Hvad må man vise og skrive om på bloggen?
Jo, det må hver enkelt blogger suverænt selv bestemme. Det er bare ikke det indtryk, jeg får, når jeg læser nogle kommentarer til de sidste par indlæg fra Høneballehaven, idet Lisbeth føler, hun er nødt til at vise billeder af døde eller halvdøde planter, fordi der ellers er mennesker, som er naive nok til at tro, at tørken ikke også har ramt Samsø.
Bedet herover ser friskt og grønt ud, synes jeg selv; men det er nok i alt blevet vandet tre gange i løbet af sommeren. Hostaen længst til højre kunne godt have brugt noget mere vand, idet dens ellers stålblå blade har fået et gulligt skær; men ellers har planterne klaret sig godt, selvom kirsebærtræet uden tvivl drikker meget af det vand, der er tilgængeligt. Forklaringen ligger vel i, at planterne står i en jordbund og med nogle skyggeforhold, som matcher deres behov, og måske leder pikstensstierne også vandet over i bedene, når der da ellers kommer noget.
Paraplyblad/ diphylleia cymosa fanger ikke øjet på afstand på samme måde som versipelle; men har alligevel en flot, skulpturel udstråling på trods af de visne rande eller måske netop til dels på grund af de visne rande. Det er ganske naturligt for planten at visne ned henover sommeren.
Sidst på sommeren sidste år købte jeg euphorbia Ascot Rainbow som en flot, stor plante og var nervøs for, om den ville overvintre. Det gjorde den heldigvis og har stået med sine gulgrønne blomster ganske længe. Nu har jeg så gået og været nervøs for, hvordan / om jeg skal beskære den, så den bliver lige så fin til næste år, og jeg vil være ked af at undvære de iøjnefaldende blomster. De sidste par uger har planten på en måde selv givet mig svaret, idet blomsteraksene efterhånden lægger sig henad jorden, og så kan man jo lige så godt klippe dem af og nøjes med synet af de kønne blade.
Jeg håber ikke, Lisbeth, at du føler, at jeg har taget dig som gidsel. Det er bestemt ikke meningen; men der var lige nogle kommentarer til dine seneste indlæg, der fik mig til instinktivt at protestere mod, at alt nu partout skal handle om tørken. Vi bloggere skriver vel om og viser det, vi har på hjerte, og er det tørken, så er det helt fint med mig; men jeg er bange for, at bloguniverset ender med at blive lige så tørt som vores haver, hvis tørken går hen og bliver altdominerende.
Bedet herover ser friskt og grønt ud, synes jeg selv; men det er nok i alt blevet vandet tre gange i løbet af sommeren. Hostaen længst til højre kunne godt have brugt noget mere vand, idet dens ellers stålblå blade har fået et gulligt skær; men ellers har planterne klaret sig godt, selvom kirsebærtræet uden tvivl drikker meget af det vand, der er tilgængeligt. Forklaringen ligger vel i, at planterne står i en jordbund og med nogle skyggeforhold, som matcher deres behov, og måske leder pikstensstierne også vandet over i bedene, når der da ellers kommer noget.
Fodblad/ podophyllum versipelle
Sidst på sommeren sidste år købte jeg euphorbia Ascot Rainbow som en flot, stor plante og var nervøs for, om den ville overvintre. Det gjorde den heldigvis og har stået med sine gulgrønne blomster ganske længe. Nu har jeg så gået og været nervøs for, hvordan / om jeg skal beskære den, så den bliver lige så fin til næste år, og jeg vil være ked af at undvære de iøjnefaldende blomster. De sidste par uger har planten på en måde selv givet mig svaret, idet blomsteraksene efterhånden lægger sig henad jorden, og så kan man jo lige så godt klippe dem af og nøjes med synet af de kønne blade.
Lilium white henryi
lilium concha d'or
.JPG)
Haha, I could not help laughing when you wrote that blogging may become as dry as our gardens at the moment. Well you understand I loved this post including the pictures, dry or not sondry. I'm lucky with the canal in front of thebhouse and a pump. So I'm endless watering at no cost but some electricity.
SvarSletor not so dry.
Thanks for your comment, Janneke. Good for you that you have access to water for free.
SletHej Marie
SvarSletTak for opbakningen, ja men du har ret, fordi jeg har en stor have og kan vise billeder af noget, der stadig trives, kan jeg jo sagtens have tørkeramte træer og buske, det måtte jeg så bevise. Jeg kan godt se Mettes idé, at man ikke skal vise glansbilleder af sin have og ikke det, der har det dårligt, men skal man vise alt det, der er ved at visne ned, så bliver havebloggene en tør oplevelse. Jeg tror den ged blev barberet nu, jeg viser måske noget trist en gang i mellem, men jeg gør mig umage for, at der også skal være noget opmuntrende, ellers mister vi måske læsere. Det kan ikke undgås, at noget visner ned, det må vi tage med, selvom det er svært.
Nej, men man skal jo heller ikke falde i den modsatte grøft, så man ikke må vise ting, der trives rimeligt. Planterne og haven er jo vores passion, og passionen næres nu engang ikke af det visne og forfaldet, selvom det er en integreret del af naturens kredsløb. Men måske spiller det også ind, at vi bloggere har forskellige forestillinger om, hvad der er formålet med at have en blog.
SletDet har du ret i, jeg vil også helst se det frodige og vise det positive end omvendt. Måske betragter nogle det måske ligefrem som pral, at man kun viser det pæne. Heldigvis kan man selv bestemme, jeg synes bare, det var vigtigt at fortælle, at det er meget tørt på Samsø. Sidste år da alle jamrede over for meget regn, havde vi også tørke.
SletJeg forsøger at se det grønne i haven, og overse det støvede visne. Men det kan nu sommertider være svært. Det er en lille trøst andre har det på samme måde.
SvarSletDine liljer ser ud til at kunne lide varmen.
Hilsner Gunvor
Præcis sådan er vi uden tvivl rigtig mange, der har det. Ja, jeg synes liljerne er gode til at tackle varmen og tørken.
SletHej Marie
SvarSletJa, vi bloggere er heldige sånn, for det er til sist vi som bestemmer hva vi skriver om. Det føles jo riktig godt at det er sånn ;)
Tørken er et problem overalt her også. Men jeg orker ikke fokusere mer på tørken. Vi får bare leve med det og gjøre så godt vi kan for plantene. Mine blå hosta har også gulgrønne blader nå. De liker ikke så mye sol.
Hei Marie.
SvarSletDet er opp til oss bloggere hva vi vil skrive om. Tørken herjer og idag har jeg skrevet et innlegg om det. Da er jeg ferdig med det og vil fokusere på det som tross alt er bra i hagen. Fine bilder. Fin kveld til deg.
Hanne-Lise.
Sådan! Vi vælger selv vores emner, og hvor meget de skal fylde på bloggen.
SletHej Marie
SvarSletJamen ja, ingen tvivl om det - vi bestemmer jo suverent selv!
Lisbeth er god til at lade sig inspirerere og til at imødekomme forespørgsler, jeg har selv lige haft en snak med Lisbeth omkring 'Oles' Pæon og der blev billeder og ord om det i bloggen:)
Jeg er jo også begejstrret for Podophyllum, eller hvad de nu måtte hede. Din Podophyllum versipelle er da i supervækst, og væsentlig større end min. De har ellers haft det supergodt i år, tror de er glade for varmen?
Ha en dejlig ny uge
Ja, ingen tvivl om, at Lisbeth er yderst imødekommende. Jeg har valgt at holde fast i navnet podophyllum indtil videre. Versipelle begynder snart at tørre ind; men lige nu er den stadigvæk særdeles skulpturel. Jeg ved ikke, om den er glad for varmen; men Spotty Dotty bliver solbrændt af den megem sol.
SletHei Marie. Heldigvis kan man skrive om det som opptar en i hagen. Jeg får litt bloggtørke når det blir for mye negativt i hagen min, det kan bli kjedelig å lese «klageinnlegg» i lengden. Samtidig er det viktig å vise at det ikke alltid er friske og bugnende bed, selv om vi bruker mye tid på hagen. Nå ble jeg forresten inspirert til å lage blogginnlegg, selv om det meste er fryktelig tørt har jeg en del fint å vise fram. Ha en fin dag. Klem fra Anne-Kristin
SvarSletRart at høre fra dig, Anne-Kristin. Du formulerer mere eller mindre min egen oplevelse af, hvordan det er at blogge og færdes i haven i disse tørketider. Jeg glæder mig til at læse dit indlæg.
SletHej Marie!
SvarSletVisst bestämmer var och en själv, det man vill skriva om. Just nu är det torrt regnfattigt väder som påverkar oss och trädgården, en annan gång kanske det är regn, blåst och kyla. Man väljer för det mesta det som är vackert precis som dina fina liljor.
Ha det fint /Marika
Heldigvis er alle kommentarer enige om, at i selv bestemmer og ikke skal lade os diktere af andres forventninger. Tørken har ramt os alle hårdt, men alligevel er der masser af interessante emner og smukke planter i vores haver, som det er værd at dele med andre. Hånden på hjertet, det bliver lidt trivielt, hvis vi skiftes til at jamre over vejret.
SletHvor er jeg enig med dig og Maribel - det bliver simpelthen for dødkedeligt hvis vi hele tiden skal forholde os til vejret og hvad det ellers medfører - det bliver for landmandsklageagtigt - evig og altid klage over for tørt, for vådt, for varmt eller for koldt.
SvarSletVi har jo ikke hungersnød som i andre lande, så vores tørkeramte prydhaver er selvfølgelig sørgelige at se på nogle steder, men altså... Jeg tror, som dig at de fleste planter går i efterårsmode og kommer igen til næste år. Eller måske bedst af alt finder vi alle ud af hvilke planter der klarer sig bedst på de steder og den jord, vi kan tilbyde dem og begynder at indrette os efter det :-)
Der er ingen tvivl om, at vi lærer noget nyt i år, og det er selvfølgelig ingen skade til. Jeg begynder nu ikke at udskifte planterne for en enkelt exceptionel sommer; men det bliver spændende at se, hvordan 2019 vil arte sig oven på en ekstremt våd og en ekstremt tør sommer.
SletKære Marie
SvarSletMan bestemmer jo heldigvis selv, hvad man vil skrive og læse, men jeg forestiller mig, at det let er 'for meget' for mange af os, hvis det enten er for rosenrødt eller for tørt. Et eller andet 'midt imellem', som viser varden og haverne som de er, interesserer nok de fleste.
Din fodblad har smukke blade. Jeg kan godt lide blomster, men der er nu et eller andet over smukke blade... De er lidt underspillede... Det kan jeg godt lide.
Kh Lisbeth
Min pointe er heller ikke, at vi skal fornægte tørken; men at den absolut skal indgå i alle indlæg synes jeg er for meget og faktisk også lidt trivielt. Rosenrøde indlæg synes jeg i grunden ikke, der er ret mange af. Dem bliver jeg også hurtigt færdig med.
SletEnig ;-)
Slet