dyrke overraskelser i haven

- kan man vel ikke ligefrem; men i hvert fald kan man godt selv sørge for, at de forskellige årstider har noget afvekslende at byde på, og nogle gange kan gode, gamle kendinge heldigvis pludselig vise sig fra en ny og uventet side. For eksempel  læste jeg for et par dage siden  dette indlæg på Mumihaven, hvilket fluks sendte mig en tur om i skovhaven.

For lige til højre for buen i bøgehækken vokser vores akebia quinata, som efterhånden er en del år gammel og blomstrer flittigt hvert år. Og minsandten om ikke der hang en frugt på størrelse med et gåseæg nærmest lige oven over hovedet på os, når vi går forbi på stien. 

Nu er vi spændt på, om frugten lukker sig op ligesom den i Mumihaven.

Frugten er en ekstra bonus, for det er først og fremmest på grund af de smukke blomster i april-maj, at vi har planten.

Da jeg forleden formiddag inspicerede min frøafdeling, var der noget uventet blåt, der fangede mit blik.

Det viste sig at være den blå kløver/ parochetus communis, som havde sendt nogle ranker om på bagsiden af raftehegnet. Det er altid interessant at følge en ny plantes særheder, og jeg var ikke klar over, at kløveren nærmest bliver til en hængeplante, når den kommer lidt i vejret.


Overraskende synes jeg også, det er, at klokkeranken nu udelukkende blomstrer på nordsiden, mens sydsiden kun består af efterårsfarvede blade.
                            

Hvert efterår forbløffes vi, når vi går forbi den store buskvedbend/ hedera helix arborea og både hører og ser det mylder, der er af alle mulige, forskellige slags fluer. Blomsten er ganske uanselig, men må udsende en duft, der har en enorm tiltrækning på insekterne.



Den sidste overraskelse leverede Postnord i form af en mystisk lasagneæske med mit navn. Indholdet viste sig at være denne lille knold omhyggeligt pakket ind i fugtigt spagnummos. Det er et halvt år siden, at jeg forsøgte at bestille den, men forgæves, gik jeg ud fra, da jeg ingenting hørte tilbage, så jeg blev bestemt glædeligt overrasket.

Den skulle gerne udvikle sig til en dekorativ, ganske lav trillium (decumbens). Den beskrives som en omend sjælden så dog robust haveplante; men jeg har alligevel bestemt, at den skal starte i en potte.

Kommentarer

  1. Så mange flotte overraskelser du har fått i din hage! Den blå kløver har en vakker blå farge. Men av de du viser må jeg si at den trillium fikk mitt må-ha begjær å stige. Utrolig flott bladverk på den! Må ha... ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan var min reaktion også, da jeg første gang så den trillium.

      Slet
  2. Hej Marie

    Uden disse fantastiske uventede hændelser var det nok ikke så morsomt at gå op i haven og planterne!

    Alletiders med en ny og sjælden Trillium!
    Jeg fik den fra Edrom for en del år siden, den kom uden blomst samme år - og ja det var det.....
    Det lyder fornuftigt med en potte!

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Så er trilliummen måske alligevel ikke så robust, som jeg forestiller mig.

      Slet
  3. Ja det er nok fornuftigt med en potte, den har garanteret været dyr. Jeg vil også kigge efter min akebia, men da den har været længe om at komme i gang, tvivler jeg på, den har frugter endnu, jeg så godt indlægget i Mumihaven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu blev det i hvert fald til en potte i første omgang. Jeg kunne godt forestille mig, at en akebia skal have en vis alder, før den danner frugter.

      Slet
  4. Hej Marie. Hvor er den blå kløver pæn. Jeg vidste ikke, man kunne få sådan én. Hvor er det spændende med den knold, jeg synes også, det lyder fornuftigt med en potte. Rigtig meget held og lykke med at få den til at gro. Det bliver da spændende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det opdagede jeg også først sidste vinter, og så fandt jeg frøene på nettet. Den nye trillium er jeg også spændt på at følge til foråret.

      Slet
  5. Alltid hyggelig med overraskelser. Den blå kløveren var virkelig søt, og jeg må vel si som Marit, at "må ha" dukket også opp i meg da jeg så din nye trillium :-)
    Håper den vil trives hos deg./Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha, den følelse kan jeg sagtens genkende. For min del er det nok den store frugt i akebia, der er den største overraskelse.

      Slet
  6. Hei Marie.
    Gledelig med overraskelser i hagen. Nydelig farge på den blå kløveren. Fikk heller ikke blomster på klokkeranke som stod i sola. Den som stod med nesten ikke sol var der mange. Frukt på akebiaen høres spennende ut. Nydelige blader på trillium. Fin kveld til deg.
    Hilsen Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var interessant at læse, at du har haft den samme erfaring med klokkeranken. Det bliver spændende at følge den nye trillium.

      Slet
  7. Det er så herligt med overraskelser på turen rundt i haven - jeg kan ikke lade være med at tale lidt med mig selv når jeg bliver overrasket - du er heldig at du har Søren at glædes og tale sammen med om planterne;)
    Jeg er helt benovet over den blå kløver, hvor er den skøn!

    SvarSlet
    Svar
    1. At være to om oplevelserne bidrager da bestemt til at gøre dem sjovere, end når man er alene om den. Den blå kløver giver mig lidt hovedbrud med hensyn til, hvordan jeg skal udnytte den til næste år.

      Slet
  8. Hej Marie!

    Lite språksvårigheter i början men så ramlade polletten ner när jag förstod sammanhanget. Visst är det en av tjusningarna med trädgård att allt inte är så förutsägbart och vi får upptäcka nya saker som fyller oss med förundran, ibland med besvikelser men lika ofta med nya överraskningar. Det är inte som med tekniken, när man gör samma sak blir resultatet alltid detsamma. I våra trädgårdar är det inte bara vi som bestämmer utan andra krafter har också en talan.

    Den där klövern var ju så söt, dessutom planterad så perfekt utan att du visste det kanske.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det sproglige kan godt volde lidt problemer, det kender jeg godt. Når du siger, at poletten ramler, siger vi danskere, at tiøren falder. Ja, noget af charmen ved havearbejde er, at vi ikke kan kontrollere, hvad der sker.

      Slet
  9. Kan man ikke dyrke overraskelser? Jeg bliver gang på gang overrasket over noget, jeg dyrker i haven - men det er måske noget andet😉.
    Hvor er den blå kløver dog smuk, og de spinkle ranker og blomster er smukke til det rustikke raftehegn.

    Hilsen Elna

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

gårdspladsen og blomster hist og pist

Hvad er du for en fætter?

Med en uge til sommertid