grimt eller smukt?

For et par år siden flyttede vi rhododendron orbiculare og scarlet wonder om i skovhaven uden at spekulere på, om deres blomsterfarver matcher. Det har jeg ikke syntes, at de gør - indtil i år, og jeg har spekuleret på, hvorfor oplevelsen er anderledes i år.


Mens jeg funderede, stødte jeg på dette billede fra årets floriade i Holland, hvor man finder den samme farveholdning.

Det fik mig til at spekulere på, om ikke det er judaspengeblomsterne, der trækker scarlet wonders varme blomster over i retning af orbiculares koldere blomster. Samtidig er der en stor gruppe bronzeblad på vej lige i nærheden, og rundt omkring blomstrer selvsåede forglemmigejer. 


Så mit eget svar på spørgsmålet er i år, at det er en smuk, måske lidt fræk sammensætning, og jeg krydser fingre for, at judaspengenes blomstring til næste år også falder sammen med rhodoernes.


Kommentarer

  1. Det er smukt !! farverne passer da fint sammen ;)

    SvarSlet
  2. Du kan nok gætte, at det får du ikke hos mig :o) men du har ret så langt som at judaspengene bløder det hele op. Jeg havde dog øjeblikkelig flyttet den røde. Det er nemlig sket her i haven, at jeg har sat en, der var mere rød end jeg vidste ved siden af en lyserød. Ja så må de flyttes rundt. Jeg prøver at holde farverne adskilt så de passer sammen, altså efter mit hoved :o)
    Andre kan jo godt synes, at det er pænt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, du havde vel allerhelst smidt scarlet wonder på porten. I øvrigt er rhodoer ikke de værste planter at fejlplacere, for de tager det pænt at blive flyttet.

      Slet
    2. Jeg havde slet ikke købt den :o)
      Du har ret, de er glade for hver en flytning, de får, når bare de får nyt spagnum.

      Slet
  3. Jeg tror også det er judaspengene der gør det.

    Kh. Margrethe.

    SvarSlet
  4. Smag og behag er jo forskellig - men røde blomster er altså heller ikke mig!! Så det var ikke sket i min have. Men det er da godt at der er lidt for enhver!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du og Lisbeth er svært på linje.

      Slet
  5. Hvor ser det bare skønt ud :-D
    I mine øjne er det farveglæde. Jeg gik faktisk og kiggede på planter, til terrassen, i nogenlunde samme farver i Plantorama i dag. Jeg synes det ser eksotisk og frodigt ud når der er mange stærke farver.
    Men der er nogle steder i haven, hvor jeg gerne vil have det mere roligt for øjnene.

    Marianne :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har fuldstændig ret i, at en hel have med de farver ville få os til at løbe skrigende bort.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

Med en uge til sommertid

Påskeblomster til påske

Forventning og utålmodighed