torsdag den 17. marts 2016

I dag er vi tilbage ved gråvejret, og krokusserne har lukket sig igen; men i det strålende solskin i går var der en gevaldig summen omkring vintergækker og påskeklokker i skovhaven. Det er første gang, jeg har lagt mærke til honningbiens gule pollenpose. Jeg undskylder for billedkvaliteten.

Humlebien var travlt optaget i påskeklokkerne - igen er billedet helt håbløst, men årets første humlebi skulle foreviges.

På terrassen var det en flok grønirisk, der stjal billedet - ikke sjældne, men heller ikke helt almindelige.

Rhododendron dauricum stammer fra Sibirien og blomstrer tidligt. Blomsten kan vist ikke bliver mere enkel.

Rød hestehov er invasiv nogle steder. Vi har heldigvis plads nok til den i en grøftekant, og så minder den mig altid om H. C. Andersen.

Katharina Hodgkins sarte farver nydes bedst i solskin.

Den gule påskeklokke er sprunget helt ud. Det nederste og aflange blad er atypisk for en helleborus.

Scilla forbesii pink giant viser pludselig farve. Knopperne minder mig om bæltedyrets mave.

Camelliablomster er et sand studie i symmetri.

9 kommentarer:

  1. I fjor var det veldig mange grønnfinker her i april/mai. Jeg hadde nesten ikke sett de før, så det var hyggelig å få besøk av noen nye fugler. Camellia har flotte blomster, ja!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes, at grønirisken har sådan nogle flotte og velafstemte farver med de gule striber som kontrast til den olivengrønne krop.

      Slet
  2. Ja det blev køligt i dag, vi fik dog lidt sol, så der kom lidt gang i blomsterne.
    Den gule påskeklokke er speciel med en helt anden farve.
    Min Daurilut er på spring, men ikke så langt som din Dauricum.

    SvarSlet
    Svar
    1. Daurilut er åbenbart en krydsning mellem dauricum og lutescens, så de har uden tvivl den tidlige blomstring til fælles.

      Slet
  3. Hej Marie. Det var et fornemt besøg med grønirisk. I dag har jeg købt en vildtfugle-frøblandning hos dyrehandleren. Jeg plejer bare at købe i supermarkeder, men synes, der er mange frø, der ikke bliver spist. Nu må jeg finde ud af, om dette er bedre. Du har mange dejlige blomster allerede. Tak for inspirationen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er da interesseret i at høre, hvad du finder ud af med frøblandingen. Man gider jo ikke investere i noget, de ikke vil sætte næbbet i. Jo, der begynder så småt at komme farver på rundt omkring.

      Slet
    2. Hej. Jeg skal nok give en opdatering. I dag sad vi på hver sin stol med en kaffekop i haven og fuglene havde travlt ved foderhuset.

      Slet
  4. Hej Marie

    Dejlig at se bierne i aktion;)
    For det er nu det sker, alt myldrer op, det er en dejlig årstid:)
    Og du har da ret, Scillaer har egentlig nogen fantastiske blomsterknopper!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så livsbekræftende at se insekterne gøre deres arbejde. Der er en sjov kontrast mellem scillaens kompakte knopper og luftige blomsteraks.

      Slet