gråvejr

Jeg glæder mig til jul ... da ved jeg lyset kommer (lettere omskrivning af Peters Jul). I går og i dag må have været det rene gift for mennesker med en tendens til vinterdepression. Sørens humør fejlede dog ikke noget i går, da han fik denne tegning af 2-årige Thomas i fødselsdagsgave . Det er Thomases far, der er den dygtige kunstner - han laver i øvrigt tegninger/billeder på bestilling.


Hustruens snusfornuftige gave vakte ikke helt samme jubel.

Det er blevet lidt af en sport for mig at jagte blomster i haven på dette fremskredne tidspunkt af haveåret, og jeg vil næsten sige, at jo mere forpjuskede de ser ud, jo mere nyder jeg synet af dem. Mon ikke jeg personificerer dem og forestiller mig, at de kæmper en brav kamp mod kulde og mørke?


Heuchera caramel er uden sammenligning den plante, som lyser allermest op i haven.

Men også de spredte, gule blade på denne lille kristtjørn kan ses på lang afstand.

Stewartia står næsten som en skulptur med alle sine kantede frøstande.




Kommentarer

  1. Tillykke med Søren i går, jeg kan godt forstå, han blev glad for billedet, det er meget flot, dygtig kunstner. Men din gave er da heller ikke dårlig, den kan han varme sig i udenfor og billedet indendørs :)
    Ja det er en fryd at finde en blomst endnu derude, det er lykkedes meget godt for dig, jeg synes, at det begynder at knibe her hos mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret: han kan varme sig både ude og inde.

      Slet
  2. Det er morsomt å se dine tapre og standhaftige blomster. Her ligger endelig snøen tykk og alt jeg kan se av blomster er på pc'ens harddisk...
    Så fint bilde som jubilanten din fikk! Det var riktig godt tegnet:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Sidste år ved denne tid var haven her også dækket af sne; men i dag har vi haft 9 grader. Det er helt utroligt.

      Slet
  3. Hej Marie.Tillykke med Søren..........kan godt forstå at han blev meget glad for den flotte tegning af sit barnebarn.Elsker blyantstegninger.Men er også sikker på at han sætter pris på godt og varmt tøj.
    Har lige talt 11 blomster du har fundet i haven..........utroligt!
    Har også den caramel.Og den står lige ud for hoveddøren og lyser op.
    God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. Alunroden ser garanteret fin ud som krukkeplante. Det kunne være fedt at have blomster lige til juleaften.

      Slet
  4. Ja ikke alle gaver vækker lige stor begejstring når der pakkes ud... men mon ikke de praktiske gaver også vil bliver nydt i stor stil, over laaaaaaaang tid.
    Smukke vinterblomster... utrolig som naturen hænger på i vinteren.
    Mange julehilsner fra Susan

    SvarSlet
    Svar
    1. Den varme gave stod i hvert fald på ønskesedlen, så jeg tror bestemt, den vil blive brugt. Det er nu livsbekræftende stadigvæk at kunne finde blomster derude, selvom de både er små og medtagne.

      Slet
  5. Det er godt nok også svært at "konkurrere" med sådan en speciel gave, Marie. Meeeen jeg tror nu, Søren komme til at sætte pris på din også ;) Tillykke med ham.

    Hjerteligst

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det. Jeg må tilstå, at jeg selv nyder tegningen mindst lige så meget som fødselaren.

      Slet
  6. Griner over at det ikke er alt til udpakning der vækker jubel. Sådan kan det gå. Tillykke med gemalen og det er også en fin tegning, som jo kan være svær at hamle op med!
    Dejlige mange blomster du endnu har i haven. Jeg kunne såmænd også finde et par stykker og egentlig ret mange helleborus, der nu er sprunget ud her!

    SvarSlet
    Svar
    1. Der blev jeg lige lidt misundelig, for vi har masser af helleborusknopper, men ingen blomster.

      Slet
  7. Hej marie

    Nej, det antal blomstrende planter har jeg da slet ikke - Og Helleborus er det eneste der er på fremmarch.
    De lyse Heuchera har altid været sarte for mig, så de eneste der har klaret sig efter de sidste vintren er de røde og mørke typer, din lyser dejligt op i det grå ja!

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Helleborusblomsterne oplever jeg som et af havens højdepunkter, så dem holder jeg også et vågent øje med.

      Slet
  8. Meget flot billede fra jeres have med stewartiaen i selskab med de stedsegrønne planter og den brune bøg i baggrunden :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Vivi. Stewartien er et dejligt træ, hvis eneste minus er, at dets rødder ligger så øverligt, at det er svært at skabe bunddække under det.

      Slet
  9. Forsinket til lykke til Søren.
    Stewartiaen er også flot på denne årstid.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

Hvad er du for en fætter?

gårdspladsen og blomster hist og pist

Med en uge til sommertid