mest frøstande og græsser

-
Når solen skinner, som den gør i dag, dukker der lige pludseligt myriader af motiver op, f.eks. de mørke frøstande fra baptisia.

Når man bumper ind i dem, rasler de grangiveligt som en kalabas.

Stewartiaens frøstande kan man ikke bumpe ind i, dertil sidder de for højt. Desværre spirer de ikke på vores breddegrader - til gengæld kan de blive siddende på træet op til to år.

Der er da vist tale om genbrug i designet af olieplantens og kastanjens frøstande.






             








Kæmpesolhat, rudbeckia laciniata, holder især Søren meget af. Min anke mod den er, at der, når den er nået til vejs ende i sin udvikling, ligger tusindvis af frø i jorden og rigtig mange af dem vil spire.


Kæmpehavre, stipa gigantea, er uovertruffen til at opfange de lave solstråler. Samtidig er vi på den tid af året, hvor de lange aks lægger sig ned over naboerne og måske oven i købet knækker. Sikke noget rod ;-)

            
Præriegræs, sporobolus heterolepis, er svær at fastholde. Pyntet med dugdråber og i stort format går det lige.

Lyset betyder utrolig meget for, hvordan græsserne udvikler sig. Se bare elefantgræsset Dronning Ingrid på et skyggefuldt og et solrigt voksested.

                               
Blomster til sidst: Nerine, Bishop of Oxford og krybende sølvbynke.
                  


Kommentarer

  1. Anne Vestergaard Jørgensen2. oktober 2014 kl. 13.50

    Smukke frøstande. Dine græsser ser dejlige ud i lyset i haven.
    Fin krybende Sølvbynke der kommer til sin ret mellem efterårets farver.
    Smuk Dahlia.

    SvarSlet
    Svar
    1. marie2. oktober 2014 kl. 14.20

      Hej Anne, det gælder også om at nyde sølvbynken nu, for når den er helt afblomstret, og efterårsregnen væter ned, er der ikke meget pynt ved den.

      Slet
  2. Høneballehaven2. oktober 2014 kl. 15.07

    Ja det har stor betydning med solen, vi ser meget mere i solskin, og det hele er smukkere. Græsserne tiltrækker sig rigtig opmærksomheden. Solen kom først her til middag, men dejligt vejr er det.

    SvarSlet
    Svar
    1. marie2. oktober 2014 kl. 18.55

      Man forundres igen og igen over, hvor forskelligt vejret kan være rundt i vores lille land.

      Slet
  3. CuginaK3. oktober 2014 kl. 15.41

    Ingen sol her, hverken i dag eller i går, hmrpf. Men bortset fra det, så er det nogle meget smukke billeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. marie3. oktober 2014 kl. 18.41

      Tak for det. Vi fik nu sol igen her til eftermiddag.

      Slet
  4. Jette3. oktober 2014 kl. 18.56

    Hej Marie.Ja !!! nu er det om at glæde sig over smukke frøstande og svajende græsser.
    Er helt vild med billederne af olieplanten og kastajnen.
    Og heller ikke nogen sol her...............men dejligt mildt.
    Tigtig god weekend Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. marie3. oktober 2014 kl. 19.17

      Også god weekend til dig, Jette. Vi havde sol her i eftermiddag - det var igen en fantastisk mild oktoberdag.

      Slet
  5. Vivi3. oktober 2014 kl. 21.18

    Dejligt indlæg, hvor du har fokus på frøstandene på nogle af dine planter :-)
    Det er jo ikke kun blomster, der er spændende, men netop også hvordan planterne tager sig ud, når blomstringen er ovre :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. marie4. oktober 2014 kl. 08.27

      Det har du ret i. Og på det punkt er de utroligt forskellige.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

-
Billede
som Nana i  /droemmehaven  er jeg vel ikke gået; men jeg foretog i hvert fald et impulskøb i dag, Afskårne blomster og grene siger mig ikke voldsomt meget; men jeg faldt pladask for denne busk, da jeg på lang afstand fik øje på dens hvide blomster og charmerende grene og vækstform. Det er en fuji dværgkirsebær - det afslører blomsterne også, når man zoomer ind. I haven faldt jeg for dette lidt pudsige fuglemotiv. På opfordring af Søren skød jeg op i cornus mas, som er fyldt med knopper, der er lige ved at briste. De tidligste krokus er lidt forpjuskede. I stalden springer den lille soldanella mere og mere ud. Det bedste i dag var dog de pjevsede, grågrønne skud herunder.  Det er nemlig helleborus thibetanus, der er begyndt at røre på sig. Da jeg spurgte en meget havekyndig bekendt, hvordan jeg skulle plante den, fik jeg  det kyniske svar, at det var ligegyldigt; for den ville gå ud under alle omstændigheder. Derfor min jubel over at se liv
Læs mere

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

-
Billede
Ok, så er det kolde, fugtige blæsevejr i det mindste godt for landmændene. Planterne trives nu også fint, men ville nok blomstre noget før med noget mere varme. Det gamle staudebed skal nok hen i juni, før det bliver indtaget af andre farver end grønt Mosbregnen, Polystichum setiferum, i udspring minder allermest om en mangearmet blæksprutte. Meconopsis horridula har stive, stikkende hår på bladene, men får smukke blå blomster. Den trives bedst i gruset jord. Hosta yellow polka dot bikini er smuk i udspring. Køn iris - desværre var jeg længe om at opdage, at den havde havepest filtret ind i rødderne. Nu er det ved at være tid for etageprimulaer. Den mørkerøde pulverulenta er en af mine yndlinge.                                                         Rehmannia elata, kinesisk fingerbøl, har overvintret i drivhuset og er allerede sprunget ud. Det lover godt.   Vores forskellige fodblad udvikler sig særdeles forskelligt. Delavayi og hexandrum er ganske små,
Læs mere

Med en uge til sommertid

-
Billede
- tog vi chancen i går og fjernede det beskyttende  bobleplastdrivhus fra drivhuset og flyttede samtidig de største krukkeplanter ud. Vi har sikret os, at der ligger nogle beskyttende plastiknet lige for hånden, hvis der meldes om nattefrost; for brune kameliablomster er ikke just en fryd for øjet.  Camellia Nuncio's Cameo havde rhod. sinogrande som nabo i drivhuset, og det naboskab har vi indtil videre holdt fast ved. Sinogrande er faktisk lidt besværlig; for den skal beskyttes mod frost, men tåler samtidig ikke ret meget berøring af de ellers så flotte blade. Der skal ingenting til, før de knækker eller får brune rande. Jury's Yellow er langt den største og tungeste camellia og er smækfyldt med knopper. Den har fået den gamle, grønne bænk som nabo. Det er en af vores yndlingssiddepladser. I drivhuset kan vi nu rigtig nyde synet af ferskenblomsterne, og heldigvis har vi oberveret op til flere insekter derinde, så forhåbentligt kan vi se frem til en god ferskenhøsten. Det kneb
Læs mere

Påskeblomster til påske

-
Billede
  Som flere bloggere for længst har påpeget, er det ikke altid tilfældet, at påskeliljer og påskeklokker blomstrer til påske; men i år gør de. Selvom de fylder meget i skovhaven, er det nok alligevel Fujikirsebærtræet,  vi nyder allermest. Jeg har læst mig til, at træets japanske tilnavn betyder "sommerfuglenes flugt", og det henviser sikkert ikke til sommerfugle i betragtning af årstiden,men snarere blomsternes elegante form og placering på grenene. Et enkelt problem har jeg med træet, nemlig at det bliver lidt for højt, måske en halv meter, så jeg går rundt om det og lurer på, om jeg kan fjerne de øverste skud uden at skamferet træet. Rådyrene vandrer rundt i haven om natten på jagt efter friske skud, og i nat gik det ud over en kobjælde/pulsatilla i spaltebedet. Jeg var ellers begyndt at glæde mig til synet af de lækre blomster. Heldigvis er der friskudsprungne blomster, som de enten har overset eller ikke kan lide smagen af . Camellia Hagoroma Bergenia Bressingham White L
Læs mere

Forventning og utålmodighed

-
Billede
Da jeg var barn, fulgte jeg æblernes udvikling med lækkersult og kunne ikke lade være med at trykke på de tidligt modne typer med tommelfingeren for at finde ud af, om de snart var kunne spises. Samme test har jeg brugt på pæonens knopper, og nu, hvor de føles bløde i stedet for hårde, kan det ikke vare længe, før de springer ud. Lidt derfra står denne sibiriske hundetand i et smalt stykke jord mellem piksten og en halvstor granitsten, som ligger til pynt og sikkert afgiver lidt varme til hundetanden. Trillium rivale er en  stabil plante i spaltebedet og bliver endda lidt større for hvert år, der går. Sådan stoler jeg ikke på, at de to små primulaer vil opføre sig. Farinosa har jeg prøvet at miste, og marginata Linda Pope nægter at formere sig, når den plantes ud. Derfor overvintrede de i drivhuset. Hvidblomme/ leucojum aestivum er tidligt på færde i år. Den beskrives som et løg, der typisk blomstrer i maj måned, altså en del senere end dens slægtning dorothealiljen, hvor der nu kun er
Læs mere