posthustorvet m.m.

Posthustorvet i Skive er et vindblæst og temmelig menneskeforladt område med en (efter min mening) håbløst grim belægning og et totalt umotiveret springvand, som formentligt af besparelsesgrunde ikke springer ret tit.
I erkendelse af tingenes tilstand har kommunen i disse dage placeret bl.a. seks store, oxyderede plantekummer til at bryde åbenheden, og dem synes jeg faktisk, de har valgt godt.

 Gade vide, hvad det er for en fin,storbladet geranium, de har brugt som bunddække, og gad vide, om de sørger for at vande kummerne.


Herhjemmefra: Hanesporetjørnen blev til overs, da vi fornyede læbæltet, og som alt andet, vi ikke lige har en plan med, blev den plantet ud i køkkenhaven. Den kan sagtens bære at stå solitært.


Selvom de 10 mm regn, vi lige har fået, gør godt, går jeg alligevel og skeler efter solen. Klokkerankerne står jo med knopper, og det samme gør de sentblomstrende asters.
  
ASTER ERICOIDES f.PROSTRATUS 'SNOW FLURRY' kom fra Tyskland som en lille indtørret vissenpind, men står nu på nippet til at springe ud med sine bittesmå blomster.

Det er den eneste krybende asters, jeg kender, og jeg vil gøre en del for at få sådan et syn eller noget i den retning at se til næste år.

Tre makkerpar i hver deres farvenuance: asters med glasbær, dahlia med magnolia grandiflora og broget græs med irsk klokkelyng.




Dahlia karma choc læner sit tunge hoved ned i artemisia schmidtiana, som har blomsterknopper i år.

Vores drejeblomst med tilnavnet vivid blomstrer virkelig sent, men breder sig ikke voldsomt og bliver ikke særlig høj.

Nu begynder diamantgræsset så småt at ændre farve.

Snart skal parasollen vaskes i sæbevand og på vinterophold indendøre. Bag hækken ses ildløn, prunus canada red og en lille snip af benved.

Kommentarer

  1. Regn hvor er I heldige, vi har solskin, men mon ikke I også har det nu. Posthustorvet blev pyntet lidt med de nye krukker, vi må håbe, at de husker at vande,men man kan jo have sine tvivl. Jeg er spændt på at se dine nye asters i blomst.

    SvarSlet
  2. Jeg synes desværre også, at de offentlige krukker ser lidt tørre ud.Vi var bestemt heldige at få noget regn, for i dag skinner solen ganske rigtigt.

    SvarSlet
  3. Flot billede det nederste - jeg kan lide at se det hele samlet. Jeg håber at din Aster 'Snow Flurry' når at blomstre flot - utroligt at en halvvissen pind kan klare sig. Diamantgræsset er flot nu hvor det ændrer farve.
    Det er spændende om træerne i krukkerne på torvet overlever vinteren, men de 3 krukker med træer er flotte så nu har I da et lille hjørne der er fint:o)
    Jeg bliver så trist over de store øde pladser som kommunerne ynder - det gælder bestemt også min egen kommune Gladsaxe, hvor vi har kedelige pladser i både Søborg, Buddinge og Bagsværd og jeg synes ikke at de har haft succes med deres krukkeplantninger med sommerblomster.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har bare så meget ret - der er ikke noget tristere end de forblæste, øde pladser rundt omkring i vores byområder. På det nederste billede ser haven i grunden mere ryddelig ud, end den er i virkeligheden.

      Slet
  4. De er rigtig fine, de plantekummer kommunen har valgt. Jeg vælger at tro på det positive - at de bliver passet. Jeg har en plante-ven, som arbejder hos kommunen, godt nok i den anden ende af landet, men der er ansatte rundt omkring, som gerne vil gøre det godt.

    Hvor ser det hyggeligt ud ved Jeres lille siddeplads. Violfrøstjernen fuldender billedet med sine blomster op mod hækken. Virkeligt flot.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber skam også det bedste for de smukke kummer. Tak for kommentaren til det sidste billede.

      Slet
  5. Hej Marie.Jeg kan kun tilslutte mig de forskellige kommentarer om kedelige pladser i vores kommuner.Heldige dig der har fået vand.....her er der bare så tørt.
    Men dejlige billeder fra din have.Smukt billede af dine asters og glasbær.
    Og dejlig lille siddeplads i har.God søndag Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, for en gangs skyld har vi været heldige og fået noget tiltrængt regn. Siddepladsen bliver nok snart flyttet inden døre.

      Slet
  6. Jeg er vild med de krukker din kommune så vælger til at pynte op med! De er da helt rigtige til stedet! Det ser virkelig godt ud!
    Her i kommunen er der fine sommerblomster plantet i krukker, ikke alle er lige vellykkede. Men det er jo nok fordi, der ikke bliver brugt så meget tid på at vande dem.
    Jeg krydser fingre for, at du når at se din klokkeranke i udspring! Mine hvide - godt nok - har blomsteret siden august, og der har været mange blomster på den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg har godt bemærket (med misundelse), at din klokkeranke har blomstret længe.

      Slet
    2. Til trøst kan jeg nævne, at mine lilla klokkeranker er gået ud pga manglende vand. De var sat i vores runde brønd sammen med andre og mere tørstige planter.
      Den hvide er sat direkte i jorden og står vendt mod øst op af et hegn, men får sol det meste af dagen. Såe deeet...

      Slet
  7. Øv, hvor ærgerligt - men det må jo indrømmes, at vores fantastiske sommer også har haft nogle negative aspekter.

    SvarSlet
  8. jeg er meget begejstret for de runde krukker - godt tænkt af kommunen :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

Hvad er du for en fætter?

gårdspladsen og blomster hist og pist

Med en uge til sommertid