fredag den 9. november 2012

plantepakke

I dag kom denne pakke fra Beeches Nursery  med årets sidste bestillinger, HELDIGVIS, siger Søren.


Det er som juleaften at åbne sådan en pakke. Det første, der åbenbarede sig i halmen, var 3 helleborus.


Den til højre hedder helleborus niger Jacob. Vi har hidtil ikke haft held med den hvide julerose, men Jacob skulle være robust og få store blomster samt starte sin blomstring allerede i november. Planten har en del blomsterknopper - det bliver spændende.


De to andre er en krydsningsform, som hedder helleborus ericsmithii, og som foruden blomsterne har et smukt marmoreret løv og derfor vil være fine som bunddække. Den største plante har tilnavnet Winter Moonbeam. Planten har en enkelt blomsterknop, så det bliver ikke denne vinter, at den kommer til at se sådan her ud, men løvet er selvføgelig smukt allerede.

Helleborus x ericsmithii 'Winter Moonbeam' pic from Fraser's Thimble Farms

Den lille plante hedder Bob's Best og har også en enkelt lille knop.

Helleborus x ericsmithii Bobs Best

Det bed, jeg plantede dem i, trængte til en kærlig hånd, og da der i forvejen stod to andre helleborus, kommer det nok til at hedde julerosebedet fra nu af
.

Pakken indeholdt desuden 
3 amsonia blue ice
3 lobelia hadspen purple 
3 stachys hummeloo
1 chelodonopsis
1 actea dahurica, en sentblomstrende sølvlys
1 baptisia carolina moonlight


Til sidst kommer et billede af papirbarklønnen, som virkelig brænder igennem i disse dage.

14 kommentarer:

  1. Skønne planter du har købt, min klikfinger er taget på ferie, jeg kan nemt blive fristet igen. Er der nogen fordel ved at købe dem der (pris) eller er det fordi, de er sjældne og ikke kan fås i Dk?
    Amsonia er så fin, det ser de andre også ud til at være. Din papirbarkløn er vel nok smuk, min mangler nogen år på bagen, inden den kommer til at se så smuk ud. Den gror meget langsomt og har næsten tabt løvet. Den var ellers dyr nok, men det blev den ikke større af :)

    SvarSlet
  2. Min klikfinger er også taget på en laaang ferie.
    Det bliver ikke nemt at finde de her planter i DK. Juleroserne kunne jeg også finde bl.a. i Tyskland; men der mener jeg, at de kostede det dobbelte.
    Ja, lønnen gror langsomt, i starten lægger man næsten kun mærke til den flotte stamme; men nu skal jeg love for, at løvet er iøjnefaldende.

    SvarSlet
  3. Tak for link og for et kig på din indkøbsliste med billeder.
    Jeg har lige fået min første Baptisia - den er traditonel blå. Jeg ved at der er en hvid variant - meeen vidste ikke, at der også var en gul. Den ryger lige på ønskelisten sammen med planteskolens navn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme. Den blå baptisia er da fin.

      Slet
  4. Hvor er din papirbarklønnen dog smuk.
    Held og lykke med dine nyindkøbte planter.
    Ha´ en god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Pludselig en dag står lønnen helt bar.

      Slet
  5. Jeg vil give dig ret i, at det løv har jeg heller ikke før set ved en helleborus i Danmark, det ser spændende ud.
    Din papirbarkløn er fantastisk smuk! Jae du har brugt fingeren igen, og sikke en fest du skal have til foråret!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er noget at glæde sig til; men først skal vinteren jo lige overstås.

      Slet
  6. Hvilken overskøn pakke du har modtaget.... der er virklig grobund for forårsdrømme :o)

    SvarSlet
  7. Hej
    Tillykke med de fine og meget spændende indkøb.
    Du kan sagtens finde Helleborus Ericsmithii Winter Moonbeam i DK og andre spændende Helleborus med spændende løv - selv i Plantorama er vi faldet over dem. Jeg har købt ved forskellige planteskoler her i nærheden (Nordjylland). Har læst et sted, at Ericsmithii ikke er specielt længelevende, men det håber jeg ikke mine ved. Beeches har jeg handlet hos i England, men aldrig købt hjem fra. Jeg kan huske, jeg troede det var et mægtig stort sted med den omfattende netside. Det er det ikke. Til gengæld lovede de at kunne skaffe hvad vi gerne ville have. Det ser ud til at være fine planter, og det er altid dejligt at finde nogen der vil sende til os. Hvis du har andre gode steder i England er jeg meget nysgerrig. Tak for en rigtig spændende og lærerig blog. Jeg håber jeg har rost dig tidligere, for det har du fortjent.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar. Du har ret i, at man et stykke hen på sæsonen kan købe store planter af ericsmithii; men jeg synes generelt, de ser ud, som om de er drevet frem, og har lidt svært ved at falde til i haven efterfølgende. Derfor valgte jeg at importere dem nu, hvor de ikke er til salg, så de kunne nå at akklimatisere sig, før det bliver vinter.

      Slet
  8. Skønt med lækre pakker - og har en lidelsesfælle til din mand her. Min bliver helt bleg hver gang merindkøb til haven forekommer (og begriber ikke vordan der skal være plads til mere).

    Skønne elegante planter du har fået fingrerne i - de hvide og grønne farver er SÅ bedårende og dejlige!

    Mange hilsner fra
    Katinka

    SvarSlet
    Svar
    1. ja, vores stakkel mænd har det hårdt - vi kan jo ikke snakkes til fornuft; men Søren må nu også modstræbende indrømme, at han nyder plantevariationen.

      Slet