det varme bed

Hvert år bakser jeg med det bed, vi kalder det varme bed, hvor planterne ikke altid opfører sig, sådan som jeg kunne ønske; f.eks. kan de finde på at blomstre på det "forkerte" tidspunkt. Jeg tilstræber at mikse varierende toner af gule og røde farver med mørklilla nuancer; men i virkeligheden er grønt selvfølgelig den altdominerende farve. Når man vinkler motivet lidt, synes jeg dog godt, man kan se, hvad intentionen har været.



De vigtigste mørklilla blomster er en monarda, lobelia hadspen purple, rosen Heidi Klum, purpursolhat og salvia Caradona. Salvien busker sig desværre ikke så meget, som jeg kunne ønske.

De vigtigste gule er patrinia , som står med limegule frøstande , solidaster, skønhedsøje/ coreopsis, lille tusindstråle/ buphthalmum salicifolium, en gul margurit/ leucanthemum Broadway lights og frøstande af løvehave/ phlomis.

Til sammenligning kommer her et billede fra starten af maj, hvor bedet domineres af takskuglerne og orange tulipaner sammen med ildvortemælk/ euphorbia griffithii, Patrinia er den nydelige bladplante forrest til venstre i bedet.


Sidst i juni var der noget svensk over bedet.

Et par roser: Penny Lane er en virkelig køn rose, som bare ind imellem kan være vanskelig at skelne fra New Dawn i farven; men i dag har den den helt rigtige ferskenfarve.

Hvis I synes, nostalgi ser våd ud, må I bestemt tage fejl; for her regner det næsten aldrig;->

Pelargonium schottii er sprunget ud og skuffer på ingen måde.

Kommentarer

  1. Jeg synes at dine intensjoner lykkes godt! Salvia 'Caradona'har jeg kjøpt nå i august. Kanskje den må toppes tidlig i sesongen? Den er litt lang og ranglete, og kunne med fordel ha forgreinet seg, ja.
    Nydelige roser!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg tror du har ret i, at Caradona er ranglet, selvom planteskolefolk anbefaler den.

      Slet
  2. Jeg forstår fuldt ud hvad du mener. Men jeg kan sagtens se intentionen i dit bed og jeg synes også at det ser smukt ud. Også om foråret med de orange. Det er et helt andet bed i juni :-) Muligvis vil lidt flere limefarvede klatter i forgrunden løfte de mørke her i sensommeren så du ikke behøver at "vinkle kameraet" men kan se det fra alle sider, selvom jeg som sagt synes at det er et smukt bed!

    SvarSlet
    Svar
    1. Der kunne godt være flere patrinia rundt i bedet; men der ligger tulipanløg rundt omkring, som jeg også skal tage hensyn til.

      Slet
  3. Hej Marie!
    Tycker du lyckats bra med din rabatt. Den fina salvian har jag frösått, men det blev ingenting, tycker mycket om den mörka färgen. Helt underbar färg på din pelargon.
    Trevlig helg /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Marika. Pelargonien er også smuk i mine øjne.

      Slet
  4. Hei. Jeg synes du har lykkes godt med bedet ditt. Nydelige roser. Nostalgie er min rose. Dessverre gikk blomstene på den før de var sprunget skikkelig ut. Fin dag til deg.
    Hilsen Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det glæder mig, at du kan lide bedet. Nostalgi er vellykket, synes jeg også, har både en fin blomst og friskt, mørkt løv.

      Slet
  5. Hej Marie

    Jeg synes egentlig at det ser rigtig godt ud!
    En lækker mørkstilket Monarda.
    Ja, regnen er faldet noget ujævnt dette år, Og heroppe er tørken også afblæst nu, og det gør ikke noget!

    Ha en dejlig weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Monardaen trives heldigvis godt, hvilket ikke er en selvfølge i vores lerjord.

      Slet
  6. Det er ligesom hos os, der regner det næsten heller aldrig :) øh tørken er nu også afblæst her.
    Jeg gjorde billederne store og nød bedet med de skønne farver. Det er flot.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da godt, at I omsider fik noget vand. Det gør stor forskel, at se billederne i stort format.

      Slet
  7. Hej Marie.Jeg synes det kan være svært at designe et bed der ser godt ud over det meste af året.
    Men billedet fra maj er bare så smukt.
    Jeg er meget glad for min Penny Lane der blomstre så smukt igen.
    Men synes nu at den er mere fyldig end min New Dawn.
    God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er megasvært. Bedet vil næsten altid have en lidt anonym periode. Lige nu holder roserne i bedet en blomstringspause.

      Slet
  8. Sikke et smukt bed - ihvertfald ser det flot ud på billedet, jeg googlede lige din patrinia.... jeg er ikke sikker på at jeg har hørt om den før, men hvor er den fin. jeg har det som pigen med kjolerne... alt hvad jeg elsker det er gult (som den).

    SvarSlet
  9. Især når lidt sollys rammer bedet, oplever jeg selv, at farverne i bedet fungerer rigtig godt. Patrinia er ikke voldsomt udbredt, selvom det efter min mening både er en nem og dekorativ staude. Selv nu, hvor den står med de limegule frøstande, giver den noget til bedet.

    SvarSlet
  10. Jeg synes, det er et meget vellykket bed. Og det er smukt lige fra det tidlige forår. De 3 buksbomkugler og træstammerne i baggrunden gør det helt sikkert også smukt om vinteren.
    Sådan et bed kommer ikke af sig selv, det må du have arbejdet meget med.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg har arbejdet meget med det og gør det stadigvæk. Hvis vi en sjælden gang har hvid vinter, ser bedet også fint ud med hvide kugler og hvide græsser.

      Slet
  11. Jeg er meget glad for min Penny Lane der blomstre så smukt igen.


    เย็ดสาว

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

gårdspladsen og blomster hist og pist

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

Hvad er du for en fætter?