roguchi info

I går lovede jeg Sussi at gå lidt mere ind på, hvor stor roguchi bliver, og hvordan den gror.

Vi har plantet den i et lille, let hævet bed med fuld sol og med meget porøs, men alligevel næringsrig jord.

 

Den er plantet ved siden af liljen og strækker sig langs med jorden østpå og blomstrer ude på en smal pigstenssti - det ses tydeligere på det næste billede. Vores erfaring er, at den hellere vil kravle end klatre; men selvfølgelig ville man kunne hjælpe den opad, hvis man havde det rigtige stativ. Stænglerne er nok ca 120cm lange.



I bedet er der også en del småløg, hvoraf nogle er lidt frostfølsomme. Derfor dækker vi det med et par grangrene hver vinter. Det tror jeg nu ikke roguchi har behov for; men det bevirker muligvis, at den kommer tidligere i gang om foråret. Den skal i øvrigt klippes tilbage som en staude.


I det ene hjørne af bedet fandt jeg denne lille plante. Kunne det ikke godt ligne en lille roguchifrøplante?


Af de andre staudeklematis, der blomstrer lige nu, synes jeg, at petit faucon minder meget om roguchi i væksten, men den er plantet sådan, at den klatrer op i en lille kristtjørn.


Aljonushka er kraftigere i væksten og blomstrer pudsigt nok i to etager, 20 cm over jorden i en forårsblomstrende staude, og 160 cm oppe i en mørk hyld.




Durandii minder meget om aljonushla i væksten.

Til sidst vil jeg gerne vise viorna, som er en regulær clematis af den type, der klippes ned hvert forår. Den er (næsten) lige så nuttet som roguchi.


Sørens fine stativ passer godt til den, og her er vi oppe i 2 meters højde.


Kommentarer

  1. Tak for billederne, det var lige hvad jeg skulle bruge - jeg tror bestemt at den vil kunne bo i mit nye stenbed.

    SvarSlet
    Svar
    1. Alletiders! Den vil garanteret elske at flytte ind i dit stenbed.

      Slet
  2. Jeg bliver mere og mere glad for clematis, jo flere jeg lærer at kende. Også Viorna går klokkerent ind hos mig; hvor er den dog bare yndig. Stativet til den er virkelig flot og så to meter høj! Wauw :-)
    Stistens belægningen er et rigtig flot match til bedene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har det ligesådan med clematis.

      Slet
  3. Jeg har ikke så mange staudeclematis, måske skal jeg overveje roguchi i et af mine stenbed. Hvor får man den?

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi købte den hos Blomsten og krukken for 4 år siden; men hun har den vist ikke mere, så jeg vil tro, man skal til clematisdanmark.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

Hvad er du for en fætter?

gårdspladsen og blomster hist og pist

Med en uge til sommertid