juleaften i september

Sådan føles det næsten. Cobaea pringlei er omsider sprunget ud.

Da jeg stødte på den første gang, kom den omgående på min ønskeseddel, og efter en del forgæves søgen, fandt jeg den omsider her i 2012. Den har hidtil overvintret frostfrit i drivhuset, og i år har den for første gang ansat masser af blomsterknopper.





Planen var at plante den permanent her ved Sørens fine espalier næste forår; men som det fremgår, vil den langt højere til vejrs, så vi er gået i tænkeboks igen.                         

Den etårige klokkeranke skal man nu heller ikke kimse af. Den blå laver f.eks. det pudsige stunt med at se hvid ud i starten af sit udspring. Nu er det spændende, om den producerer frø - "frøstanden" øverst til højre gør i hvert fald ikke.


Hvis den faktisk kun bestøves af flagermus, kan vi sikkert godt opgive alt om at høste frø.      
                                                                       
Cobaea scandens seedsCobaea scandens seed pods

Kommentarer

  1. Tillykke med den tidlige julegave :-)

    Spændende plante, jeg vidste ikke at der fandtes en staude udgave af klokkeranken.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det gjorde jeg nemlig heller ikke.

      Slet
  2. Pringlei ligner umiddelbart til forveksling scandens men jeg kunne læse i linket at den er mere spinkel. Skulle begge typer bestøves af flagermus eller er det kun pringlei? Jeg har høstet frø af scandens de sidste par år og det ville være spændende om det var flagermus og ikke de mange bier og svirrefluer der sørgede for frø.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er scandens, jeg har læst bliver bestøvet af flagermus. Hvad pringlei gør, ved jeg ikke. Jeg synes, der er tydelig forskel på deres blomster, mens planterne ligner hinanden rigtig meget. Hvis du har høstet frø af scandens, kunne jeg vel også være så heldig.

      Slet
  3. min Cobaea pringlei vokser helt vildt via rodudløber
    derfor havde jeg den i Kæmpestore potter de første par år
    nu har jeg sat den på friland hvor den gerne må lave rodudløber
    Husk at den ikke kan lide blæst da den hurtig bliver rusket istykker
    pøj pøj med den
    Jeg købte min i Kiekeberg/Hamborg

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for dit input. Jeg har meget på fornemmelsen, at den ene ( jeg har nemlig to planter som en helgardering) har fyldt sin potte med rødder, og det bekræfter din kommentar jo.

      Slet
  4. Hej Marie

    Spændende ny blomst!

    Hvis du får spiredygtigt frø fra den kan det være Apomixis? - hvor frøene jo er kopier at moderplanten. Jeg fandt en enkelt reference til dette da jeg Googlede - de danske flagemus er næppe kodet ind til denne eksotiske blomst.

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det skulle jo være mærkeligt. Nu må jeg ind og google apomixis.

      Slet
  5. Flagermus, nej hvor morsomt - ja dem har vi ingen af, så det er ikke her man skal dyrke frø :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har set et par flagermus her for mange år siden, men jeg tror ikke rigtig på, at der er nogen nu, når vi overhovedet ikke har bemærket dem.

      Slet
  6. Hej Marie.Spændende plante du viser................har prøvet med den et årige uden det store held.
    Har læst at man skal så den tidligt...............så det er nok det der er galt.
    Men smukke er begge dine planter.
    God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har heller ikke haft ubetinget succes med at så den etårige i årenes løb. I år faldt jeg over den på et plantemarked først i maj. Det er helt fint for mig at købe den, hvis andre har mere succes med såningen.

      Slet
  7. Så morsomt å lese at det er flaggermus som bestøver klokkeranken. Da lurer jeg på om jeg kan forvente meg frø fra mine..? Her er det nok flaggermus, tror jeg :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Sændende om dine flagermus leverer varen. Mon ikke vejret har indflydelse på frøenes modning.

      Slet
  8. Super flot hvid klokke, elsker når det er noget der overvintre!
    Og flagremus som bestøvere af blomster, det var en ny oplysning, ville have troet du lavede sjov:-)

    SvarSlet
  9. Et fint indlæg, falder pladask for din hvide Coabea, den må jeg vist heller få fingrene i, tak for det.

    SvarSlet

  10. Jeg leder efter en Cobaea pringlei. Sælger du frø eller ved hvor man kan købe frø eller planter (som sender til Danmark)?

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

Hvad er du for en fætter?

gårdspladsen og blomster hist og pist

Med en uge til sommertid