sidste julisøndag

blev et døgn, hvor vi fik 9 mm regn. Vi er ikke tilnærmelsesvis så tørkeplaget som mange andre, men alligevel gjorde regnen godt.
I dag startede min tur med kameraet ved østgavlen og Hot Chocolate. På en måde har den førertrøjen på blandt roserne, idet den er langt henne i sin genblomstring. Den changerer på den mest raffinerede måde i mange forskellige farvenuancer, alt efter hvor gamle blomsterne er. Bemærk også det nydelige, nye løv.

Det samme gælder i øvrigt  Alisar, Princess of Phoenicia som står lige i nærheden. En del af dens blomster mener jeg er forholdsvis små i år.


Ved gavlen står også et opstammet husløg/ aeonium arboreum atropurpureum Schwartzkopf i en potte. Jeg har brugt en del småplanter af den som værtindegaver i år, og det er altid faldet i god jord.

Lige rundt om hjørnet støder man på en stedsegrøn busk med hvide blomster.

Det er nu lidt snyd; for busken er den hvide peberbusk/ daphne mezereum album, og de hvide blomster tilhører klematis viticella alba luxurians med grønne bladspidser.

Slyngplanten til højre har jeg før vist.  Det er nemlig clematis Pacific Cup, som jeg er helt vild med. Hvad jeg havde svedt ud, var, at jeg havde plantet en frøplante af en klatrende stormhat ved det samme stativ, som nu er begyndt at blomstre. Aconitum sungpanense white wine hedder den. Fed overraskelse.


Det varme bed er jeg aldrig rigtig tilfreds med; men i år rammer det noget af det rigtige. Den gule lilje, hvis duft kan opleves på lang afstand, mener jeg er conca d'or, klematissen i baggrunden er Princess Diana, og dagliljen i midten er Ed Murray.

Nederst til venstre står en fejlleverance i form af en gul dahlia med røde aftegninger. Det er første gang, jeg ikke har fået den dahlia, jeg har bestilt, og sjovt nok har den de rigtige farver, så jeg er ikke engang rigtig utilfreds.

Til sidst et billede af min mest succesfulde solhat, echinacea green twister, som bliver større og større for hvert år, der går, i modsætning til mange andre, jeg har har forsøgt mig med, som nærmest kun har holdt et enkelt år.

Kommentarer

  1. Flotte roser hos deg. Den white wine var lekker! Jeg har i år sådd green twister etter å ha sett den hos deg i fjor. Håper mine blir like store som de hos deg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit. Som du ser, fortsætter Greek twister med at være en succes. Det håber jeg, den også bliver for dig. Som en ekstra bonus sår den også sig selv.

      Slet
  2. Ja din Green Twister er godt nok imponerende. Jeg synes nok, jeg kunne genkende din viticella alba luxurians, den er noget speciel, så den er nem at kende. Det varme bed er rigtig flot.
    I er noget heldigere hos jer med regn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu kan vi klare os uden regn et stykke tid igen. Det er en utrolig lettelse ikke at skulle vande bedene. Jeg tænkte nok, at du kunne genkende klematissen.

      Slet
  3. Hei Marie.
    Nydelige roser. Hot chocolate skulle jeg gjerne hatt hvis jeg hadde hatt plass.
    Clematis viticella alba luxurians var nytt bekjentskap. Lekker.
    Her har vi hatt litt regn og torden. Kunne godt fått mer.
    God uke til deg.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Også god uge til dig, Hanne-Lise. Men der meldes desværre for dig ikke om ret meget regn.

      Slet
  4. Hej Marie

    Favorit roser du viser - de ser bare supergodt ud!
    Aconitum sungpanense white wine må siges at være en lækker overraskelse - den er stadig temmelig sjælden.
    Jeg mister også mine Echinacea stille og roligt godt tips med 'green twister' er det en frøplante?

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. De to roser står tæt på terrassen, så jeg har været ret omhyggelig med at fjerne medtagne blade på dem, så de ser rigtig friske ud med det nye løv. De klatrende stormhatte tager jeg frø af, når jeg husker det, og det er fifty fifty, om de spirer. Ja, solhatfrøene købte jeg hos Jelitto.

      Slet
  5. Hej Marie!
    Vackra rosor, Hot Chocolate ser riktigt frodig och fin ut. Fint med färgnyanserna.
    Green Twister planterade jag förra året, den står i knopp än så länge. Hoppas den kan bli lika stor och fin som din, men är glad om de kommer upp alls. Det brukar tyvärr vara som du skriver, att de bara finns där i några år. Riktigt vacker gul lilja. Nu har det varma vädret övergått till svalare och dagen börjar med regn, skönt.
    Ha det bra /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rart med en solhat, som trives i haven. De andre er så smukke og fristende, men efterhånden er jeg blevet skuffet lidt for tit til at lade mig friste. Det er rart med et vejrskifte.

      Slet
  6. Så frodig, din solhat er. Måske Green Twister simpelthen er mere sej end de andre.
    Mine holder heller ikke. Jeg har fået at vide, at det er fordi, jeg ikke har bar jord, så jeg har definitivt opgivet. Det er ellers sådan en smuk blomst.
    Det ser så frodigt ud hos dig. Vi fik 7 mm forleden, og det ser ud til at vi får i hvert fald 10 i nat. Det skal være velkomment.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sælgerne af de flotte solhatte har så travlt med at placere aben hos os købere😏 Hvis vejrmeldingen står til troende, får vi også en pæn portion regn i morgen.

      Slet
  7. Der er ingen mysterium, hvor er indlægget? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Sorry! Jeg brugte tabletten, og så går der altid ged i det😞

      Slet
  8. hej Marie, Sikke flotte billeder og din Solhat er meget smuk.
    Så efter dit indlæg du har lagt op. Det er ikke udkommet, så jeg kan ikke se din mysterium. God onsdag.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

Hvad er du for en fætter?

gårdspladsen og blomster hist og pist

Med en uge til sommertid