Små ting
I dag varmede solen så meget, at det var rigtig hyggelig at vandre rundt og rode i de visne blade for at undersøge, hvad der er på vej af småtterier.
Adonisen herunder har blomstret længe, men nu kan man også rigtig nyde det lækre fligede løv.
Dens nabo er sølvstenbræk, saxifraga pan. baldensis, hvis løv også er smukt, bare på en helt anden måde. Men jeg er næsten mere spændt på, hvad det er for nogle løg, den er omgivet af.
Adonisen herunder har blomstret længe, men nu kan man også rigtig nyde det lækre fligede løv.
Dens nabo er sølvstenbræk, saxifraga pan. baldensis, hvis løv også er smukt, bare på en helt anden måde. Men jeg er næsten mere spændt på, hvad det er for nogle løg, den er omgivet af.
Fordi den ikke er hårdfør har den holdt til under dette lille drivhus, og det har åbenbart bekommet den godt.
Denne lille, orangerøde pudderkvast tilhører trådpæonen.
28. marts sidste år var det lige før, den skulle til at springe ud. Surt show.
Et kig op i cornus mas.
krokus i solskin
Meconopsis integrifolia i drivhuset. Jeg kan mærke en blomsterknop i midten - spændende hvilken nuance blomsterne får.
Shortia har noget lækkert løv, men får også smukke, klokkeformede blomster.
Denne helleborus er den eneste friske og udsprungne helleborusblomst i haven lige nu. Jeg tror, der venter et større arbejde med at nusse og pudse og studse, hvis man skal have fornøjelse af dem i år.
Det bliver lidt spændende den næste måneds tid, hvor meget juleroserne har taget skade.
SvarSletJeg bliver mere og mere hooked på at anskaffe en adonis. Nu har jeg meldt mig til en tur til Kiekeberg, så det kan være der står én og venter på mig der.
P.S. Jeg ved ikke, hvorfor jeg tænker på Muppet show, når du viser billedet af trådpæonknoppene :)
Ja, du har ret ang. juleroserne. Mon ikke du møder en smuk adonis i Kuekeberg?
SletDer er ved at ske noget nu, jeg har ingen julerose, der er helt lukket op endnu. Du har ret i, at det var hyggeligt at gå rundt derude i dag.
SvarSletJa, det var hyggeligt derude, men jorden er jo stadigvæk stivfrossen.
SletDen sølvstenbræk blev jeg da lige varm på. Øj den er fin! Jeg tror du har ret i, at man skal nusse og pusle om helleboruserne i år, for de er godt nok længe om, at komme i sving! Nu har jeg så lige købt nogen, som er udsprunget, så jeg har snydt lidt, for de er savnet i haven!
SvarSletSå kan du jo sagtens. Man er jo også nødt til at købe dem i blomst for at vide, hvad man får.
SletDejlige forårsbebudere du viser. Vi trænger rigtigt til farver nu, og der kan Adonis og Krokus rigtig være med.
SvarSletMine juleroser har forbløffet mig i vinter; i knop og blomst siden december og de har rejst sig igen og igen efter frost og sne. Endnu står de med blomster.
Kh Rose
Ja, her er der også masser af knopper; men mange af dem ser temmelig udtørrede ud på ydersiden, og barfrost om natten gør det vel værre endnu.
Slet