tirsdag den 21. maj 2013

årets første rose


er sprunget ud på en opstammet Leonardo da Vinci, som har overvintret i drivhuset.

Har I checket jeres pilebladet pære? Vores viste sig i går at have de fineste blomster.


Nu blomstrer også en hvid dværgakeleje, som jeg såede sidste år. Forhåbentligt sår den ikke sig selv alt for vildt.

                                           


En lille løgplante er også sprunget ud. Den hedder leucojum nicaense og er i familie med dorothealilje og sommerhvidblomme, men meget mere spinkel.

                            
Denne smukke fyldte blomst tilhører en kvæde købt i Lønbæk planteskole.


Meconopsis cookei går til den. Den blomstrende plante bagved er en lav, stedsegrøn busk, som hedder Phylliopsis Askival

I et andet bed står Phylliopsis 'Pinocchio', der har længere stængler og en mere åben vækst end Askival.

Den hvide gudeblomst har vist sig  at være en kraftigere type end den, vi har med cyclamenfarvede  blomster.
            
Den første clematis, der blomstrer her i haven, er koreana.

Der skal en ordentlig klump med, er Sørens valgsprog, når vi flytter planter, og det sker jo engang imellem. I søndags flyttede vi denne staude, parasolblad. Den fik nogle fine klumper med over til sin nye plads og kvitterer med at stå helt strunk og frisk..

Jeg kan godt lide kontrasterne i det næste billede mellem en meget blå hosta og en meget mørk rodgersia.
                                                                                                                                                                                                                                   Så opdagede jeg helt tilfældigt, at paeonia anomales første blomster var sprunget. 



20 kommentarer:

  1. Godaften Marie.Der sker da en masse hos dig.Min pilebladet pære har ikke skygge af blomst.Der må være mildt hos dig.
    Skøn rose,og kombinationen af hosta og rodgersia.....som jeg ikke kender,er spændende.
    God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Nå, jeg troede ellers, at den pilebladede pære blomstrede over hele landet.

      Slet
  2. Den første rose... hvor skønt. Så kan du se frem til en rigtig lang rosensæson. Skønne vækster, du viser her - jeg ønsker mig en pilebladet pære (er det ikke den, der kaldes Nordens Oliven)?

    Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, det ynder CD at kalde den. Når den får blomster, skulle man tro, den også kan få pærer.

      Slet
  3. Hej Marie.
    Her er de også i blomst.
    Hold da op en rose i blomst. Mange af mine roser havde fået en svampe sygdom så de blev klippet total ned. Hvor har du mange fine blomster.
    Kh. Margrethe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er tredje sommer, vi har tidlige roser, fordi planten overvintrer i drivhuset, og vi nyder det lige meget hvert år.

      Slet
  4. Hej Marie

    Nå, så var der endnu en der har pæoner i blomst - mens mine blot er i knop;)

    Ved du hvad den kraftige hvide Dodecatheon er for en - den ser godt ud!

    Også rigtig god kombination med hostaen og bronzebladet:)

    Du må have en dejlig aften!

    SvarSlet
    Svar
    1. Pæonarterne er nok tidlige på den. Gudeblomsten hedder d. meadia alba og har fået det engelske haveselskabs AGM award - ikke uden grund.

      Slet
  5. Jeg var noget overrasket da jeg så at du har en rose i blomst - men det med overvintringen forklarer jo en del ;-) Og det er da også en meget tidlig pæon, er det ikke? Mine har kun bittesmå knopper.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, det er en vildart, som blomstrer tidligt.

      Slet
  6. ....åh roser Marie - det er da skønt og hvor er den smuk :0) Din nicaense ser super sød ud. Maj er gavmild og skal nydes.....og det hjæper dine skønne blomster med :0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er vildt, at juni starter om 10 dage.

      Slet
  7. Ja så er der lige sket en masse igen. Min pilebladede pære bomstrer ikke de første mange år, tror jeg, den har en underlig facon, som jeg håber at kunne få pænere.
    Den der kvæde fra Anne Marie er da fantastisk smuk, jeg har en rosafarvet kvæde fra Lønbæk, den har blomsterknopper i år, jeg må huske at kigge efter dem i morgen.
    Min Gudeblomst er også på vej til at springe ud, men den hvide har jeg ikke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes også, at kvæden er smuk, og er spændt på, hvor stor, den bliver.

      Slet
  8. Nordens oliven blomstrer også hos os. Den får brune hårde gnallinger som frugter.
    Jeg har endelig fundet den som opretvoksende træ, som jeg synes er meget kønnere med de hvidfiltede lange blade og mere harmonisk vækst. Den hængende ligner hos mig en rodet bunke grå grene.
    Her er Klokkeklematissen C.alpina den første i blomst.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bliver spændende at se de brune hårde gnallinger. Jeg kan kun give dig ret med hensyn til vækstformen.

      Slet
  9. Min pilebladede pære er afblomstret allerede......så den fest er overstået her. Men din kvæde er jeg helt vild med smukke blomster den har......Gudeblomsten har jeg i cyklamenfarvet, men jeg kan bedre lide din hvide!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er måske en hurtig lille fest. Den hvide gudeblomst synes jeg ikke, man ser ret tit, og det er i grunden mærkeligt, for den er ikke mere sart end den cyclamenfarvede.

      Slet
  10. Ihhh hvor er det fine billeder. Dværg akelejen er jeg sær vild med - og kvædeblomsterne er virkelig flotte.
    Mange havehilsner fra Susan

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er noget friskhed over de blomster, du nævner.

      Slet