onsdag den 29. maj 2013

mere pæoneufori

I dag var det en rockii pæon, der sprang ud med en formidabel blomst. Jeg kan ikke huske, om pæonarternes blomstring  plejer at være så dejligt spredt, som den er i år.



En anden spændende blomst er på nippet til at springe ud, nemlig meconopsis grandis "wavy petals", som jeg lod mig lokke til at købe sidste år hos http://www.kalle-k.dk/  På  billedet kan man godt se, at kronbladene har en bølget rand. Meconopsisblomster, der springer ud, minder allermest om fugleunger på vej ud af ægget.


Søren synes, jeg skal vise fodblad Spotty Dotty igen - den har en enkelt blomsterknop gemt under det største blad.

Nogle planter er man blevet så vant til, at man næsten ikke ser dem. For mig gælder det cornus canadensis, som er bunddække i det gamle surbundsbed; men det er faktisk en nydelig lille plante.





14 kommentarer:

  1. Ja jeg skal da love for, at der er gang i dine lækre planter! Den Spotty Dotty er vel nok sjov! Jeg vil glæde mig til at se blomsten, hvis du får taget billede af den!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan nok slet ikke lade være med at fotografere blomsten.

      Slet
  2. Gode billeder.
    Hvor er din fodblad Spotty Dotty fin. Jeg kender slet ikke planten.
    Ha` en dejlig aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Måske er den mere pudsig end køn. Den er i hvert fald sin egen.

      Slet
  3. Jamen Marie - Du fortsætter med at være et par dage foran mig;)

    Det ligner faktisk en klon af de "rigtige" af Rock´s pæoner, den du har?

    Ja, spotty dotty er super sjov - hvor store er bladene?

    Du må have en dejlig aften!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg smuttede fluks ud og målte det øverste blad: 28 cm i diameter. Der er vist nogle pæoneksperter, som hævder, at den rigtige rockii ikke eksisterer mere.

      Slet
  4. Hej Marie.
    Sjovt navn spotty dotty det må da være et navn man husker. Dine pæoner er langt fremme, tror det vare mange dage før mine springer ud. Kan godt lide din beskrivelse af blomstens udspring.
    Kh. Margrethe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Så har du jo noget lækkert at gå og vente på.

      Slet
  5. Dejlige billeder.
    Jeg venter på at min træpæon skal springe ud, den har ikke blomstret de sidste par år, men i år har den fine knopper.
    Spotty dotty ser fin ud.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
    Svar
    1. Blomstringen ventes altid med ekstra stor længsel, når planterne har svigtet de tidligere år.

      Slet
  6. Jeg tilslutter mig de andre, Spotty Dotty er da imponerende. Hvor er den købt?
    Godt Søren syntes, at du skulle vise os den. Træpæonen er også meget skøn, jeg glæder mig til mine vil blomstre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg mener, den blev købt her www.edrom-nurseries.co.uk
      Træpæonernes blomster er nogle af de smukkeste blomster i haven, så der er bestemt noget at glæde sig til.

      Slet
  7. Hvor er pæonen smuk. Er den svær at få til at trives? Ja Cornus canadensis er en køn bunddække, men desværre ville den ikke gro i vores have.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, vi har ingen problemer haft med at få pæonen til at trives; men den står i et bed med småplanter, som vi dækker med grangrene om vinteren, så man kan godt sige, at vi beskytter den om vinteren. Den lille cornus gror i et surbundsbed hos os - måske kan det forklare forskellen.

      Slet