D vitaminer

Her til formiddag drønede jeg ud, lige så snart jeg opdagede, at solen var trængt igennem. Jeg har nemlig fået tjekket mit d-vitamin niveau, som til min store overraskelse var helt nede på 49, hvor det lavest acceptable tal er 50, og tandlægen, som skal lave et implantat, vil gerne have det helt op på 120. Selv efter en fantastisk sommer og efterår skal vi danskere altså holde øje med d-vitaminniveauet. Hermed er I advaret.

Solen ramte magnolia grandiflora og glasbær i eftermiddags, og straks stiger humøret flere grader.


Mens jeg slikkede sol, kom pakkeposten med årets sidste plantepakke fra den engelske planteskole  http://www.beechesnursery.co.uk/, som jeg har handlet med før. Blandt planterne var podophyllum kaleidoscope og asarum maximum silver panda. Maximum er en af de få hasselurter, som dyrkes både for bladene og blomsterne, men desværre mangler den lidt hårdførhed til de fleste danske forhold.



Asarum maximum




Mon man kan løsne denne staude-klokkeranke fra stativet uden at ødelægge de ansatte blomster? Jeg gad nemlig godt prøve, on den vil blomstre i drivhuset.


Cobaea pringlei             roselandhouse
Herunder et selvskabt problem. Det skulle være så godt at så lathyrus i oktober/november; men klarer de at blive klippet tilbage på denne tid af året?






Kommentarer

  1. Ja I blev de heldige vindere af solen i dag. Tillykke med. Ja jeg vidste godt, at det er vigtigt at holde et vågent øje med D-vitaminet. Vi tager simpelthen et ekstra tilskud med D-vitamin.
    Glasbærren er som sædvanlig en showstopper og især med sol på! Jeg har haft gravet en klokkeranke op og sat i min udestuen, den voksede uanfægtet videre, så det kan man godt.
    Jeg tror jeg ville klippe lathyrus ned til første bladpar så den kan dele sig, og nu hvor kulden sætter ind går det formentlig lidt langsommere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for rådet - jeg vil undersøge, hvor mange blade de har udviklet, og så vil jeg rekvirere assistance fra Søren, når klokkeranken skal frigøres.

      Slet
  2. Hej Marie

    Ja når solen kommer er det bare med at komme ud i den!

    Spændende med planter fra Beeches nurseries - de har jo et enormt udvalg, men da deres lister ligger på pdf kommer de ikke så let op når man googler.
    Så fik den tjekkede "Spotty Dotty" sin vilde fætter "Kaleidoscope" - spændende at du kan se dem ved siden af hinanden!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Til gengæld er det hyggeligt at bladre rundt i Beeches´s katalog offline, og de reagerer omgående, hvis man mailer til dem om de planter. man er interesseret i. Kaleidoscope er nok ikke så frodig som sin fætter, har jeg på fornemmelsen.

      Slet
  3. Godaften Marie.Ja! det er rigtig vigtigt med de D vitaminer........tager selv en pille med D og kalk.
    Håber dit tal snart går opad,så du kan få din implantat.
    Min magnolie har da tabt alle sine blade.
    Spændende om du kan få klokkeranken løsnet og over i drivhuset.
    Sjovt nok har jeg lige set Frihuset med Monty Don.....og han havde prøvet tre metoder med lathyrus.Og den der gav det bedste resultat var dem der blev forsået i marts/april og plantet ud i midten af maj.God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber også mit D tal går op. Jeg tror faktisk heller ikke, jeg vil så lathyrus på det her tidspunkt igen - det er for bøvlet, selvom de sikkert får et forspring.

      Slet
  4. Ja sol så vi ikke noget til hos os heller, så jeg tager også d-vitaminer i pilleform for en sikkerheds skyld. Spændende planter du har købt hjem fra et spændende sted, mon jeg tør klikke på linket? Det kan jo være farligt.
    Spændende med din klokkeranke, håber det lykkes.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej det er farligt at følge et link; men som Karsten skriver, skal man ind på et pdf dokument, så man kan lige nå at besinde sig og tape klikfingeren fast..

      Slet
  5. Spændende planter, du har fået. Jeg har også prøvet et par gange med ikke hårdføre hasselurt, men hvo intet vover....
    Tankevækkende, at et friluftsmenneske også er i d vitamin underskud. Måske skulle man få det checket.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes, du bør få det checket - jeg blev i hvert fald meget overrasket over det lave tal. Det er en stor og flot hasselurtplante, jeg har fået, og den må kunne overleve i sandbedet med et vindue over.

      Slet
  6. Min læge siger at alle danskere mangler D vitamin og det var også en overraskelse for mig at mit tal var så langt nede som det var. man skulle tro at sådan nogle som os der tilbringer så meget tid udendørs kunne suge solens lys ind i rigelige mængder! Nu har jeg taget dobbelt dosis D vitamin i 1,5 år og jeg har næsten ikke været forkølet siden.
    Klokkeranken er så skrøbelig så jeg er spændt på om du får løsnet den. Din glasbær er utrolig smuk og kan få novemberhumøret i vejret, men du har jo også både roser og stauder som kan det:o) En pakke med spændende planter kan også få humøret op på en grå dag. Jeg har i forvejen svært ved at få den almindelige hasselurt til at tage fat og brede sig, men jeg håber det bedste for dine nye.

    SvarSlet
    Svar
    1. Har du fået målt dit D vitamintal, efter at du er begyndt at spise piller? Jeg fik frigjort klokkerankerne uden katastrofer i går. Så får vi se, om de også vil blomstre.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Mest krukker

Er det mon blevet rigtig vinter?

Så blev det november