mandag den 6. maj 2013

lidt af hvert

Herlig majdag, hvor de sidste såede planter blev priklet ud, og hvor små overraskelser dukkede op, f.eks. den hvide gudeblomst, som jeg fik fra Kevocks Garden i januar. Gudeblomst siges at være nem at så, men jeg har ikke haft helt med det endnu. I år vil jeg prøve at så dem lige efter modningen. måske er det det, der skal til.

Den orange bispehue er meget lettere at tage billeder af end den røde.

Bispehuen herunder er en af de besværlige at fotografere. Den er ellers fin med chokoladebrune nye blade og kridhvide blomster med gul midte.



Arrhenatherum bulbosum 'Variegatum' (knoldgræs på dansk) danner små knolde.

P. J. Mezzit

Polygonatum odoratum 'Variegatum' er på nippet til at folde bladene ud.

Paeonia veitchii woodwardii er også sprunget ud.

Og den fyldte trillium - absolut også en forårsfavorit.



10 kommentarer:

  1. Gudeblomsterne og de fyldte trillium er superskønne :-)

    SvarSlet
  2. Hej Marie

    Nåda - du kom først med en blomstrende pæon i år:)

    Spændende Bispehuer du viser - jeg har endnu kun min hvide i blomst.

    Du må have en dejlig aften!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har i grunden en del bispehuer og tror snart, jeg skal til at have styr på, hvad de hedder alle sammen.

      Slet
  3. Min Gudeblomst er ikke nået så langt endnu, den er heller ikke hvid. Jeg har sået frø fra min, de er også kommet op, men så er de gået i stå, jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ved dem. Så jeg nøjes med at vande forsigtigt.
    Så kom P.J Mezitt i gang hos os begge :) Den fyldte trillium er meget fin.

    SvarSlet
  4. Måske bruger dine gudeblomstfrøplanter krudtet på at danne rødder. Mezzit er sen på den i år. Den fyldte trillium er jeg også vild med.

    SvarSlet
  5. Jeg har haft stor held med at så gudeblomster. Og jeg har ellers ikke det store held med at så. Har lige kigget efter D. dentatum. Ikke meget liv at spore.

    Flot buket din Trillium viser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg må prøve at så igen. Der er mange planter, der gemmer sig i jorden endnu. Det fandt jeg ud af i går, da jeg skulle plante nogle små nyanskaffelser.

      Slet
  6. Gudeblomsterne er virkelig skønne. Jeg købte Bispehue i søndags, og var netop overrasket over hvor spinkle de er som små. Der var heller ingen navne på mine. De dobbelte trillium er en flot stor gruppe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret i, at bispehuernes blomster og blomsteraks er noget spinkelt noget. Faktisk er jeg så smaskheldig at have hele 3 sådanne grupper af dobbelt trillium.

      Slet