glasbær - et portræt

Lisbeths overvejelser om eventuel beskæring af glasbær har fået mig til at lave et indlæg om busken.

De glasbær, der overvejende står i danske haver, er en selvbestøvende form af callicarpa bodinieri. Det er en forholdsvis langsomtvoksende og hårdfør busk med en ret åben og ranglet vækst, som det fremgår af billederne.Den kan blive et par meter høj og næsten lige så bred, hvis man ikke beskærer den. 

Det gør jeg, men med måde. Formålet er først og fremmest at holde den som en mellemstor busk  - det vil ødelægge helheden i den del af haven, hvis den bliver så høj, at den kommer i konkurrence med de små træer, vi har plantet strategiske steder i det gamle staudebed. Dernæst fjerner jeg grene, som vokser skævt eller ind i busken - ligesom man beskærer roser. Desuden fjerner jeg grene, som rager ud over pikstensstien, som tager en runding rundt om busken. Heldigvis blomstrer den på årsskuddene.


Hvis man fjerner et topskud, f.eks.fordi det rager ud over stien, får man det uskønne resultat, jeg har zoomet ind på herover. Sådan mener jeg, at mange buske opfører sig, f.eks. mange roser. Det er en bedre idé at fjerne grenen ved roden; men det nænner man jo ikke altid, fordi man tænker på alle de smukke bær, man så går glip af. En anden konsekvens af at fjerne grene ved roden er desuden, at busken sætter nogle lange javerter i vejret, som først med tiden udvikler sideskud. Det kræver en vis portion tålmodighed ikke at fjerne sådan en gren, for pynte gør den ikke.


I køkkenhaven har vi dette lille busket af glasbær, som jeg har sået for mange år siden, og de får lov til at udvikle sig uden, at jeg generer dem (ret meget) med beskæring. De viser også buskens smukke høstfarver.
Ganske kønne, små blomster får busken også. Det sker bare på et tidspunkt, hvor der generelt er så meget knald på blomsterfarverne, at de er lette at overse.

For at give noget liv til busken i dens mere anonyme periode har jeg plantet clematis durandii som selskabsplante.
 

Der findes andre glasbær end bodinieri; f.eks. har vi en 4-5 år gammel dichotoma issai, som er en lavere og mere afrundet busk. Den har blomstret hvert år, men endnu ikke sat bær. For 2 år siden flyttede vi den, og da glasbærs rødder går ret dybt, har det uden tvivl sat den noget tilbage. Den kan vist skæres helt tilbage til jorden om foråret, hvilket jeg dog ikke har prøvet endnu.
Jeg købte "issai" i Lønbæk Planteskole, og det ser ud, som om Anne Marie lige nu fører en variant, der får hvide bær. Den har jeg uden held forsøgt at så flere gange.



Lidt derudefra. Tøvejret pynter ikke på haven, men påskeklokkerne takker ja til at blive befriet for den tunge sne.


I drivhuset begynder Winter Beauty at åbne de første klokker.


Kommentarer

  1. Glassbær er en flott busk. Jeg så den første gang på en dansk blogg, så her er det nok ikke så mange som har den. Jeg mått bestille den i et hagesenter for å få den. Det er fint med litt mer informasjon om den mht. beskjæring, ja, og det kan være flere som er glad for det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er ganske rigtigt flere, som har spurgt ind til glasbær, så jeg håber, de kan få glæde af indlægget.

      Slet
  2. Det var da et fint indlæg om glasbær, lige hvad jeg manglede. Jeg har netop besigtiget mine i dag, jeg har hele tre mindre buske, som står i samme bed, så det er godt at vide, at man ikke skal fjerne topskuddet. Jeg har også den hvide, men den har ikke blomstret ret meget endnu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme. Det kan godt være fristende at fjerne nogle irriterende topskud; men busken får sådan et grimt, amputeret udseende af det.

      Slet
  3. Callicarpa bodinieri is a very nice shrub when berries are there. It's a good idea to have a Clematis growing in it for company.

    SvarSlet
    Svar
    1. It is certainly grown for its beautiful berries; but actually its autumn colours are also very attractive.

      Slet
  4. Tak for et rigtig godt indlæg
    Jeg kan forstå at du selv har sået dem du har, eller ihvertfald nogen af dem, og det lyder spændende. Jeg har nemlig fået nogen bær (frø) som jeg vil prøve at så. For jeg ønsker mig brændende den smukke busk
    Mange hilsner Vibeke

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme, spændende om dit så eksperiment lykkes, men hvorfor dog ikke.

      Slet
  5. Jeg har for 25 år siden købt min første glasbær, og den har blomstret hvert år men aldrig sat bær.
    Så fik jeg to tiloversblevne buske fra en kollega, der fortalte at der skulle to til at give bær. De blev plantet i den anden ende af haven og har siden givet et overflod af bær. Dine frøformerede er måske bedre til at selvbestøve end mine forædlede. Jeg har kun stiklingeformerede planter. De hvide er ikke gode til at sætte bær, men blomsterne dufter helt vidunderligt af citrus.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er interessant at læse om dine erfaringer med glasbær. jeg regner med, at vores busk er den med tilnavnet "profusion", som er selvbestøvende, men er ikke 100% sikker.

      Slet
  6. Hej Marie

    Super indslag om glasbær! Ser at Marit også har den, så måske jeg skulle forsøge i Sverige? Hvordan smager bærene?
    Ja sikken et vejromslag, det hele mudrer rundt derude. Godt at se dine Helleborus har klaret sig flot!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg bed også mærke i, at Marit har den.Jeg har ikke lyst til at smage på bærrene, men har læst, at de ikke smager af noget som helst.

      Slet
  7. Super indlæg om glasbær - det er en skøn busk, der kan noget helt særligt. Ikke mindst i de minimalistiske haver, hvor den har en masse at byde på. Dejligt du slår et slag for den :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret i, at den vil være fantastisk i en minimalistisk have. Ikke at vores have er minimalistisk overhovedet.

      Slet
  8. Skønt indlæg om glasbær :) Tak for det :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme, jeg kan godt huske, at du er en af dem, der har vist interesse for busken.

      Slet
  9. Tak for et spændende og lærerigt indlæg om glasbær :) Har lige plantet min første Glasbær i efteråret og glæder mig meget til at følge den - og beskære den rigtigt, når den tid kommer, for den må ikke fylde for meget. Blomsterne er da rigtig fine - de bliver ikke vist så meget rundt på bloggene, nok fordi bærene løber med hele opmærksomheden :)

    SvarSlet
    Svar
    1. God held med din busk, glasbær har så meget at byde på, også blomsterne, som du skriver.

      Slet
    2. Hej Marie
      'Profusion'er et sortsnavn, så frøplanter er ikke 'rene', men kan fint være bedre til bestøvning end moderplanten.
      Min første plante hed også Profusion, men har aldrig givet bær, men masser af blomster.
      Hilsen
      Anne Marie

      Slet
    3. De frø, jeg såede, kom ikke fra profusion busken, men var nogen jeg ved en fejl fik i den alpine frøformidling. Etiketten lød på birk som ønsket, men resultatet blev altså glasbær. De frø kan med andre ord være hvad som helst.

      Slet
  10. Hej Marie.Tak for et godt indlæg om glasbær.Det var jo på din blog at jeg blev nysgerrig ang. glasbær.
    Men manglede information ang. beskæring.Så tak for det.
    Min må jo så også være selvbestøvende........for den fik bær allerede det første år God dag Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme, Jette. Ja, du har jo kun den ene busk, så det må den da være.

      Slet
  11. Tak for den fine beskrivelse af glasbær, det er en busk jeg tit har tænkt på at få. God ide med selskab af en clematis.
    Winther Beauty er det en clematis ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme, Lene. Hvis man har pladsen, synes jeg bestemt, den er pengene værd. Ja, winter beauty er en vinterblomstrende og frostsart klematis, som vi derfor opbevarer i drivhuset om vinteren.

      Slet
  12. Det var spændende læsestof og jeg blev meget klogere på glasbær.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

Hvad er du for en fætter?

gårdspladsen og blomster hist og pist

Med en uge til sommertid