mandag den 13. maj 2013

vibeæg

Nu begynder det at vrimle med farvestrålende tulipaner på bloggene; men jeg har valgt at fokusere på nogle meget mere afdæmpede fritillarier.

I år har vi 3 fritillarier i haven med samme farveholdning: brun"krop" med gul rand, nemlig uva-vulpis, reuteri og michailovski. Det er i den rækkefølge, de er sprunget ud. I nogle dage tænkte jeg, at de stort set var identiske bortset fra højden; men det passer ikke overhovedet.

Hvis jeg skal rangordne dem og starte min gennemgang fra den dårlige ende, må jeg starte med uva-vulpis, som var den tredje til at springe ud og den anden til at falme. Planten er er ca. 40 cm høj, og stilken lidt veg. Blomsten er aflang, ret smal, lidt metallisk i farven  og rent ud sagt lidt kedelig, og den forandrer sig ikke ret meget i løbet af udspringet.
Hvis man kigger ind i blomsten, viser den sig dog at være noget mere eksotisk og farverig. Men det er jo så mest til glæde for insekterne

På andenpladsen kommer michailovski, som var den første til at springe ud og falmede ca. samtidig med den foregående. Planten er kun max. 20 cm høj, og  stilkene kraftige og solide. Blomsterne er bredere og kortere end uva-vulpis, de har en bredere gul kant og en mere mættet brun farve. Desuden sker der der mere med blomsten, som man kan se herunder.


På førstepladsen kommer ubetinget reuteri. Planten ligger mellem de to andre i højden, men er mere elegant i væksten end dem,Før den er helt udsprunget, ligner den michailovski en del; men udsprunget er den meget anderledes. Ligeledes holder blomsten længere end de to andre.



Kristi himmelfartsdag havde den besøg af et insekt med næsten samme farver som dens egne. Søren og jeg blev enige om, at det kunne være en agerhumle. Men hvad pokker har den gang i uden på blomsten? På det andet billede kan man se, den har pollen på rygpuden, så den har nok også været en tur inde i blomsten.



Bente viderebragte i en kommentar til mit forrige indlæg information om, at de mørke vibeæg med tiden sikkert vil smitte de hvide albinoer, så man ender med lutter mørke blomster. Derfor tog jeg lige et check af de hvide set fra oven, og det er tydeligt, at de varierer i graden af hvidhed. Især den første  og til dels dem på det sidste billede har et brunligt anstrøg, mens dem på det midterste billede er helt hvide med en grønliggul stribe. For mig er der noget charmerende ved den første blomst - det kunne da være sjovt at få en gruppe, hvor blomsterne allesammen varierer i farven.




Når man kigger nærmere på de mørke, finder man faktisk også forskelle. Det næste billede synes jeg viser den klassiske form, måske vipper bladene lidt mere udad end sædvanligt.


Men jeg fandt også den fligede form herunder, som jeg aldrig har set før.

Til sidst en collage med nogle småting, som blomstrer lige nu: aquilegia viridiflora, pulsatilla campanella og 4 forskellige anemonellaer.


18 kommentarer:

  1. Ja den sidste fritillaria er klart den fineste. Michailovski har jeg også, den er næsten færdig nu, sneglene tog den desværre. Sjovt at se forskellen på de hvide, de er nu også kønne.
    Dine anemonellaer er alle fine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Heldigvis har vi ikke de dumme snegle i haven (endnu), så vi har også planterne i fred. De små anemonellaer synes jeg også er fine, men de er desværre besværlige at fotografere.

      Slet
  2. Skønne billeder, det er noget af magien ved at fotografere og blogge, pludselig bliver man opmærksom på noget, som man måske ellers ikke havde set. Altså jeg kan jo aldrig stå for et strutskørt, men så er der jo også dem, der må være chokolade soldater? Det går stærkt derude lige nu, tak for smukke billeder. Kh Anne Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sandt, som du skriver, at man bliver obs på mange finurlige småting, når man skriver.

      Slet
    2. Jeg mente selvfølgelig "tager billeder" og ikke "skriver".

      Slet
  3. Hej Marie.Jeg opdagede først vibeæg sidste år.Og de ternede og hvide er kommet fint igen.Jeg var sammen med Bente da vi fik informationen ang. at sætte dem hver for sig.......så jeg vil skille dem ad når de er afblomstret.
    Men fine billeder af de forskellige du viser.God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
    2. Det vil jeg også overveje; men jeg kan nu godt lide de hvide med lidt farve på, så måske lader jeg nogle af dem stå.

      Slet
  4. Hvor har du dog mange smukke blomster.
    Tak for kigget.
    Ha´ en god aften.

    SvarSlet
  5. Hvor er dine vibeæg dog flotte, men kan blive helt misundelig. Jeg har før haft dem i haven, men opgav pga snegle.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
    Svar
    1. De dumme snegle, som kan ødelægge vores havedrømme og -projekter.

      Slet
  6. Der var det mange flotte vibeæg i din hage! Ha en god dag videre!

    SvarSlet
  7. Hej Marie

    Fin gennemgang af disse 3 Fritillaria - Jeg har ikke nr 1, men må da have den nu:)
    Derimod har jeg -i samme serie- en meget lille en nærmest dværkggtig at se på - ukendt endnu, forkert navngivet som F. minuta hvad den så jo ikke var.

    Du må have en dejlig dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. tak i lige måde.
      Nej, man kan sommetider undre sig over, hvad man rent faktisk har fået set i forhold til det, man har bestilt.

      Slet
  8. Hej Marie - Skønt med smukke varianter af en af mine forårsynglinge Fritillaria. Har også både UvaVulpis og Michailovski - tja tja - bliver færre hvert år. Kender ikke Reuteri - men den er da godt nok smuk. Men ellers synes jeg også de helt almindelige vibeæg er fantastiske, koster ingen penge og pynter fantastisk alle steder. Anemonella'er har jeg helt tilgode, og det er tydeligt en fejl. Har du selv sået den smukke Pulsaltilla? Tak igen for fin inspiration og smukke fotos.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er meget på linje hvad angår fritillaria. Anemonella er så nuttede; men min erfaring er også, at de overlever bedre i et trug end ude i et bed. Nej, den lille pulsatilla har jeg købt på et havebesøg. Forhåbentligt kan den lide miljøet så godt, at den sår sig selv.

      Slet