31. maj

Så er vi tilbage ved det kolde og blæsende vejr og desværre ingen livgivende dråber ovenfra endnu.
På dette tidspunkt er der mange blomster og planter, som det kunne være fristende at vise; men man  må jo begrænse sig, og jeg vil starte med storkenæb, som er en staude, der betyder meget her i haven hele sommeren - jeg har før vist billeder af de tidligste.

En af mine favoritter lige nu er denne lave lyserøde striatum, som kan det der med at så sig selv de helt rigtige steder, gerne i gruset eller andre tørre steder.

Geranium pratense 'Plenum Violaceum' havde det skidt sidste år. Derfor omplantede jeg den, og nu trives den godt flere forskellige steder. 

Philipp Vapelle har renardiis lækre løv kombineret med mørkere blomster.

I skovhaven blomstrer den hvide phaeum overedådigt. Jeg vil godt prale lidt med den forskudte placering af den på hver sin side af gangen - det fungerer godt, synes jeg.

Rose clair blomstrer som bunddække hele sommeren, medmindre man skærer den tilbage for at få friskere løv.

I den anden ende af skovhaven er det gule farver, der dominerer. Den gule daglilje er ikke min yndlingsplante, men er køn lige nu.

Lidt derfra står broget hakonegræs,Hakonechloa macra ’Aureola’, sammen med guldknap og gulbladet star og med de sidste blomster i kærmindesøster i baggrunden.

I surbundsbedet er clematis josephine virkelig ved at folde sig ud - de hvide blomster er fra grønlandsk post, som for en gangs skyld ser rigtig godt ud.

I staudebedet står en gruppe primula pulverulenta sm m en meget mørk stjerneskærm, vistnok moulin rouge.

Også i staudebedet blomstrer denne lave pileurt, som jeg desværre ikke kender navnet på. Den er en nem og køn staude.

I det bed, der startede som gult, men nu nok snarere bør kaldes varmt, blomstrer kanelbusken.

Busken hedder sådan pga duft fra den tørrede bark og ikke blomsterfarven, som man måske skulle tro.

Vores åkandemagnolia har også startet sin blomstring. Blomsterne er smukke, men jeg synes ikke blomstringen bliver helt overdådig som på stjernemagnoliaen.

Ved østgavlen blomstrer en daglilje, hvis farve jeg har svært ved at definere, og desværre ved jeg ikke, hvad den hedder - har ellers prøvet at finde den på nettet. Den er snarere brun end rød og knopper og blomst matcher hinanden så fint.

Jeg vil slutte med syrenhækken langs indkørslen, som for størstedelen er 60 år gammel.  De sidste par år har vi beskåret den og fjernet rodskud, og jeg synes, resultater er blevet meget tilfredsstillende.