vi drosler ned

Her i sidste del af september oplever jeg, at haven ligesom bliver vild og ustyrlig og selv vil bestemme farten, og det sker samtidig med, at jeg selv er ved at have fået nok af at nusse og deadheade og trimme græskanter. Vi drosler ned sammen.



Det varme bed er trukket i sit efterårsantræk, hvor tre græsser er vigtige elementer - jeg har tidligere lavet et indlæg om bedet, som viser det i højsommeren og sidst i maj.

Pennisetum Hameln/ lampepudsergræs overvintrer ude og vokser sig større og større for hvert år.

Forrige mandag var jeg på indkøb i rhododendronhaven efter løvfældende azaleaer.

De er blevet plantet nederst i køkkenhaven, hvor de skal forstærke oplevelsen af, at der er en lang sti og et langt kig langs mirabellehækken fra det nordøstlige til det sydøstlige  hjørne af haven.

Stubbedet ligger nogle få meter oven for det sted, hvor vi har plantet azaleaerne. Området er blevet et hyggeligt sted at opholde sig, så  måske skulle jeg prøve at lokke Søren til at lave en primitiv lille bænk til to 🌿

På gårdspladsen kan vi nyde synet af Himlens syv sønner / heptacodium i fuldt flor.

Brøndsel/ Bidens aurea 'Hannay's Lemon Drop er en køn blomst, synes jeg. Nogle steder beskrives den som en plante, der sår sig selv uhæmmet, andre steder at den skal vinterdækkes. Ingen af delene passer på den her i haven; men den dukker op så sent hvert år, at jeg når at tænke, at den er gået tabt. Den er købt hos Staudemarken.

Kommentarer

  1. Flotte bilder fra hagen din. Ja, hagen lever sitt eget liv enten vi er i hagen eller ikke. Men jeg føler også at jeg også har fått nok for i år. Det er hyggelig å nyte det som er fint nå uten å gjøre så mye mer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Netop, nu begynder bladene at falde ned og dække jord og græs og bede, og stemningen bliver en anden.

      Slet
  2. På trods af jeg nærmest ikke har opholdt mig i haven (bortset fra forhaven) de sidste par uger, kan jeg mærke en slags "mathed", der nærmer sig.
    Det var superskønt at rumstere i haven de timer vi gjorde det i dag...men det gør nu egentlig ikke så meget, at haven snart skal hvile. Jeg er en smule "træt"....selvom jeg jo HAR mere energi nu end før jeg skiftede job.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan er det bare her, hvor efteråret har gjort sit indtog. Jeg rumsterer nu også stadigvæk, men på en mere selektiv måde.

      Slet
  3. Jeg nusser stadig i haven, men holder lidt længere pauser, og nu kan man jo heldigvis blive inde om aftenen.
    Jeg kan se, at vi viser samme slags bede i vores indlæg. Dit første billede er især smukt.
    Jeg så en fin trellebænk i dag, men prisen var 1800 kr., det stod ikke lige til min pengepung, den var ellers flot.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kadencen er blevet klart langsommere, det er også det, jeg oplever. Morgenlyset gjorde noget godt for billederne af de forskellige bede. Det var da en voldsom pris for en trellebænk.

      Slet
  4. Hej Marie

    Godt at se stubberiet igen!
    Ja, nu burde man jo nok drosle lidt ned, men det er ikke altid det går sådan, jeg synes altid der lige er et eller andet:)

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, der er stadigvæk noget, der lige skal gøres, men det haster ikke længere, og jeg har ikke længere travlt med at fjerne visne roser og georginer. Jeg vil alligevel lige så gerne nyde forfaldet.

      Slet
  5. Så kan du også få dig en kærestebænk, ligesom vi har.... Mon ikke Søren kan flikke noget sammen? Man kunne godt få lyst til at drosle ned på denne tid, men hos os er det faktisk en meget travl tid med løglægning, færdiggørelse af bede og pergolaprojekter, køkkenhaven skal luges og graves os. Men deadheade gør jeg ikke så meget mere i.

    SvarSlet
    Svar
    1. Når sandheden skal frem, så har vi også et par projekter, der skal gennemføres, før det bliver vinter. Det er mere vedligeholdelsen, jeg har fået nok af.

      Slet
  6. Hvor er det smukt det lange kik langs hækken. Selvfølgelig må Søren da i gang med at lave en bænk, så I kan nyde hinandens selskab og en kop kaffe. Sådan en bænk kan næsten bruges året rundt, når bare man har det varme tøj på.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er rigtigt. Vi glæder os allerede til foråret, når azaleaerne vil blomstre og dufte.

      Slet
  7. Den Brøndsel har jeg flere gange haft kig på hos Staudemarken men har ikke turdet købe den. Det må der laves om på for køn og speciel er den da.

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt enig - faktisk er jeg ikke klar over, om den overvintrer, eller om det er frøplanter, der dukker op.

      Slet
  8. Hej Marie!

    Jag har saknat bilder från ditt stubberi så äntligen en bild! Kommer ihåg de vackra stubbarna och grenarna och det är lika tjusigt idag. Platsen verkar vara väl vald och så klart behövs en sittplats där, jag skulle gärna sätta mig ned för en stunds vila och filosoferande just där.

    Allt gott Marie!

    SvarSlet
    Svar
    1. Så længe der er blade på træerne, er der forholdsvis mørkt omkring stubbedet især med det overskyede vejr, vi har haft så meget af i år. Nu har Søren fjernet nogle overhængende grene, så der kommer mere lys. Det føles godt at bruge kreativiteten på at gøre et lidt trist haveområde til et rart sted at opholde sig.

      Slet
  9. Hej Marie!
    Din trädgård är så fin, en härlig rabatt med de lila blommorna och gräset, och Stubberiet ser fint ut i regndiset. Grått här med, men fick mina nyinköp planterade.
    Ha det fint /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var diset, da jeg tog billeder af bedene, og det understreger sikkert efterårsstemningen. Du har vel nærmest haft perfekt vejr til plantning af dine nyindkøb.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

gårdspladsen og blomster hist og pist

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

Hvad er du for en fætter?