en søndag midt i marts

Efter hele tre dage med sol er der rigtig mange helleborus, der er sprunget ud. Det er simpelthen fascinerende at observere deres enorme variation.

Scilla bifolia Rosea er lillebitte.

En opstammet Ingrid bergman har blomstret en lille smule hen over vinteren i den mørke og kølige stald og næsten uden at blive vandet.

Vi er skam ikke for gamle til at lære nyt, i dette tilfælde pileflet, men der er absolut plads til forbedringer.
                                  

Den tredje pil holdt vi fingrene fra - indtil videre. Den kunstfærdige knude hedder vist japansk øje.

Successen gentages - to nye rosenstativer fra Sørens hånd. Den højeste (1,70m over jorden) er tiltænkt Ghislaine de Feligonde, og den laveste (1,50m over jorden) skal Raubritter slynge sig i.
                         

Søren har jævnligt brokket sig over det spøgelse, der har holdt til i haven hele vinteren. For et par dage siden fjernede han så vinterbeskyttelsen, og nu kan vi nyde magnolia grandiflora igen - og frosten har bare at holde sig væk. Næste vinter må vi se at komme op med noget mere diskret.

Kommentarer

  1. Så mange flotte helleborus du har! Det er enormt mange variasjoner av de ja, og det er jo fint. Spennende pilefletting!

    Hvite spøkelser i hagen kjenner jeg godt til :)

    SvarSlet
    Svar
    1. De næste par måneder vil der være masser af underholdning i helleborusblomsterne. Hvis man absolut vil eksperimentere med mindre hårdføre planter, bliver man nok nødt til at leve med spøgelser i haven.

      Slet
  2. Skønne Påskeklokker...det er så spændende at gå rundt og tjekke de nye frøplanter. Det var da godt havespøgelset blev på sin plads og ikke kom flyvende i en storm...kønt er det selvfølgelig ikke men bare det gør gavn er det til at holde ud og se på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rigtig spændende at gå en runde og vende blomsterne opad for at tjekke, om der er nye varianter. Det samme siger jeg om spøgelset. Når det gør gavn, kan jeg godt abstrahere fra det.

      Slet
  3. Jeg går også rundt og vender påskeklokker, mange af dem er ens, synes jeg, men måske hvis jeg lægger dem i et fad som Rita gør, kan jeg så alligevel se en forskel. Stativerne er så flotte, jeg beundrer Sørens snilde, heldigvis kan Bent noget andet, men han kan ikke lave stativer. Pileflettet ser flot ud, godt I ikke har spøgelser i haven mere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har helt sikkert også en del, der er ens. Ja, vi er heldige med vores to handymen. Det er rart at være sluppet af med spøgelset. Nu synes jeg så bare, at hele bedet trænger til en kærlig hånd.

      Slet
    2. Hej igen
      kan jeg få højde og diameter for oven og for neden på Sørens rosenstativer. Jeg kender en, der kan lave dem.

      Slet
    3. Selvfølgelig - i morgen.

      Slet
  4. Hej Marie

    Sikken nogen flotte stativer, når der nu skal være hjælpere i haven gør det ikke noget de ser lidt lækre ud!
    Det er spændende med frølingerne, måske der er et hit mellem dem!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. De to roser har levet uden hjælpere indtil nu, men deres lidt vege grene vil tage sig bedre ud i et stativ, formoderjeg. Ja, måske finder jeg er hit.

      Slet
  5. Det er da nogen rigtig fine stativer, Søren har fået lavet, så helt uden evner er I da ikke, hvis det er dig, der stået for de første to, der er billeder af - tror bestemt ikke, jeg selv kunne præstere noget lignende :) Flot variation i påskeklokkerne. Ja, sikke da et spøgelse - ikke rart en mørk nat, hvis ikke man ved, hvad der gemmer sig inden under :) Min Ghislaine de Feligonde vokser som en bred busk, men måske jeg også skulle tænke nyt?

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi hjalp hinanden med at flette. Mine fingre er simpelthen ikke lige så stærke som Sørens. Vores Ghislaine så så rodet ud som busk - det var ellers også vores oprindelige tanke. Nu glæder jeg mig til at se de smukke blomster hænge ud over stativet.

      Slet
  6. Vi var til åben have på Nygaards Have ved Vordingborg i lørdags, bl.a. meget andet fortalte ejeren om deres magnolia grandiflora - som de havde plantet op ad en sydmur, og som de var meget spændte på hvor længe de ville få lov til at beholde - den er vist ikke normal i danske haver - men skulle have STORE blomster, er det mon den samme som din.... jeg må tilbage i dine blogindlæg og se om du har fotograferet den i blomst.

    SvarSlet
  7. Det er uden tvivl den samme. Vores står bare ikke op ad en sydmur, men frit på den luneste plet i haven. Hvis vi ikke beskyttede den om vinteren, ville den med garanti ikke overleve. Ja, blomsten er mega stor, som jeg du vil kunne se, når du forhåbentlig finder et indlæg om træet.

    SvarSlet
  8. Herlige bilder av vårtegn ;-)) Fin uke!

    SvarSlet
  9. En skøn collage med helleborus,hvor er de flotte. Og nye rosenstativer og pileflet, det ser så fint ud. Et lille havespøgelse er da vældig hyggeligt, især når den springer ud som magnolia... :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er morsomt at prøve noget nyt. Nu tror jeg, de afklippede pilekviste skal forsøges brugt til at lave et lille piletræ i en krukke. Nå, ja, sådan kan man selvfølgelig også se på spøgelset.

      Slet
  10. Kunne ikke lade være at trække på smilebåndet, da jeg så din hvide dame!
    Hvor er den scilla dog bedårende. Den ser så lille og sart ud, det er nok ikke en af den slags, der sår sig over det hele.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hun ser lidt sjov ud,ja, men pynter slet ikke. Scillaen breder sig ikke, men kommer heldigvis tilbage hvert forår.

      Slet
  11. De er godt nok smukke, alle dine Helleborus.

    Imponerende rosenstativer, har I virkelig lavet dem selv? Så godt i dit nyeste indlæg vedr. mål osv. - så kan jeg da give det videre hvis jeg finder en smed, der kan lave det - det er lige sådan nogle jeg godt kunne bruge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, helleborus bliver man vist aldrig træt af. Nej, VI har ikke lavet stativerne, det er udelukkende Sørens værk. Jeg har bare fundet billeder på nettet.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

Hvad er du for en fætter?

gårdspladsen og blomster hist og pist

Med en uge til sommertid