søndag den 5. maj 2013

flid og plantemarked

Lørdag besøgte vi vanen tro det årlige plantemarked ved Gimsinghoved og kom hjem med en masse små potter. Desuden fik vi lagt flis på flisgangene og givet surbundsbedene en topdressing af grannåle. Også i dag har det handlet om at strege så mange ting ud som muligt på to-do listen, så blogaktiviteten har været på lavt blus.

Lørdag var også dagen, hvor blodurten "star" sprang ud - lille blomst og stort blad.

Også denne lille anemone var sprunget ud.

Og jeffersonia dubia

Og glaucidium, min yndlingsforårsplante

 Lunaria rediviva (staudeagtig judaspenge) - faktisk også en yndling

En enkelt, men ikke enkel, blomst i en helleborus indkøbt sidste år.

Anemone robinsoniana

Rød bispehue
 

Og sidst, men ikke mindst, trillium erectum.

Og til allersidst en rigtig lækkerbisken, nemlig erythronium hendersonii.


Den står skyggefuldt og har mange knopper, som vi kan glæde os til.



14 kommentarer:

  1. Kære Marie. Både dette og det tidligere indlæg (og hele bloggen) er utrolig seværdig og spændende - og ikke mindst lærerig. Det må være helt eventyrligt på denne tid. Men det viser dine fotos jo også. Jeg "stjæler" idéer til min egen voksende skovhave i rigt mål. Tak for inspiration, og du behøver ikke at skrive at jeg skal give mig til kende - men kald mig bare din anonyme fan. Venlig hilsen - og ps jeg ærgrer mig grusomt over at vi valgte Gimsinghoved fra i går, plejer at være der hvert år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære anonyme fan! Det er alletiders, at du har glæde af min blog. Nu har jeg vænnet mig til, at du ønsker at være anonym, og er bare glad for dine kommentarer. Jeg syntes, der var lidt mere plads mellem boderne i Gimsinghoved i år, end der plejer at være; men man finder jo altid nogle spændende planter derovre.

      Slet
  2. Som altid skønne planter du viser, og lidt mere kommer på min ønskeseddel. Så som Glaucidium og flere andre. Jeg viser også trillium i dag, men min er helt alene i forhold til din kæmpeskov :)
    Nu fik jeg navnet på anemonen Robinsoniana den har jeg også med i dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Anemone robinsoniana er i grunden en skøn og robust anemone.Med trillium handler det også om den berømte tålmodighed. Glaucidium kanjeg godt forstå, du ønsker dig.

      Slet
  3. Hvor har du dog mange og skønne planter. Jeg kunne godt tænke mig at anskaffe
    Lunaria rediviva . Den ser ud til at være robust nok til at gro i min have.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er bestemt meget robust. I grunden forstår jeg ikke, hvorfor den ikke er mere udbredt, end den er.

      Slet
  4. Åh, den hundetand.....

    Jeg sidder igen og tænker på, hvor forskelligt det hele springer ud i vores lille land. Hos mig har Jeffersonia blomstret en uges tid medens Glaucidium kun lige er oven over jorden med sine blade.

    Hvor er bispehuen da forresten køn i en blomstervase.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg bemærkede godt, da du viste jeffersonia i blomst. Da havde min kun store knopper. Den røde bispehue er så køn, synes jeg; men jeg kan simpelthen ikke stille skarpt på den ude i haven. Derfor tyede jeg til at lave en lille buket.

      Slet
  5. Flid er altid skønt, allerbedst bagefter. Der var Star jo, den er altså fin. Det er Lunaria rediviva også, den tror jeg at jeg lige skal notere mig, har lige pladsen. Men man kan jo ikke få det hele på en gang, der skal være noget at glæde sig til.

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig. Det er f.eks. herligt at tage på plantemarked med bringende sin ønskeliste og så faktisk finde nogen af dem.

      Slet
  6. Du har virkelig mange spændende planter, jeg er dybt misundelig....altså på den god måde. Din trillium er da helt fantastisk og ligeså hundetanden.... Men du skal vide, at det blot inspirerer til at gå på plantejagt efter noget lignende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det præcis sådan, det er at være haveblogger. Man bliver inspireret til nye køb og får oven i købet ofte en varedeklaration med.

      Slet
  7. Hej Maria.Ja! jeg siger som Bente.Mange spændende planter du har.
    Fik da også selv nogle gode ting med hjem fra plantemarkedet.
    Kikkede også efter blodurten.....men desværre.
    God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Den stjerneformede blodurt er nok også så sjælden, at man ikke skal regne med at finde den på et plantemarked. Jeg var så heldig, at jeg kunne købe min hos en samler af især alpine planter, da jeg var på havebesøg hos hende.

      Slet