tirsdag den 10. juli 2012

roguchi

er navnet på denne elegante lille staudeclematis.


Allerede knopperne er dekorative og nok lidt mørkere i farven end den udsprungne blomst.




På et amerikansk haveforum fandt jeg denne fantasifulde placering.



 Vores kravler bare rundt i sit lille bed og ud på gangen.

Clematis durandii er også en staudeclematis, men meget større både i blomster og blade og forgrening end roguchi. Her vokser den op i en glasbærbusk, der ærlig talt er ret kedelig, når den ikke står med sine fantastiske bær, som i øvrigt allerede er ved at vise farve.



Lililum canadense var. rubra har en enkelt blomst. Jeg er lykkelig over, at den har overlevet at blive plantet ud, og håber på flere blomster til næste år.



Vi går og venter på, at Willestrup skal springe ud og skæver med bekymring til de fyldte knopper. Bare de ikke rådner alle som én. Troika er overhovedet ikke påvirket af regnen.


Også Händel blomstrer uanfægtet af vind og regn.




9 kommentarer:

  1. Hvor er dine staudeklematis skønne. Jeg har også nogle stykker, men dog ikke ligesom dine. Der findes vist mange sorter, det er ikke lang tid siden, hvor jeg troede at der kun var en blå og hvid variant, men hvor bliver man klogere her igennem blogland:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Staudeclematis er også en af mine favoritter. De er vel også lidt lettere at passe ind i haven end de "rigtige" clematis.

      Slet
  2. Nogen tåler slet ikke alt vandet, og andre er ganske upåvirkede, heldigvis for det, så er der stadig lidt kønt at se på. Dine staudeclematis er fine. Händel er på min ønskeliste, den er så fin og så sart at se på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi får altså også urimeligt meget regn i rosensæsonen. Det er helt forkert.

      Slet
  3. Roguchi er bare flot! Hvor købt du kanadisk lilje?
    Bente: det findes rigtig mange forskellige staudeklematis.

    SvarSlet
    Svar
    1. Efter at have ledt efter den røde længe på nettet og kun fundet den i Canada, fandt jeg den helt utroligt sidste år på det årlige Vildsund plantemarked, hvor jeg købte den af Thorkild, som har denne hjemmeside http://www.gtpoulsen.dk/

      Slet
  4. Roguchi er virkelig smuk både i form og farve. Den er nu på min ønskeliste sammen med Troika. Troikas farve er fantastisk. Glæder mig til Willestrup, håber de klarer den!

    SvarSlet
    Svar
    1. En ønskeliste er helt uundværlig, og den bliver heldigvis aldrig tømt for ønsker.

      Slet
  5. orv, hvor er den fin den lille Roguchi.

    SvarSlet