Lidt derudefra

Vortemælk/ euphorbia er en artsrig og særdeles forskelligartet planteslægt. Julestjernen, som har pyntet i mange hjem i de seneste uger, er en vortemælk, og i  vores have lige nu er der tre stauder, som tager sig rigtig godt ud.
Den første er lundvortemælk/ eup. amygdaloides va. robbiae, som jeg anskaffede, fordi den trives selv på tørre steder f.eks. under træer, så den er velegnet i skovhaven. På billeder ser man den mest med den karakteristiske gule blomstring; men i virkeligheden er det som bladplante, at jeg foretrækker den.

Umiddelbart kunne det ligne et billede mere af den samme plante. Det er det nu ikke; men daphne laureola var. philippii ligner lundvortemælken rigtig meget. Det er en stedsegrøn og lavtvoksende daphne, som får gule blomster i februar.


Den næste vortemælk er hybriden martinii Ascot Rainbow/ broget vorterod, som jeg allerede har savlet over på bloggen op til flere gange. Som mange andre planter har den ligget henad jorden i frostvejr og rettet sig op igen, når det blev tø.

Den sidste er eup. characias ssp. wulfenii/ middelhavsvortemælk, som nærmest er en fast bestanddel i engelske haver, men langt mere sjælden i danske haver. De gange, jeg har sået den, har den ikke overlevet så længe, at jeg har nået at se den i blomst, og den er nok på grænsen af sin hårdførhed.

Hvad stiller jeg op med acanthus hollard´s gold?  Det er fristende at lægge et par beskyttende grangrene henover de nye skud. På den anden side virker det mere naturligt, at en staude har en vinterpause.


Årets første indkøb til haven blev en løvrive, ikke fordi den gamle var slidt op; men Søren brugte den som våben mod naboens slemme hankat, som æder af vores kattemad og fordrejer hovedet på vores hunkatte, og det kunne riven ikke holde til. Hankatten lusker såmænd stadigvæk rundt.
Den nye er en ergonomisk model fra Fiskars, og jeg håber, den kan minimere det vrid i lænden, som den gamle ofte var skyld i.


De farvede spidser på de små, grønne skud afslører, at det her er prydløg, der er på vej op.

De tidligere år har jeg generelt ikke vist rettidig omhu over for de helleborus, jeg har brugt som krukkeplanter, så de bundfrøs tit og ofte. I år har jeg plantet Winter Bells ud i et bed, og det ser den ud til at have det godt med, faktisk ser den bedre ud nu end som krukkeplante, og jeg er dejligt fri for at spekulere på, hvor meget den skal vandes.

Kommentarer

  1. Der er gang i mange ting i jeres have.
    Sikke fine vortemælk, jeg vidste ikke, at julestjernen er i den familie.
    Fin ny rive, måske kan den jage katten væk 😀
    Mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, frosten har jo ikke lagt sig dæmpende over det hele endnu. Du har måske ret - riven er måske ergonomisk tilpasset hankattefordrivelse😊

      Slet
  2. Du har godt nok mange vortemælk, de er fine alle sammen. Det ser ud til at være en god idé at plante Winter Bells ud i et bed.
    Tak for historien om Søren, riven og naboens hankat, jeg klukkede lidt over den :)
    jeg håber, den nye rive er bedre for dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Faktisk har jeg nok mere end dobbelt så mange vortemælk; men de andre er ikke vintergrønne. Forleden ude på marken smed Søren en sten efter hankatten, og hvor løb den hen? Selvfølgelig over til vores lade😞

      Slet
    2. Ja det er klart. Min far slog en gang en kat ihjel, fordi den var efter duerne, det synes jeg nu var lidt brutalt. Han var ellers et roligt gemyt, men den dag blev han hidsig.

      Slet
    3. Brutalt, ja, men ikke strafbart, som hvis det havde været en ulv
      🤔

      Slet
  3. Hej Marie

    Vortemælk er jo en fantastisk slægt - flotte sager du viser, og på denne årstid!
    Acanthus dækker jeg aldrig, det er mit indtryk at det er nattefrost om foråret. efter at den har skudt, der er den største fare for dem.

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig, jeg er efterhånden blevet rigtig glad for vortemælk. Før i tiden så man kun en enkelt staude - der er sket en stor udvikling indenfor planteudbudet. Ja, det er præcist den sene nattefrost, der bekymrer mig. De acanthus, vi ellers har, er for længst visnet med.

      Slet
  4. Det er bare å bli imponert over hva som vokser deg nå! Her fikk vi 5 cm med nysnø i dag, og plutselig ser det ut som winterwonderland igjen her :)
    Skal si det er stor forskjell. Løker på vei opp ser flott ut! Fiskars sine river har jeg bare godt å si om.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej, Marit. Vores vinterbetingelser er simpelthen utroligt forskellige. Jeg ville nu gerne have en periode med sne og frost.

      Slet
  5. Hei Marie.
    Det er mange ting som er på gang hos dere. Vortemelk har jeg også hatt. Den har dødd ut. Vi har hatt det mildt her, men utover i uka er det kulde på vei. Allikevel er det forskjell på klimaet.
    Fin dag til deg.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vi har ret forskelligt klima lige nu. Men ind imellem ser det ellers ud, som om det nogenlunde er de samme vejrforhold, der dominerer. Uanset hvad, så går vi nok allesammen rundt og venter på, at det skal blive forår.

      Slet
  6. Flotte vortemælk, du viser. Jeg tror jeg skal kigge lidt nærmere på dem, for jeg har aldrig tænkt på dem som tørketålende. Jeg har/har haft nogle stykker. Jeg er især glad for den med de røde blade: Euphorbia amygdaloides 'purpurea'. Den har du sikkert også :-)
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
  7. Nej, den har jeg ikke, selvom den er flot og farverig. En anden farverig vortemælk er en, der hedder polychroma bonfire. Blackbird, som også er utroligt flot, trives desværre ikke i vores have.

    SvarSlet
  8. Hej Marie!
    Det ser gott ut med gröna växter i rabatterna. Vi fick lite mera snö, som bildar ett tunt snötäcke därute. Gatorna blev isiga och hala. Vi har ett fint solsken idag och mina fröleveranser finns att hämta på affären. Toppen!
    Ha det gott /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder som en helt perfekt vinterdag😊

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

Med en uge til sommertid

Påskeblomster til påske

Forventning og utålmodighed