oprydning

De sidste dage har jeg ordnet krukker, flyttet planter og krukker ud af stalden og for nogens vedkommende ned i drivhuset. De næste 3 nætter meldes der om risiko for nattefrost, så det må vente til weekenden med at flytte planter ud af drivhuset, hvor der ellers er ved at være trængsel.








Erythronium japonicum og soldanella minima skal
 plantes ud i et stentrug, når vejret bliver mildere.
Jeg er vild med de små nye blade på soldanellaen
og hundetandens zigzagmønster.

 Det nye bladløv er stadigvæk iøjnefaldende. Thalictrum Elin er utrolig, men heuchera autumn leaves og polemonium stairway to heaven følger tæt efter.
















Så er der også brogetbladet, prikbladet fredløs.



Og den mørke kvan











Primula Lady Guinevere og Dark Rosaleen er dramatiske at se på med det mørke løv og de mørkerøde stilke og knopper, og navnene er velvalgt, for Lady Guinevere var Kong Arthurs dronning, mens Dark Rosaleen er et poetisk symbol for Irland.




Ranunculus crenatus er nærmest deres modsætning.

Euphobia polychroma er en god, gammel forårsstaude og også ret afdæmpet.

Til sidst en buket hundetand

Og en julerose, som rødmer med alderen.


Kommentarer

  1. Dejlige billeder! Ja, det er lige det med frost eller ikke frost, noget værre roderi. Bortset fra hundetand, som ikke er lykkedes mig endnu, tålmodighed igen, så er jeg meget enig med dig om de øvrige. Specielt div. heuchera og Stairways skal jeg helst lige hilse på dagligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sjovt at man kan få sådan et forhold til sine planter, men det kan man jo.

      Slet
  2. Hej Marie

    Flotte planter du lige viser! Erythronium japonicum og Soldanella minima måtte jeg lige tjekke en ekstra gang:) Soldanella er bestemt en interessant slægt! blev lige noteret.

    Du må have en dejlig aften!

    SvarSlet
  3. Flotte planter specielt potten med soldanella,jeg har prøvet den et par gange i haven i DK,men den forsvandt efter et par år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har haft og har stadigvæk en soldanella ude i en krukke, så det er også den løsning, jeg vælger med minima.

      Slet
  4. Hej Marie.Du har bare så mange dejlige sjældne planter som jeg aldrig har hørt om.Men Staireways to heaven har jeg dog.
    Har også fået tjek på mit drivhus,men tør heller ikke sætte for meget udenfor.Men nu har de jo lovet rigtigt godt vejr fra i morgen.
    God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, vi må nok endnu engang væbne os med tålmodighed.

      Slet
  5. Det ser pragtfuldt ud og der er mange skønne ting på vej. De to mørke primula er jeg ret pjattet med, har faktisk en i bestilling som gerne skulle dukke op.

    SvarSlet
    Svar
    1. De mørke primulaer er også gode, fordi de er ret robuste og nemt kan deles.

      Slet
  6. Den hundetand er da noget så flot.

    SvarSlet
  7. Du har mange skønne planter både i blomst og med flot løv. Ingen tvivl om at du er kender og søger efter det sjældne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Øh, det sjældne, jo, måske nok. Jeg interesserer mig i hvert fald en del for løg og alpine planter og for skovbundsplanter, hvoraf mange jo har deres højsæson om foråret.

      Slet
  8. Jeg er misundelig på hundetanden, min har endnu ikke vist sig......så mon ikke den er ganske død! Stairways to heaven havde jeg sat i en potte og glemt alt om.....og den lever i bedste velgående. Så noget lykkes andet går til.
    Den mørke primula er også smuk. Sådan en vil jeg på jagt efter!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, man glædes og skuffes, men glædes mest. Den mørke primula bliver også kaldt rødbedeprimula på dansk.

      Slet
  9. Hvor er det mange smukke planter du viser.
    Flot buket hundetand. Der er kun knopper i min.
    Ha´ en dejlig aften.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Hvor stammer ens haveglæde fra?

"Julepynt"

Decembers udfordringer