem selv i gråvejr.
 

Kommentarer

  1. Hej Marie

    Ja det må man sige, de fyldte roser har haft det svært i regnen. hvorimod mange mere enkle står nærmest upåvirkede tilbage.

    Lankon deler nok vandene, jeg ser den som en stiløvelse - robust og velduftende!

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Det føles, som om man er blevet snydt, når man fjerner rådne roser. Jeg kan bestemt også godt lide Lankon - ellers var jeg helt sikkert ikke faldet for fristelsen.

      Slet
  2. Ja alt det vand er ikke lige, hvad vi ønsker os nu, men i stedet kan det da bare blæse, og det gør det så, når roserne er fyldt med regn, er det nu meget godt. Jeg kan godt lide begge de viste liljer, den orange er lidt skrap i farven, men jeg har også de stærktfarvede. Grønkålsbregnen kendte jeg ikke, den er fin.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ingen tvivl om at den orange har større effekt ude i haven end nepalense. Lankon satte jeg i en krukke, men til næste år skal den placeres ude i haven et sted, vi kommer tit, for duften er jo så fin.

      Slet
  3. Regnar här på svenska västkusten också. Bra för hostor och andra bladväxter men sämre för rosor.
    //Helene

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, sådan er det bare. Vi ligger sikkert under det samme lavtryk, som gerne må blive afløst af et langvarigt højtryk hurtigst muligt.

      Slet
  4. Her regner det også, så samme ustabile været her. Dessverre for rosene som tåler langvarig regn dårlig. Heldige deg som har nepalense! Den er så vakker. Flott bilde av forskjellige bladformer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, i år har jeg nepalense, hvem ved, hvordan det ser ud til næste år. Bladene strutter af al den regn - der er ingen visne planter i år.

      Slet
  5. Jeg har ikke mange roser, men dem jeg har kan heller ikke lide alt det regn. Nepalense er en meget smuk lilje.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har faktisk en del roser, dog ikke tilnærmelsesvis så mange som dem, der virkelig er bidt af en gal rose. I dag har jeg beskåret en del af dem og ville virkelig ønske, at de ikke havde så mange torne.

      Slet
  6. Hej.
    det er ikke roser jeg har flest af , men dem jeg har synes bestemt ikke om al den regn.
    Dine liljer er så flotte og farverige.

    Hilsen Bente.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ok, nu blev jeg da meget klogere. Jeg bildte mig ind, at alle havebloggere var vilde med roser, men det lader det jo ikke til at dømme efter din og Gittes kommentar. Sådan set er de også temmelig besværlige efter min mening, men der er ikke mange planter, hvis blomster er smukkere end deres.

      Slet
  7. Fik mig en ny slyngrose sidste år, den står under et udhæng der mangler tagrende, den klare sig forbavsende godt, og er indtil videre sundheden selv-rosenresli. Elsker kiggene med former, og lidt farver, og den grønkålsbregne ser skøn ud-men det gør din nye lilje nu også:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Apropos det vilde, så er der egentlig stor variation blandt roserne fra friserede, stive planter, der bliver klippet omhyggeligt ned hvert år, i den ene ende, til uregerlige busk- og slyngroser, der vælter ud over det hele i den anden.

      Slet
  8. Hej Marie.
    Nu må vi da snart få sommer og sol. Gerne inden roserne giver op!
    Hilsen Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt enig - selv i dag, hvor solen skinner her, kommer der lige en irriterende lille prutbyge, øv!!!

      Slet
  9. Det er kjedelig med alt regnet som ødelegger roseblomstringen, men likevel har du mange flotte bed å vise fram! Når været er så vått er det viktig at de grønne formene kan gi flotte synsinntrykk! Får håpe puten din tørker snart. Hilsen Anne-Kristin

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, heldigvis er mange andre ting at glædes over i vores haver foruden de stakkels roser. I dag står der i det mindste ikke vand i puden.

      Slet
  10. Hej Marie!

    Vi har inte fått så mycket regn men kanske mer än vanligt så här i juli. Tråkigt med regn på rosorna men du har så mycket fina växter att glädjas åt..men jag vet hur det är, man blir både ledsen och besviken när det blir förstört.

    Ha det så gott och hoppas solen vill skina på din trädgård!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dine gode ønsker, Gunilla, i dag har solen skinnet, og vi har kun fået en enkelt, kortvarig byge, så humøret er ganske højt.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

Hvad er du for en fætter?

gårdspladsen og blomster hist og pist

Med en uge til sommertid