onsdag den 18. april 2018

en smuk aprildag

Her kommer nogle billeder fra en utroligt dejlig dag i haven. Jeg starter med nogle bittesmå blomster.
Isopyrum nipponicum lurepassede i 2017, så meget desto større er gensynsglæden. Blomsten er kun 1/2 cm² stor.
  

En enkelt blomst kan det blive til i år i shortia, som trives bedst i en tørveklyne.
Trillium rivale

Dens canis hundetænderne er ved at have afblomstret - her ses arten og "snowflake".

 Trillium chloropetalum

Sanguinaria/ blodurt -  star, den fyldte og den enkelte.




Persicaria tenuicaulis er en krybende pileurt, der viser den ruskindslignende bagside af bladene i modlys.

Daphne laureola Philippii er en gulblomstrende, stedsegrøn slægtning af peberbusken og har en lavere og mindre stiv vækstform.


Clematis pixie er der ikke plads til i drivhuset længere.

Man skal huske at kigge op engang imellem.

24 kommentarer:

  1. Ja det var en smuk aprildag, sikken en masse der er kommet frem i din have, nu eksploderer det hele ganske som ventet. Du er som vanligt langt foran. Min Pixie er ikke i gang endnu ej heller magnoliaen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var sjovt at følge magnoliaen springe mere og mere ud i løbet af dagen. Så hurtigt synes jeg ikke, det plejer at gå.

      Slet
  2. Hej Marie

    Sikken en masse lækkert du viser!
    Isopyrum nipponicum kan jeg godt forstå du blev så glad over at se igen!
    Din Trillium ser lækker ud - og det gør ikke noget at den ikke er helt udsprunget!
    Det er nogen flotte dage vi har nu!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er bestemt nogle flotte dage, og ikke mindst de forskellige trillium er det interessant at følge.

      Slet
  3. Hvor er det bare nogle fine blomster og planter du viser. Trillium er så skøn og magnolien da bestemt også - langt foran min.
    April KAN bare noget helt særligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tænker altid på maj som forårets højdepunkt, men du har helt ret i, at april kan noget særligt.

      Slet
  4. Hei Marie.
    Så mye flott du har i hagen din. Du er langt langt foran her. Nydelig magnolia. Ha det godt.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. De sidste par dage er der sket utroligt meget i haven; det er lidt vildt.

      Slet
  5. Jeg er så imponert over alt du har i hagen som kommer nå. Den star/blodurt har jeg ikke sett før. Den så virkelig ut som en stjerne!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en lettelse at finde ud af, at de forskellige sanguinaria ikke havde taget skade af den hårde barfrost, for de ligger lige under jordoverfladen.

      Slet
  6. Hej Marie!
    Ser helt fantastiskt ut, det är så mycket fint hos dig. Magnolian i blom, så vacker. Ha det fint /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en herlig tid, og her til morgen har vi næsten sommergrader.

      Slet
  7. Hvor er det dog spændende med alle disse specielle planter, du har i haven, som jeg slet ikke kender:)

    SvarSlet
  8. Du har virkelig mye flott i hagen! Her er blodurt fortsatt 1-2 cm, det samme med trillium. Ellers fikk jeg veldig lyst på clematis pixie:-)
    Ha en fin dag/Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Normalt er blomstringen af de forskellige trillium spredt over nogle uge, men i år tyder meget på, at deres blomstring kommer til at ske nogenlunde samtidig.

      Slet
  9. Suck säger jag över allt det spännande du visar upp i växtväg. Jag tror du har en förkärlek för de små växterna, de som man måste titta i ögonen för att verkligen se hur vackra de år.

    Rosa shortia har jag aldrig sett, mina är blå och är nog de vanligaste tänker jag.

    SvarSlet
  10. Især her om foråret holder jeg meget af de små alpine planter. Desværre lever de ikke allesammen så længe. En blå shortia har jeg aldrig set.

    SvarSlet
  11. Må tilstå det længe siden jeg har læst blogs men nu skal jeg give den en skalle alle tror jo nok jeg har givet op...pga bøvl med min blog kommentar felt...jeg er med igen. Nå men må sige du kan det der med navne og hvor smukke billeder . .weekend hilsen Grethe

    SvarSlet
    Svar
    1. Det sidste af dine indlæg, som jeg læste, handlede i hvert fald om problemer med bloggen, så jeg må tilstå, at jeg halvvejs regnede med, at du havde fundet et andet medie; men det er jeg da glad for, at du ikke har.

      Slet
  12. Hej Marie.
    Du viser som sædvanligt den ene lækre og spændende sag, efter den anden. Jeg kan se, at også sammenlignet med din have, er min have langt, langt bagefter, hvilket selvfølgelig skyldes, at jeg bor i en relativ ny have og på toppen af en stor bakke, men med fantastisk udsigt. Hække træer og buske er ikke nået op i stor størrelse endnu. Kighuller til udsigten er jo nok.
    Knus
    Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi bor kun et par kilometer fra Limfjorden, og det tror vi der giver nogle milde vejrbetingelser. Men vinteren i år var nu hård nogle få dage. Når hækkene er sprunget ud, kan vi kun kigge ud to-tre steder.

      Slet
  13. Så har du - som sædvanlig - vist en perlerække af små yndige planter, som jeg ikke kender. Spændende! Den enkelte blodurt er vel nok elegant, jeg forstår ikke, hvorfor det næsten altid er den dobbelte, man ser.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. På et tidspunkt var der vist en tendens til, at fyldte blomster blev opfattet som smukkere end enkle. I dag tror jeg mere, vi har fået øjnene op for det smukke i det enkle.

      Slet