torsdag den 22. november 2012

skadedyr

Der er ingen ende på, hvor mange skadedyr man kan blive belemret med. Vi skal dog bestemt ikke klage; men i dag da jeg løftede skørterne op på denne bregne, åbenbarede der sig to store friske huller i jorden. Søren tror, synderne er mus og lagde straks fristende røde musekorn ud.



Det er et rent slaraffenland, musene har fundet, nemlig en lille stenhøj, hvor jeg fortrinsvis har knolde og løg af fritillarier og botaniske tulipaner - guf for en sulten mus.Desuden er der bregner og små bispehuer og andre småstauder, som forlængst er visnet væk.






"Det et ikke til at se det osv"; men der er to sytrådtynde stængler i denne potte af tropaeolum azureum, som startede på samme måde sidste år, men så opgav ånden og gik i dvale i stedet for at udvikle blomster. Denne adfærd kan den finde på at gentage flere år i træk.


Det er med andre ord uheldigvis en såre lunefuld plante; men blomsterne er bestemt værd at vente på (netbillede).


Trælupinen bliver ved med at overraske med at se frisk ud på trods af årstiden. Den mingler med ponytail og karryplante.

 

8 kommentarer:

  1. Håber du får overtalt musene til at finde et andet sted.
    Din Tropaeolum ser spændende ud.

    Havehilsen
    ole

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, musene må gerne flytte langt væk. Slyngplanten synes jeg også er spændende, men samtidig skidebesværlig.

      Slet
  2. Put bare kornene ned i hullerne, så fuglene ikke får øje på dem.
    Så længe der forsvinder af dem,er der mus. De samler dem til vinterforråd nede i gangene. På et tidspunkt dør de af dem.
    Held og lykke med jagten. Fælder virker ikke på studsmus.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hullerne er gemt helt inde under bregnen, så jeg tror ikke, fuglene kommer derind.

      Slet
  3. Ja det vil da være ærgerligt, at »vågne« op til et forår uden løgplanter, bare fordi musene har holdt fest hele vinteren.
    Så ingen bamhjertighed heller herfra. Så må vi håbe det så er mus du har dernede i hullerne!
    Det var en spændende tropaeolum du har fået der. Meget anderledes end normalen.(hvis der er noget der er det, normal altså)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er i hvert fald den eneste flerårige tropaeolum, som får blå blomster.

      Slet
  4. Pokkers til mus!!!

    Jeg havde planer om at transportere dahlia-knolde til min forældres svenske lade, men siden musene netop har spist hvert et stykke af min fars knolde er jeg nu ikke helt sikker i min sag!

    Ét er at miste knolde (eller løg) - noget andet er at de gør musene tykkere!!

    Mange hilsner og god lørdag fra
    Katinka

    SvarSlet
  5. Nej, så er det da en rigtig dårlig idé. mon ikke du finder en anden løsning?

    SvarSlet