new york new york

Velbeholden hjemme efter 12 dage i New York har jeg ilet med at forfatte dette indlæg, mens jeg endnu har de planteoplevelser, som jeg fik mine to mandfolk lokket med til, i frisk erindring.

Den største planteoplevelse var uden sammenligning en slentretur ad the High Line på en herlig sommeraften. Kontrasten mellem de omkringliggende højhuse og den lange have opleves meget stærkt - ligesom kontrasten mellem den afslappede ro i haven og travlheden i gaderne nedenunder.





Det følgende er på ingen måde en gennemgang af stedet, men portrætter af nogle planter, som lige fangede mit øje og kamera. På denne årstid er solhat en favorit hos mange, således også her. Heldigvis har The High Line på sin hjemmeside udgivet udførlige lister over beplantningen oven i købet med billeder, så jeg kan med sikkerhed sige, at vi herunder ser sundown sammen med frøstande af en gul kleopatras nål, eremurus stenophyllum - nydeligt, men ikke helt vildt ophidsende


Når man zoomer ud, bliver billedet tilført variation gennem de lilla allium, de smalle græsstrå og de store blade formentligt fra silphium terebinthinaceum, en solsikkeagtig præriestaude med kæmpeblade.

 

Gentagelse med variationer bruges med stor effekt i haven. Her er det pragtskær, der leverer samme kontrast, men hvor alliumblomsterne har samme facon som solhattens centrum, er pragtskærens aflange aks en behagelig kontrast.

                   

Herunder er det den orange silkeblomst, der spejler solhattens centrum.

Echinacea pallida hula dancer vil jeg afgjort prøve at så - der er virkelig noget dansende over de fligede blomster, som absolut ikke trænger sig på.

Limonium, hindebæger, gik igen i flere variationer - rigtig fin, men svær at fotografere. En plante mere til frølisten.

Mon ikke motivet herunder skal få gæsterne til at tænke en ekstra gang? I hvert fald er det helt atypink med de mange paralle rette linjer og det friserede, ja næsten golde udtryk. Kombinationen af heuchera villosa brownies og græsset hakonechloa macra er derimod virkelig raffineret farve- og formmæssigt efter min mening. Planterne higer nærmest efter at bryde den stramme form, som de er blevet presset ind i.


Så er astilbe chinensis "visions in pink" i store driver meget mere typisk i opbygningen. Bemærk også det typiske, diskrete islæt af orange silkeblomst.


Græsser er der masser af, men de fleste er jo ikke iøjnefaldende endnu. Denne her står i bedet med hula dancer.Sporobolus heterolepis, præriegræs, vil jeg gætte på.

Halvbusken amorpha canescens går også igen mange steder, men er sikkert ikke hårdfør her i landet - måske skulle man prøve at så den. De amerikanske pionerer kaldte den for djævlens snørebånd på grund af dens seje rødder, som var umulige at pløje over.

Træer er integreret i projektet på en særdeles interessant og dekorativ måde. Mine fotografiske evner kom desværre til kort på det punkt, og efterhånden blev det også for mørkt. Den grønne parykbusk måtte jeg dog forevige - vi har nemlig selv en lille gnom, der max er en meter høj.

Roser er der kun ganske få af, men den enkle, hvide og blomsterrige Sally Holmes, som passede fint ind (naturligvis - ellers var den ikke blevet anvendt), faldt jeg pladask for. Mir eget billede duede ikke, så jeg har lånt et på nettet.
Sally Holmes Rose photo by sportsilliterate on Flickr

Som kontrast til The High Line vil jeg slutte med en blomsterfigur fra Rockefeller Plaza.






Kommentarer

  1. Hej Marie

    Og velkommen hjem!
    Gode billeder fra the High Line!
    Echinacea pallida hula dancer har jeg set herhjemme, det er vist en Terra Nova ting.
    Og så har de da valgt en dejlig ren rose!
    "Sally Holmes". Den kunne jeg derimod ikke lige finde i Danmark?

    Tak for turen:)

    Og ha en dejlig dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, Karsten. Rosenposten har Sally Holmes, når man går ind på hjemmesiden, selvom den ikke kommer op i en googlesøgning. De skriver dog, at den er årgang 1976; men engelske hjemmesider siger, den stammer fra 1800tallet.

      Slet
  2. Hej Marie.Velkommern hjem igen fra Big Apple Det lyder til at du havde en dejlig tur over there.
    Og dejlig at der trods alt er grønne oaser i storbyen.............var der selv for nogle år siden.Og der var vi da også i de store parker.
    High Line ser spændende ud.............er ikke helt klar over hvor det er?
    Og sjov figur fra Rockefeller Plaza.
    Nu er du vel kommet hjem til en tør have................vi har det MEGET tørt her hos os.
    God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. hej, Jette. du har ret i, at der er grønne oaser rundt omkring i storbyen, f.eks. kolonihaver op og ned af travle gader. The High Line ligger, hvorthe Meatpacking District støder sammen med Chelsea. Nej vores have var mærkeligt nok dejlig frisk at komme hjem til.

      Slet
  3. Hej Marie
    Ja velkommen hjem, jeg har tænkt på, at nu må de 12 dage snart være gået. Det lader til at have været en fin tur, hvor du fik lokket mændene med ud og se blomster. Det fik vi lov at nyde godt af, tak for det. Det var spændende at se.
    Gad vide hvordan din egen have så ud, nå det hører vi nok mere til

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

gårdspladsen og blomster hist og pist

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

Hvad er du for en fætter?