septemberindfald

Ingen tvivl om, at morgenerne er blevet koldere de seneste dage; men når solen skinner, er der stadigvæk sommerfugle i haven, og disse fire dagsommerfugle er dem, vi ser hyppigst. 

Forleden hang der en korsedderkop ned foran bryggersvinduet - på indersiden. Det er første gang jeg har set den tæt på. På blitzbilledet til venstre mener jeg at kunne se, at der stikker en lille dims ud fra de udstående øjne. Godt børnebørnene ikke var på besøg!

Geranium 'Ann Folkard' er i mine øjne en ener blandt storkenæb med de iøjnefaldende blomster, det gulligtgrønne løv og den langvarige blomstring.

Margaret Wilson er nu også noget af en ener pga sit flotte løv, men kan ikke være med, når det handler om  frodighed og blomstringstid.

Et ægte septemberbillede med rudbeckia, næsten afblomstret agastache og staudehirse/ panicum.

Sporobolus heterolepis/ præriegræs er endnu mere spinkel end staudehirse og lever et farligt liv blandt sensommerbedets robuste planter. Derfor har jeg plantet et eksemplar på et mere sikkert sted. Jeg kunne godt have brugt et solstrejf, da jeg tog billederne. I stedet for begyndte det at regne.
                                     
Disse allium senescens bliver også trængt af naboplanterne, men virker mere ukuelige end græsset.

Clematis crispa står normalt i en krukke i drivhuset; men i foråret viste den sig at være totalt invaderet af myrer, som endda havde fyldt krukken med æg. Derfor har den stået udenfor lige siden og er nu ved at visne ned, hvilket den næsten ikke gør, når den står i drivhuset. Godt gået at den blomstrer alligevel.

Når glasbærrene begynder at vise farve, er der ingen tvivl om, at vi må sige farvel til sommeren.

Efterårsløg nyder jeg om muligt næsten endnu mere end forårsløgene, måske fordi der ikke er så mange af dem, så de ikke forsvinder i mængden. I dag viser jeg colchicum Waterlily og crocus speciosus.

Kommentarer

  1. Vi ser næsten kun admiralen nu, men edderkopper har vi nok af. Ann Folkard ser ud til at være en fin geranium, den har jeg ikke, men du har ret i, at Margaret Wilson ikke vokser meget år for år, den er ellers flot.
    Ja glasbær så er det efterår.

    SvarSlet
    Svar
    1. Edderkoppespind og glasbær, så er det blevet efterår, ingen tvivl om det.

      Slet
  2. Hej Marie

    Godt den flotte clematis er sluppet af med de myrer!
    Efterårsløg er spændende og du har ret de kommer på et godt tidspunkt, jeg har selv mest forsinkede og den der sort hvide "gladiolus".

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Bestemt! Jeg har aldrig nogensinde set en plante så angrebet af myrer. Jeg synes også, der er en del, der blomstrer med forsinkelse i år. F.eks. har jeg en potte med nerine, hvor knopperne er blevet dannet inden for de seneste uger, så det er vel tvivlomt, at de når at springe ud.

      Slet
  3. Hej Marie!

    Imponerad är jag av dina förträffliga bilder av fjärilar och av spindeln, häftigt!

    Trevlig kväll!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Gunilla. Godt at edderkoppen ikke er større;-)

      Slet
  4. Hvor er edderkoppen dog smuk, og det er billedet også.
    'Ann Folkard' kender jeg ikke, men den ser fin ud, og så er det bestemt et plus med den lange blomstringstid.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Edderkoppen fascinerede også mig, men jeg blev nok lidt flov, da jeg opdagede, hvor stort dets spind faktisk var. De fleste storkenæk klipper jeg ned på et tidspunkt, men ikke denne her.

      Slet
  5. Hei Marie.
    Fantastisk bilde av edderkoppen. Det er fasinerende å se. Flott bilde av geranium og gress. Jeg er veldig glad i gress. Fin kveld til deg.
    Hilsen Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne-Lise. Jeg kunne heller ikke forestille mig efterårshaven uden græsser.

      Slet
  6. Flotte bilder av både edderkopper og sommerfugler! Her har jeg dessverre ikke sett flere sommerfugler til tross for sol og fint vær. De vet nok at høsten kommer tidligere her enn hos deg ;)
    'Ann Folkard' var veldig fin.

    SvarSlet
    Svar
    1. Efteråret er sikkert længere fremme oppe hos dig. Geranien er bestemt køn, og så vokser den lidt ligesom Rozanne, så den blander sig med sine naboer.

      Slet
  7. Hej Marie!
    Vackra bilder på fjärilarna, intressant att se spindeln på nära håll. Din geranium har en mycket vacker färg. Måste se till att sätta lök som blommar på hösten, så fina.
    Ha det fint /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er bestemt noget hyggeligt over efterårsblomstrende løg, og så er det rart med løg, som år efter år leverer smukke blomster i modsætning til de forædlede tulipaner om foråret.

      Slet
  8. Hej Marie. gode billeder af sommerfuglene! Jeg synes edderkoppen nok er lidt uhyggelig. Jeg synes i hvert fald, at det er godt, de er udendørs!

    SvarSlet
    Svar
    1. Men edderkoppen hang faktisk på indersiden 😟

      Slet
  9. Smukke, smukke septemberbilleder - både af edderkoppen og de dejlige bede med græsser mm.
    Jeg har også fået Ann Folkard på ønskesedlen, den er virkelig smuk.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

gårdspladsen og blomster hist og pist

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

Hvad er du for en fætter?