øv og jubii

Øv fordi det var Søren der først fik øje på denne codonopsisblomst, og jubii fordi den er så smuk!


Det er pilosula, og det mærkelige er, at blomsterne varierer en del i år i modsætning til sidste år, hvor de allesammen lignede blomsten herunder.

Kan det virkelig passe, at den er blevet solbrændt, altså at farven afhænger af mængden af lys? Jeg fandt nemlig denne blege blomst inde midt i den søjletaks, slyngplanten vokser op ad.


En anden pudsighed er multi blue, som varierer alt efter, om blomsten bliver enkelt eller fyldt. Den enkelte får desuden fuld sol, mens den fyldte er i halvskygge



Min yndlingsclematis (i hvert fald en af dem) skuffer lidt i år, er ikke nær så frodig som de sidste par år. 



Violfrøstjerne er en staudefamilie, som jeg holder meget af, og vi har en del forskellige. Vi er så heldige, at flere af dem sår sig selv; men jeg prøver i reglen også lykken med at så nogle nye hvert år. Thalictrum delavayi splendide herunder er forholdsvis ny og  blomstrer helt fantastisk, selvom vi har flyttet den ret sent i år.


Den "nye" terrasse har udviklet sig til violfrøstjerneområde, fordi den sår sig selv overalt.


Det gamle surbundsbed udvikler også en lavendelsky af selvsåede violfrøstjerner, hvis de mange frøplanter altså får vand nok.  


Hewitt´s double med de fyldte blomster er ikke nær så frodig - i hvert fald ikke her i haven, og da den er steril, sår den heller ikke sig selv. Den har fundet en spydverbena som støttepind

Det er helt umuligt at vælge den en blomst frem for de andre - de er allesammen smukke.

Til sidst 3 planter med sensommerfarver, først dahlia tally-ho.

Belamcanda chinensis (leopardlilje) 

Rudbeckia triloba prairie glow, som jeg såede i 11.


Kommentarer

  1. Jeg kan godt forstå, du siger øv, jeg vil også helst være den første til at opdage en ny blomst :) Det er en flot blomst, det er helt sikkert. Men jeg er meget imponeret over dine selvsåede violfrøstjerne, hvor ser det godt ud. Jeg har flere, men den største er Hewitts Doubble så der får jeg ingen aflæggere. Jeg tog frø af en anden sidste år, men synes ikke rigtigt, at såningen lykkedes.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan være en fordel at give frøene en kuldeperiode, så det kan du da forsøge i år, hvis du ikke gjorde det sidste år og har lyst til at prøve igen. Hvorfor de sår sig selv hos os, ved jeg ikke; men herligt er det.

      Slet
  2. Jeg har opdaget af en af mine Violfrøstjerner har fået børn rundtomkring dér hvor den står.... men der går vel flere år, før man kan håbe på blomst i de små kræ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ikke så mange år endda. Allerede 2. år mener jeg, der plejer at være en lille blomsterkvast, så du kan da godt begynde at glæde dig.

      Slet
  3. Det er godt nok en fin blomst, den du viser først, kender den slet ikke.
    Dine violfrøstjerner er også meget flotte.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
  4. Hvor har du dog en smuk have og så mange skønne blomster.
    Tak for kigget.
    Ha´ en dejlig aften.

    SvarSlet
  5. Hvor ser det godt ud. jeg glæder mig til mine violfrøstjerner forhåbentligt også sår sig over det hele :) jeg har mine første i år.

    Sikken en fin blomst:) jeg kan godt forstå du gerne ville finde den første.
    KH
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, violfrøstjerne er en staude, der virkelig gør noget for haven, og heldigvis er den ikke sart.

      Slet
  6. Hej Marie

    Tillykke med den uventede blomst.

    Solbrændt eller hedeslag - jeg synes nok en del planter har ladet sig påvirke af det aparte vejr vi har haft i år!

    Men bestemt en smuk blomst:)

    en dejlig våd dag herfra

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også min oplevelse, at nogle planter reagerer anderles og ser anderledes ud i år. Vi har fået ca 2 mm i løbet af natten - alt modtages med kyshånd.

      Slet
  7. Det er en flot blomst du viser. Jeg har efterhånden også fået en del frøstjerner, men de er nu plantet. De må meget gerne brede sig, da de er så graciøse og passer ind overalt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er præcis det samme, jeg tænker om violfrøstjerner.

      Slet
  8. Hej Marie.Utrolige flotte violfrøstjerner du viser......er helt misundelig,for de er da bare så smukke.Har en lille forkølet en.
    Jeg har Multi Blue i mit drivhus,og den første blomstring er dobbelt.Så klipper jeg de visne blomster af og den næste blomstring er enkel.
    Men skønt ser der ud i din have God dag Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ok - vores ældste multiblue i haven har haft dobbelte blomster hele søson, mens den lille nye først begynder at blomstre nu med enkelte blomster. Bliver den ikke kæmpestor i et drivhus?

      Slet
  9. Hej
    Dine violfrøstjerner er bare flotte. Jeg har desværre ingen i haven endnu. Jeg købte 2 på plantemarked sidste år, det viste sig at være akelejefrøstjerner, men de har også være meget smukke. Så nu har jeg købt et brev frø og sår dem her i efteråret.
    Hilsen Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi bor jo nok ikke i nærheden af hinanden, for ellers kunne du sagtens få nogle frøplanter.

      Slet
  10. Skønt violfrøstjerne område du har fået dig. Det er lige min stil!
    Venlig hilsen
    Jette

    SvarSlet
  11. Er fuldstændig forelsket i din violfrøstjerneverden - wouw!

    Hjerteligst

    SvarSlet
  12. Jeg er vild med din violfrøstjerne terrasse

    SvarSlet
  13. Nej hvor frækt af ham Søren, at få øje på blomsten før dig, ti hi.

    Jeg har også ganske tabt mit hjerte til violfrøstjerner. Jeg prøvede i flere år at bestemme, hvor de skulle være, nemlig i rosenbedet og de døde på stribe. Et enkelt overlevende eksemplar plantede jeg ned i skovbedet og så skal jeg love for, at jeg har fået violfrøstjerner. De er meget velkomne :)
    Jeg købte et eksemplar med mørke blade af en svensker på plantemarkedet i Kolding geografiske have. Jeg er spændt på, hvordan den udvikler sig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Spændende om den holder de mørke blade.

      Slet
  14. Codonopsis er smuk men jeg har ingen i haven, så ingen erfaring med dem. Din nye pigstensterrasse er meget flot og lækkert med alle frøstjernerne til at give en sky af lilla nuancer omkring den.
    Jeg synes det er dejligt, at der nu kommer en masse sensommerfarver på banen. Intensiteten af farverne og varmen passer vældig godt sammen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar. Din sidste betragtning er jeg fuldstændig enig i.

      Slet
  15. Dine giga frøstjerner er da en kæmpe gevinst for haven. Jeg har 2 forskellige sorter og ingen af dem, smider så villigt frø, som dine gør. Mon ikke det har noget med jordbundsforhold at gøre også. Det er jeg lige ved at tro.
    Skøn codonopsis blomst, det er heller ikke en jeg har i haven. Men lige en blomst for mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Muligvis er det jordbundsforholdene - min første teori var, at det er rochebrunianum, vi har, og ikke delavayi, og at det var forklaringen på frøsætningen; men det holder ikke. De er bestemt et stort plus.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

Hvad er du for en fætter?

gårdspladsen og blomster hist og pist

Med en uge til sommertid