et afdæmpet augustindlæg

Det undrer mig jævnligt, hvorfor man (jeg)  insisterer på at forsøge at få succes med planter, som år efter år svigter en (mig) på det grusomste. Det gælder udpræget anemonopsis og staudehortensia/ deinanthe i forskellige variationer. Ingen af dem tåler at få det for tørt, og står de for skyggefuldt, går det ud over blomstringen; men når de endelig blomstrer, er alle ærgrelser glemt, selvom blomsterne absolut skal vende nedad.
Klokkesnerle / codonopsis clematidea er derimod en nem staude, som troligt vender tilbage år efter år. Den er særdeles populær hos svirrefluerne, som velsagtens lokkes indenfor at blomstens flotte farvespil.

Codonopsis sår jeg forskellige slags frø af hvert år, ikke altid med held. Det springende punkt er priklingen, hvor mange planter tager skade, så enten skal man så de bittesmå frø mere spredt, end jeg gør, eller også skal man lade planterne vokse videre i samme potte. Denne slyngplante har efterhånden nogle år på bagen. Codonopsis tangshen har jeg skrevet på navneskiltet.
Mælkeklokken campanula Loddon Anne har den sarteste lyserøde farve, men bliver desværre alt for høj og vælter, hvis man ikke tager sine forholdsregler. Jeg har vænnet mig til at klippe den ned i juni, og i år  var jeg benhård og klippede den ned til nogle få cm over jorden. Det har det haft den ønskede effekt, idet planten kun er blevet ca. en meter høj og klarer at stå uden støtte. 
Stauder, der  vælter, findes også blandt aconitum, og det lader jeg dem gøre i år. I stedet for at ærgre mig, glæder jeg mig over synet, når de selv finder ud af mingle.

Når man ved det, kan man ane noget sart blåt i baggrunden på billedet herover. Det er clematis Mrs. Cholmondeley, hvis genblomstring er meget flottere end den første blomstring.
Selvom jeg accepterer, at stormhattene vælter rundt, så nyder jeg alligevel, at stainless Steel står strunk. 
Det mest specielle syn i staudebedet er frøstandene og de store blade på diphylleia cymosa/ paraplyblad.


En anden stor staude, som næsten ligner en busk, er leucosceptrum japonicum 'Golden Angel' - ikke noget dansk navn. Sommetider beskrives den som en japansk buskmynte; men den visner ned om vinteren. I starten var løvet nærmest gult, mens det vel nu er blevet limegrønt.

Persicaria Painter's Palette lyser op i et skyggefuldt hjørne.

Chilensk kambregne/ blechnum chilense er ikke helt hårdfør i Danmark, men har alligevel overvintret fint i år. Hvis det fortsætter, glæder jeg mig til at se, hvor stor og flot den bliver til næste år.

Det er formentligt den intense sommervarme, som har fået mig til at lave et indlæg med kølige og afdæmpede farver, selvom august normalt forbindes med mættede og brændte farver. Jeg bliver i det kølige med et billede af Creme de Cassis, som jeg har indtryk af er blevet meget påpulær i de senere år.


Kommentarer

  1. Sikken en masse fine blomster du viser i dag, det fik mig til at tænke på, at jeg skulle ud og kigge efter forskellige planet, som jeg har glemt, bl.a Persicariaen, den har jeg købt hos Rita. Jeg tænker, de er væk.
    Min Mrs. Cholmondelay er ikke i gang igen, men den ved det næste æbletræ Xerxes blomstrer flittigt for anden gang. Jeg har også en kambregne, men det er nok ikke en chilensk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Når først pileurten har fået en vis størrelse, er den umulig at overse. Lidt forskellige kambregner er der da, men det er ikke en stor familie. Det kan godt svinge en del med klematis og deres genblomstring, synes jeg.

      Slet
  2. Hej Marie,

    Jeg nyter til fulle dine vakre og litt kjølige farger, for det er de fargene jeg liker aller best. Nydelig farge på Mrs. Cholmondeley, og på din dahlia Creme de Cassis. Den må jeg prøve til neste år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var rart at høre, at du nyder farverne. Mrs Cholmondeley har været lidt uberegnelig, men er fin, når den lykkes.

      Slet
  3. Du har vel nok meget spændende som jeg slet ikke kender, men jeg kender udmærket dette med at blive ved og ved med at prøve at få yndlingsplanterne til at lykkes, og med klimaændringerne i øjeblikket, kan man jo aldrig vide om det lykkes en dag.
    Dejligt med kølige farver i denne hede!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
  4. Du har vel nok meget spændende som jeg slet ikke kender, men jeg kender udmærket dette med at blive ved og ved med at prøve at få yndlingsplanterne til at lykkes, og med klimaændringerne i øjeblikket, kan man jo aldrig vide om det lykkes en dag.
    Dejligt med kølige farver i denne hede!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Det handler nok lidt om stædighed, og som du skriver, er klimaændringerne med til at forplumre det hele.

      Slet
  5. Hej Marie!
    Du fortsätter att överraska med allt fint du har i din trädgård. Ser något ljusblått sväva i luften bakom Golden Angel, så snyggt. Creme de Cassis har jag haft, den är riktigt vacker, men den tog slut, tyvärr. Men nu är det nya dahlior som jag väntar spänt på
    Ha en trevlig helg /Marika.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyseblå, der svæver i luften, er selvsåede violfrøstjerner/ thalictrum. I år har Creme de Chassis i en krukke, for jeg har oplevet et år, at den rådnede i vores lerjord. Det er morsomt at afprøve nogle nye sorter en gang imellem.

      Slet
  6. Deianthe driller også mig - tørke går jeg ud fra. Jeg har lige købt to nye i år. De lever.
    Men jeg bemærker mest din nedklippede klokke, og at du skar den ned i juni. Jeg har nemlig en solbrud, som jeg gerne vil have til at blomstre lidt senere, og jeg har overvejet en nedklipning, men været i tvivl om tidspunktet. Jeg har tidligere gjort det med phlox på den måde, at jeg fjernede halvdelen af knopperne for at forlænge tidspunktet. Det gik fint, men total nedklipning har jeg ikke prøvet. Nu har jeg bestemt, at jeg vil prøve at barbere den ene af solbrudene ned i juni næste år. Det kan jo kun gå galt ;-)))
    Gispende varme hilsener, Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. I England kalder man det the Chelsea chop, fordi det skal gøres samtidig med, at deres berømte haveshow løber af stablen. Hvis jeg levner ca 40 cm, som tit er anbefalingen, ender planten alligevel med at blive for høj, mens den totale barbering i år har haft den ønskede effekt.
      ,

      Slet
  7. Hej Marie

    Flotte sager du viser.
    Hele slægten Deinanthe er superspændende, jeg havde selv 'Pink-kii' et par år, en våd vinter tog livet af den.
    Morsomt med dine 2 Aconitum - de er vist begge hybrider Aconitum x cammarum men den ene klart mindre dinglende end den anden.

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. I grunden troede jeg, at cammarum hybriderne allesammen var forholdsvis lave stauder, som ikke skulle have støtte, men det er nok alligevel ikke dem allesammen, som er sådan. Når deinanthe trives, er det egentlig nogle flotte bladplanter.





      Slet
  8. Hei Marie.
    Jeg blir ikke overrasket lenger når jeg ser innleggene dine. Så mye flott og sjeldne planter dere har i hagen.
    Nydelig blåfarge på Mrs. Cholmondeley.
    God helg.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentaren, Hanne-Lise. Farven på klematisplanten er vel lavendelblå, og jeg er vild med den.

      Slet
  9. Hvor har du mange spændende planter! Jeg lærer nye blomster at kende, hver gang jeg læser dine indlæg, og tit ender det med, at jeg også lige må finde dem på nettet og læse mere om dem...
    Klokkesnerlen er yndig, og så skriver du tilmed, at den er nem.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er herligt, at vi kan inspirere hinanden gensidigt. Jeg elsker selv at støde på en spændende og ukendt plante, som jeg er nødt til at undersøge nærmere. Klokkesnerlen er faktisk holdbar og nem og måske lettere at finde som frø end som plante.

      Slet
  10. Å din Blechnum var fin. Har sneglat på den i en beställningslista men avvaktat. Ja Creme de Cassis har blivit populär men jag har upplevt den som svår. I år har en knöl tagit sig och blommar men det är också den första av 3?

    Codonopsis har jag börjat att plantera ut hela klumpen från såkrukan. Då går det bättre för mig i vart fall :)

    HA det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Oprindeligt satte jeg ligesom dig hele frøklumpen af codonopsis i en større potte, men i år syntes jeg, det var spild af mange frøplanter, så jeg delte dem lidt op, men det gør jeg ikke til næste år 👎 Blechnum chilense klarede sig totalt uskadt gennem vinteren. Den blev dækket med nogle grangrene og fik noget kompost lagt omkring planten, og det er jo nogle lette forholdsregler at tage.

      Slet
  11. I den varme, som er nu kan vi godt bruge lidt kølige farver og hvilke flotte ting du viser :-) lige til at få humøret op og varmen lidt ned.
    Jeg har prøvet Anemonopsis flere gange uden held, men Staudehortensiaen har stået fint nogle år, men jeg synes ikke de er så store i år, jeg håber ikke det er fordi de er på vej til at gå ud.
    Du viser en Klokkesnerle, den kender jeg slet ikke, hvor er den fin :-)
    Kirsten fra Thybosminde har flere forskellige leucosceptru japonicum og hun kalder dem Buskmynte, jeg har et par stykker blandt andet en der hedder Silver Angel.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Så du har altså også prøvet at bøvle med de to første stauder, jeg nævner. Faktisk tror jeg, vores buskmynte stammer fra Thyboesminde. Jeg så den blive rost i høje toner i England, og så var det jo fedt, at den kunne købes her i landet.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

gårdspladsen og blomster hist og pist

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

Hvad er du for en fætter?