stille regn

her fra morgenstunden, så jeg har sat mig til tasterne, og resultatet er blevet en voldsom hoben billeder.
Sidste liljerunde er vist startet nu. Pardalinum først, så black beauty og til sidst cyriaksburg.



Den sidste har jeg prøvet at fange fra småbørnshøjde - det hedder vist snegleperspektiv; men jeg har jo lige haft børnebørnene på besøg.


Karma chok elsker sol og sommer og er blevet for stor til sit bed.


Calamagrostis acutiflora ’Karl Foerster’ – Havesandrør - er smuk, synes jeg.

Den står bagerst i billedet i dette bed.

Hortensiaen skal lige vises alene - den har blomstret utroligt længe.


To slags hjortetrøst, aconitum bicolor og en syrenhortensia, der stammer fra frø fra dengang, hvor jeg startede med at så.




Cyclamen purpurascens (bladene kommer først) og hederifolium (blomsterne kommer først)


To smukk,hvide fredløs, lysimachia clethroides, som er meget invasiv, og lysimachia ephemerum, som tværtimod kan være lidt lunefuld.


Krukker på gårdspladsen


For en gangs skyld har jeg en fin potteplante - lige den slags, som jeg er ekspert i først at tørre ud og dernæst drukne. Mon nogen af jer ved, hvad den hedder?










Kommentarer

  1. Hold da op en masse fine billeder, jeg kender ikke potteplanten.
    Tænk at du fik regn til morgen, her har vi igen kun fået dråber, det var ellers lovet noget, men det kan man ikke regne med.
    De hortensiaer som er kommet i blomst har holdt længe dette år, så de må kunne lide solen. Karl Foerster er en flot græs.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er også min oplevelse med hortensierne; men i hvert fald halvdelen blomstrer jo overhovedet ikke. Vi har fået helt pænt med regn på det sidste - heldigvis.

      Slet
  2. Jeg så havesandrør brugt næsten som en hæk forleden, et virkeligt smukt syn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kunne jeg godt tænke mig var smukt; men aksene begynder snart at knække ned.

      Slet
  3. Hej Marie

    Spændende liljer har jo enkelte selv - cyriaksburg har jeg kun set hos Stouby - er det også en Black Beauty hybrid?

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er da også købt der; men jeg fik ikke oplyst, præcist hvilken slags hybrid det er. Den ligner jo den gruppe, du nævner.

      Slet
  4. Hvor har du megen skønhed i haven, marie! Har aldrig set den potteplante før, tror jeg. Men dens blomster ligner sommerfugle (tænker jeg med fryd).

    Hjerteligst

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan ser jeg netop også dens blomster, så jeg håber bestemt ikke, at jeg kommer til at slå den ihjel.

      Slet
  5. En masse fine planter og smukke blomster,meget imponerende!! Liljerne er superflotte,og hjortetrøst ligeledes jeg havde nogle fine planter i haven på Stevns,desvære har vi ingen steder de kan gro her i Spanien!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Til gengæld har I jo nogle helt andre, skønne omgivelser og mulighed for at dyrke nogle helt andre og spændende planter.

      Slet
  6. Dit bed med hortensiaen er smukt og hænger så flot sammen som en helhed. Jeg ville ønske jeg havde det talent! Flot!
    Du skriver om lysimachia ephemerum, at den er lunefuld. På hvilken måde?
    Jeg har også haft den blå sommerfugle-plante....jeg kender desværre ikke navnet på den. Men som jeg husker det, må den ikke tørre ud. Så den døde hos mig, desværre. For den er smuk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan set synes jeg også, vi har været heldige med hortensiabedet, det skråner en smule op mod huset, hvilket måske gør det lettere at fotografere det. Ephemerum lever simpelthen ikke så længe, i hvert fald er det min oplevelse.

      Slet
  7. Hej Marie.Dejlig række af smukke blomster fra din have.Den blå hortensia er bare så smuk........og er rigtig flot sammen med hosta,og de mørke blå.....som jeg ikke kan se hvad er.Hjortetrøst og hvid fredløs har jeg også.......skønne planter begge to.God søndag Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Den blå staude er en aconitum. Også god søndag til dig.

      Slet
  8. Kære Marie og Søren
    Det var dog utroligt! Faldt lidt tilfældigt over din blog, og må indrømme, at jeg er solgt! Fuldstændigt solgt! Jeg bøjer mig i støvet og vil gerne sige jer tusind tak for at I deler jeres vidunderlige have- og planteinteresse med os!!

    Jeg har selv igennem de sidste par år været i gang med at skabe mit Paradis på jord her på vores matrikel, gerne en international have med træer, buske og specielle stauder fra alle dele af verden. Men processen fra indkøb af frø, rigtig behandling af dem, så de spirer, ompotning og vinteropbevaring til det endelige resultat, som jeg ser i din og Sørens have, er jo langvarig. Men sikken et fantastisk resultat fra et til to dedikerede havemennesker. Det var dog utroligt...

    Når jeg ikke lige tænker mest positivt, har jeg nok været i tvivl om, hvorvidt det overhovedet kunne lade sig gøre, men jeres have modbeviser det. Så fantastisk!

    Lige den rette blanding af klippede buske versus de uklippede, fint placerede stauder og de lidt frække selvsåede vilde planter, som jo af gode grunde placerer sig hvor de vil, smuk stenbelægning, skovhaven, (min favorit), gårdspladsen med bunddækkende, duftende planter osv. Jeg kunne fortsætte i det uendelige, men jeg må vist hellere holde her!

    Jeres have har befundet sig i mine drømme i årevis. Nu er du rimelig anonym her på din blog, men jeg ville dø lykkelig, hvis jeg på et tidspunkt måtte have lov til at besøge jeres have og se den in situ.

    Endnu en gang tusind tak for din blog :-)

    Venlige havehilsener fra en frønørd til en anden
    Lene Kjær Hansen

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lene og frønørd-fælle - Tusind tak for din positive kommentar til min blog. Haven har i grunden udviklet sig stille og roligt henover årene uden en egentlig slagplan; men mine planteinteresser i samspil med Sørens evner som handyman har nok været ret bestemmende for, hvordan det er forløbet. Jeg håber, du fortsætter med at skabe dit eget private paradis - det er en lang, kreativ og tålmodighedskrævende proces, som aldrig bliver afsluttet. Kærlig hilsen Marie

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

gårdspladsen og blomster hist og pist

Hvad er du for en fætter?

Med en uge til sommertid