flere farver på paletten

Mit sidste indlæg om vibeæg var temmelig afdæmpet, så i dag skal der flere farver på paletten. Jeg vil starte med vores to glaucidiumplanter. Sidste år mener jeg, vi konkluderede, at de havde samme farve, og når vi syntes, de var forskellige skyldtes det deres forskellige omgivelser.



Men i dag er der nu ingen tvivl om, at de er forskellige. Om det kan skyldes, at den lyse sprang først ud, tvivler jeg faktisk også på.



Det gamle surbundsbed er meget farvestrålende lige nu - jeg er ret imponeret over stjernemagnoliaens holdbarhed, men forklaringen skal vel findes i vores kølige vejr. Bedet ses fra øst og vest.



Den smukkeste plante i bedet er rhododendron schlippenbachii med de fine stjernelignende blomster.


              




Delavayi træpæonen er ikke sprunget ud endnu, men har det lækreste mørke løv.

I det varme bed er to forskellige vortemælk blevet naboer.

Man kan godt se, at bonfire herunder er i familie med forårsvortemælken.

Da Ulla for noget tid siden viste blomster i sin ranzania, kunne vores lige akkurat anes i jordoverfladen; men siden er det gået stærkt.

          
Jeg vil slutte med to forskellige fodblad. De har jo ingen blomster endnu, men det er også ligegyldigt, da det er deres iøjnefaldende blade, der er interessante. Først kommer "spotty dotty".

              

Den anden (podophyllum delavayi) er mere farverig, især i udspringet. Den bliver lidt grøn med tiden.







Kommentarer

  1. Jeg skal da love for, at du har rhodoer i blomst nu også. Det ser rigtig fint ud med stjernemagnoliaen i midten af bedet. Min Schlippenbachii har valgt ikke at blomstre i år.
    Der er ingen tvivl om, at de to Glaucidium er forskellige i farven, men kønne er de begge.
    Fodblad har jeg også, jeg synes, der var en blomsterknop på dem, men det er så ikke noget at glæde sig til, kan jeg forstå :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har i hvert fald disse to pga bladene; men der er jo også den rent grønne, og den har som regel en enkel, anemonelignende blomst.

      Slet
  2. Foldbladene ligner blæksprutter :)

    Det ser næsten ud som om din lyse claucidium er en krydsning mellem den mørke og en hvid. Det er svært at vælge en favorit.

    Godt jeg viste min Ranzania frem før dig, for jeg havde nok ikke pralet sådan med min ene stilk, hvis jeg havde sit din flotte store plante :) jeg hørte fra en ekspert forleden, at han sår frøene og har god succes med det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er i hvert fald noget dyrisk over fodbladene. Ranzania er i grunden hurtig til at vokse, så til næste år har du sikkert en nydelig plante. Jeg ville foretrække, at den såede sig selv.Det var noget lettere.

      Slet
  3. Bonfire er flot. Den kunne jeg godt tænke mig som bunddække til tulipanen
    "Negrita"

    SvarSlet
  4. Jeg er også imponeret over, så længe stjernemagnoliaen holder i år. Men jeg tror, du har ret i at det skyldes det kolde vejr. Det er nogle smukke planter du viser i dag. Jeg har også købt en fodblad, den er jeg da lidt spændt på. Det er nogle fantastiske blade de to har, du viser.
    Jeg er ret imponeret over din træpæon - hold op den er stor! Bliver spændende at se i blomst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Træpæonens blomst er meget enkel, men har en smuk mørkerød farve.

      Slet
  5. Hej Marie.Hvor er det bare smukt dit bed med stjernemagnolien og rhodoerne.
    Jeg har også en lille træpæon som er to år gammel.......den fik en blomst sidste år.
    Mange dejlig planter du viser,som jeg slet ikke kender.God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, surbundsbedet er dejligt friskt i år, fordi solen ikke bager ned over det. Den gule rhododendron irriterer mit øje lidt, så jeg pønser på at flytte den.

      Slet
  6. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

Hvad er du for en fætter?

gårdspladsen og blomster hist og pist

Med en uge til sommertid