tirsdag den 27. november 2012

wellness for træer


Mos og lav på træerne er langt fra et særsyn her i området formentligt på grund af det fugtige vejr og luftens høje indhold af kvælstof  herude på landet; men det er især vores stewartia, som ser ud, som om den har det dårligt med det, selvom det efter sigende ikke er skadeligt.


I går og i dag har vejret været fugtigt nok til, at træet kunne få en omgang massage for at få fjernet belægningen, og resultatet er ikke til at tage fejl af.


Før terapien havde træets stamme og grene et grønt skær; nu er de tydeligt brune igen, og for at være ekstra god ved træet har det også fået en fodpude af kompost.


En anden træstamme har fået en renæssance som skulptur i haven - vi får se, hvor længe det er sjovt.

8 kommentarer:

  1. Ja stewardiaen har da fået massage, det kan tydeligt ses. Jeg har aldrig tænkt over, at det var en god idé at fjerne mosset, jeg har også en del rundt omkring, men ikke på så fine træer som dit.
    Flot skulptur, den ser godt ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er, som om det sidder ekstra løst og tykt på stewartiaen. De andre træer gør jeg ikke noget ved.

      Slet
  2. Træmassage: Et helt nyt begreb. Jeg er sikker på at træet føler sig værdsat og vil kvittere til sommer!

    SvarSlet
  3. Jeg elsker det mos, der sidder på mine træer, så de får ikke massage! Men det er da en pæn stamme, du har fået frem!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig en speciel stamme, stewartia får med alderen.

      Slet
  4. wellness for træer, ja måske bliver det den ny trend ;O) jeg springer nok lige over, da jeg er rigtigt glad for mosset på vores træer ;O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også kun det ene træ, der får særbehandling.

      Slet