frøplanter af helleborus

I kommentarerne til et tidligere indlæg var der læsere, som ytrede ønske om at se eksempler på helleborus frøplanter, så det følger jeg op på i dette indlæg. Først kommer nyspirede frøplanter, derefter de karakteristiske blivende blade, dernæst en frøplante i knop og til sidst en frøplante i blomst.

Vi har rigtig mange helleborus, og jeg gør ikke noget for at styre, hvordan frøplanterne bliver, bortset fra at jeg fjerner frøstandene på langt de fleste af dem. En specielt mørk og elegant blomst som den herunder får dog lov til at så sig selv, og mange gange bliver resultatet tæt op af moderplanten.

De fyldte formerer sig ikke lige så meget som de enkelte, f.eks gør den pink blomst herunder det slet ikke, mens den prikkede gør det i moderat omfang. Hvordan dens afkom bliver, har vi endnu til gode at se. På en engelsk hjemmeside har jeg læst, at der går 2 år, fra frøet spirer, til den første blomst springer ud; men min erfaring er snarere 4 år. Det skal dog siges, at vores overhovedet ikke får VIP behandling.



Noget andet til sidst: Et par forårsbebudere i form af løjtnantshjerte og trillium (chloropetalum.

Kommentarer

  1. Allerede løjtnantshjerter, det var tidligt, jeg har ingen set endnu, men har heller ikke kigget efter.
    Jeg holder også på, at det mindst tager 4 år, inden frøplanterne blomstrer. Jeg regner med, at en hel del af mine blomstrer i år. Jeg synes, det ser ud til, at nogen af knopperne har helt andre farver. Det er nu en spændende plante, fordi den frøsår sig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er spændende at følge med i, hvordan frøplanterne kommer til at se ud. Jeg kiggede efter løjtnantshjerte, fordi den overraskede mig med sin tidlighed sidste år.

      Slet
  2. Spennende med disse frøplantene! Jeg har mange under snøen, men ingen av mine er eldre enn 3 år. Men kanskje de blomstrer til neste år. Synd at de dobbelte ikke formerer seg like mye, for de liker jeg best. Utrolig hvor tidlig dine løyntnantshjerter er!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rigtig sjovt med frøplanterne, og der er jo ingen grimme helleborus.

      Slet
  3. Here also many seedlings of Hellebores and I leave them. When they start flowering after some years, I keep the nice ones and the others go out.

    SvarSlet
    Svar
    1. Exactly. Sometimes I think that I ought to move the seedlings to a nursery bed where they could grow on without cluttering the mother plant; but so far I haven´t done anything about it.

      Slet
  4. Jeg har helleborus frøplanter der skal blomstrer for første gang i år. De står i begyndende knop. Jeg er spændt på farverne men det ser ud som om de alle bliver lyse i farven, måske hvide. Planterne er 3 år gamle.
    Løjtnantshjerter og trillium har også skud over jorden hos mig. Jeg synes at man skal passe lidt på hvis løjnantshjerte er kommet for langt frem i det tidlige forår. Frost kan nemt svitse bladene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det passer vel godt, at dine frøplanter kun er 3 år, mens mine er 4, inden de blomstrer, med vores geografiske placering. Skiftende frost og tø kan jo også ødelægge blomsterne. Det gjorde de hos os sidste vinter.

      Slet
  5. Hej Marie

    Lovende Trillium må man sige! Og spændende som Helleborus vokser vildt hos dig - Oh hvem ved måske en frøplante går hen og bliver endnubedre end forældrene?

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Den trillium er utrolig tidligt på færde år efter år uanset vejret. Ja, nemlig. Det er lige så spændende som at spille i lotteriet.

      Slet
  6. Dine helleborus er meget længere fremme end mine - hvor er de smukke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Så har du noget lækkert at se frem til. For mig da slår de tulipanerne med flere meter, sikkert fordi tulipanerne ikke trives alt for godti vores jord, mens påskeklokkerne trives i den.

      Slet
  7. Jag håller nog med dig angående tiden för när fröplantorna blommar. Här kommer det massor av små fröplantor och jag kan inte ta hand om alla så jag rensar bort ganska mycket.

    Spännande med Trillium!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hvis man lader alle stå, ender det i et værre rod.

      Slet
  8. Hej Marie
    Hold op et flot eksemplar du har af den mørke helleborus - helt fantastisk smuk, men i det hele taget er helleborus noget af det flotteste synes jeg.
    Er din trillium ikke meget langt fremme ?
    Mange hilsner
    Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Endnu en helleborus fan - alletiders! Jo, den trillium stikker altid næsen frem meget tidligt.

      Slet
  9. Hvor er de flotte dine påskeklokker. Jeg har egentlig aldrig været så vild med dem, men efterhånden er der så mange forskellige smukke, at man næsten ikke kan undgå at holde af dem. Jeg har en hel del af de helt almindelige og de sår sig rigtig meget, jeg har hørt at man helst skal fjerne de små for ikke at de skal skade moderplanten, så det må jeg nok hellere få gjort i år.
    De løjtnantshjerters er ikke bange af sig, men de får nu også tit svedet næsen lidt:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Påskeklokkerne har tværtimod altid været en af mine favoritter. Tror du virkelig, de kan skade moderplanten? Jeg mener snarere, at bedet bliver rodet, og efterhånden forsvinder moderplanten helt blandt frøplanterne, hvis blomster måske er knap så spændende. Ja, løjtnantshjerterne må fryse om næsen her til morgen.

      Slet
  10. Tak for info...jeg har da ret sikkert luget helleborus-afkom væk, i den tro det var ukrudt, kan jeg se.

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme. Ja, det kan sagtens være sket.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

gårdspladsen og blomster hist og pist

Hvad er du for en fætter?

Med en uge til sommertid