torsdag den 10. november 2016

brutalt

Det ord dækker vist meget godt mødet mellem nattefrosten og saftspændte, uforberedte planter. Den lille helleborusblomst er gearet til at kunne tackle minus-grader, mens klokkeranken ikke kan stille noget op.

De mange knopper kommer  ikke til at springe ud, og vi kan lige så godt fjerne opbindingen og lægge planten som vinterbeskyttelse over rødderne.

Blandt roserne ser det ud, som om det er de solide knopper, der bedst er i stand til at overleve, og dem er der forbløffende mange af.


Clematis durandii har overlevet, fordi den har ligget beskyttet med blomsten vendt ned mod sit bunddække.

De asters, der blomstrer endnu, gør også fin modstand. 


Mens det kan skære en i hjertet at opleve blomster og planter, der har fået kniven  af frostvejret, er det anderledes opløftende og ofte en æstetisk oplevelse at møde kombinationen af frøstande og rimfrost som her hos den gule solhat. Frøene har sikkert oven i købet gavn af en omgang kulde.


Opløftende er også synet af de stedsegrønne planter, der nærmest ser ud til at trives i kulden som f.eks. dværgfyrren Sea Urchin.
 

18 kommentarer:

  1. Hej Marie!

    Brutalt är rätt ord och naturen är bitvis väldigt brutal. Visst är det så otroligt ledsamt när knoppar som tagit så mycket tid på sig att få visa upp en praktfull blomma plötsligt bara måste ge upp.

    Allt gott!

    SvarSlet
    Svar
    1. Og hvis vi inddrager dyreverdenen, bliver naturen bare endnu mere barbarisk. Sådan er det nu engang. Vi er nok tilbøjelig til at personificere planterne og synes, det er synd for dem.

      Slet
  2. Ja, den første frosten er brutal. Sånn er det bare, men frosten gir mange flotte motiver som hos deg med rimfrost. Naturens gang må vi ta med, men det oppleves nesten barbarisk når blomsterknopper henger med hodet pga. frosten.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, barbarisk kunne man også godt kalde det. Heldigvis vender de fleste planter jo stærkt tilbage næste år, selvom man næsten ikke skulle tro, det var muligt.

      Slet
  3. Ja det føles brutalt, når frosten tager blomster og knopper, og man ærgrer sig en del, men sådan er vilkårene. Det er trods alt værre, når frosten ødelægger det om foråret, det sker jævnligt her hos os. Men de største rosenknopper klarer måske at springe ud, men har da lov at håbe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan godt have ret i, at forårsfrosten er værre. Ja, lad os håbe, at knopperne når at spring ud.

      Slet
  4. Hej Marie

    Naturen og naturens gang kan se rigtig hård ud. Men også fantastisk givtig. Jeg husker for nogen år siden at jeg undrede mig over at se en martagonlilje om foråret - der havde ikke været nogen de sidste 2 år. Sikken glæde og forundring da jeg siden lærte at de faktisk ind imellen gør sådan noget.

    Flotte billeder! - Hvilke roser har du på det øverste billede?

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rigtigt - naturens gang giver os utallige oplevelser og overraskelser og lærer os nyt hele tiden. Roserne på det øverste billede er Pat Austin, Black baccara, Hot Chocolate og Munstead Wood.

      Slet
  5. Vældig brutalt ser det ud, den er rigtig forfrossen, den lille klokkeranke. Sådan er det jo... Sjovt med dine kontraster til de mere hårdføre og pyntelige vækster - jo, haven rummer det hele.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det ser grumt ud. Godt at der også er planter, som bedre kan klare mosten.

      Slet
  6. Ja, kombinationen af rimfrost og frøstande er fin. Jeg kan slet ikke stå for dværgfyrren. Man kan næsten sige, det er nu, de stedsegrønne går ind i deres glansperiode. Når andre planter går i vinterhi, står de stedsegrønne så stolte og friske og siger "se os!"

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, lige præcis. De stedsegrønne ser så veltilpasse ud i kulden.

      Slet
  7. Hej Marie. Ja, det er brutalt, når så meget frostvejr pludseligt kommer og det er heldigvis meget godt, at mange af vores planter er modstandsdygtige og tilpasser sig forholdene. Det har jeg blandt andet lige holdt et foredrag om:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Så kunne dit foredrag da heller ikke blive mere aktuel.

      Slet
  8. Ja, det kan føles brutalt, men der er nu også en glæde ved at se de smukke frøstande med frost.
    VH Nina

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det har du heldigvis ret i.

      Slet
  9. Hej marie.Ja !!! det kan da godt være lidt brutalt med den forskel på hvad planterene tåler af kulde.
    Utrolig forskel på temperaturen fra natten til eftermiddagens sol.
    Fine rosen billeder du viser.
    Men den lille Helleborusblomst er da bare så fin.
    Her blomstre mine asters også fint trods frosten
    God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rart, at der stadigvæk er nogle blomster derude, selvom frosten har gjort sit indtog.

      Slet