sol sol sol

En helt fantastisk formiddag med masser af solskin og frisk luft til kinder og fingre har det været.  Det blev til urimeligt mange billeder.
Høstkrokus kan se så forfrosne ud, hvis de blomstrer oven på bar jord, så det er fint, at geranium striatum har sået sig selv omkring dem. Hvis den oven i købet også havde blomstret som den i stenpikningen, ville idyllen have været perfekt.


I sandkassen kunne solen lige akkurat fange spidsen af to efterårskrokus i en potte - det ligner grangivelig safran.

Det elegante præriegræs har jeg ønsket at fotografere længe, og i dag gjorde solen det omsider muligt.




Det samme gælder nepeta govaniana, som har blomstret diskret hele sommeren.

Flere græsser: blågræsserne moorflamme, dauerstrahl og aks af transparent sammen med en olieplante og til sidst elefangræsset morning light.





Jeg har næsten lige vist new zealandsk hør, men i dag slikkede den virkelig sol og er med igen.

Den helt lave aster dumosus Kristina er begyndt at blomstre - selvfølgelig skulle den have et pigenavn, ligesom storkenæb Sweet Heidi.
 


Ukendt storkenæb (sylvaticum??) med nogle dekorative pollendimser, jeg mener vist støvknapper.

staudeclematis

Hver gang jeg ser den grønne rose, tænker jeg, at jeg virkelig burde lave mange flere buketter og kranse, for det egner den sig utrolig godt til.

Tomato soup skal jeg huske at give rosende omtale - den har været superfin i år.

Til sidst en stærk farvekombination i et mørkt hjørne.






Kommentarer

  1. Solen gør meget for vores billeder, det ser godt ud, ja og græsserne er uundværlige specielt i solskin er det fantastiske, slet ikke til at lade være med at fotografere.

    SvarSlet
  2. Det var da et forrygende indlæg fra dig. Ih så mange skønne græsser du viser!
    Tomatosoup wauw og det sidste billede sikke en farveglæde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Af en eller anden grund var lyset i dag meget befordrende for fotografering af græsser. Det er ellers noget af det allermest besværlige.

      Slet
  3. Flotte græsser. Jeg klager ikke over det gode fotolys i dag :)

    Min den grønne rose har opført sig mærkeligt i år. Den har sendt lange grene ud i flere retningers, men ingen blomster.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var da en højst aparte adfærd. Jeg synes ikke, den plejer at få lange grene.

      Slet
  4. Det er da ikke så sært, at din krokus ligner safran. Det ER safran-krokus. Crocus sativa.:-)
    Jeg høster selv min safran i haven.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Der kan man bare se! Så må jeg holde øje med, hvornår safranen kan høstes.

      Slet
  5. Godaften Marie.Er bare helt vild med alle dine skønne græsser.....de gør sig rigtig godt i solen.
    Sjovt med de små safran blomster....spændende om du kan høste fra dem.
    Dit mørke hjørne bliver da livet op af de farvestrålende blomster.
    God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg synes også, det bliver spændende, om jeg kan avle safran.

      Slet
  6. Hej Marie

    Nå så det viser sig at du har en formue voksende i safran!
    Og godt ser det jo ud tilmed!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan kan man sommetider være heldig.

      Slet
  7. Sikke nogle flotte billeder af græsserne - du har helt ret ... lyset er rigtig godt til at fange dem. Jeg er helt vild med belægningen og stenene på billederne. Det ser rigtig godt ud. Dén slags naturlig belægning er den smukkeste i min verden.
    Fortsat god aften.
    Hilsen Susan

    SvarSlet
    Svar
    1. tak for din kommentar. Ja, i går havde vi nok årets bedste lys til at fotografere græsser.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

Hvad er du for en fætter?

gårdspladsen og blomster hist og pist

Med en uge til sommertid